Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for tilløb til Nissum Fjord
BEK nr 265 af 10/04/2003
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeri i Storåens vandsystem, herunder alle tilløb.
§ 2
I vandløbet nævnt i § 1 er det ikke tilladt at fiske med langliner med flere agnkroge.
§ 3
Det er ikke tilladt at fiske efter, lande, opbevare, sælge, udbyde til salg eller på anden måde omsætte mod eller uden vederlag, laks (salmo salar) fra det i § 1 nævnte område.
Fangede laks skal straks genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand. Udsætningen skal ske på en sådan måde, at de ikke genfanges af redskabet.
§ 4
Fiskeridirektoratet kan dispensere fra §§ 2 - 3, hvor hensynet til klækkeanstalters forsyning med rogn og indfangning af fisk til udsætningsformål taler for det.
§ 5
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2 - 3, straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2003 og gælder indtil den 30. april 2008.
Bekendtgørelse nr. 836 af 6. november 1997 om særlige fiskeriregler for tilløb til Nissum Fjord ophæves.
Fiskeridirektoratet, den 10. april
2003 Jørgen Fredsted /Lene Jensen Scheel-Bech
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003