Lov om ændring af skattestyrelsesloven\n(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.)

§ 1. A. To eller flere kommunalbestyrelser kan i fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2. Stk. 2. Etablering, ophævelse eller ændring af et samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en

1. juli. Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1, senest en måned før samarbejdet iværksættes. Det samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller hvis samarbejdet ophæves. Stk. 4. Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1. Ligningscentre

§ 1. B. To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Etablering, ophævelse eller ændring af et kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli. Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, senest en måned før det kommunale fællesskab begynder sit virke. Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder opsigelse af aftalen. Stk. 4. Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser. Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde. Stk. 6. Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser. Stk. 7. Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning. Stk. 8. Bestyrelsen kan indgå aftale med skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf.

§ 1. C. Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme, at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i stk. 3 og 4. Tilsvarende kan skatteministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening bestemme, at der i andre grænseområder oprettes et sådant center. Munder forhandlingerne ud i, at centeret oprettes som et statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i

§ 1. B om at udføre denne opgave mod et vederlag. Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme den måde, hvorpå centeret, jf. stk. 1, skal organiseres. Stk. 3. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til skattemæssig forvaltning i centeret, jf. stk. 1: Stk. 4. Ægtefæller til personer som nævnt i stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centeret, jf. stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens

§ 4. , stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center som deres ægtefælle. Stk. 5. Centeret kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning. Stk. 6. På samme måde som nævnt i stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der skal behandle klager over centerets afgørelser. Det kan herunder bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under centeret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et fælles skatteankenævn til at behandle klager over centerets afgørelser. Stk. 7. Centeret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet som nævnt i stk. 6 finansieres af de kommuner, der henhører under centeret, respektive nævnet. Oprettes centeret helt eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved centerets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der henhører under centeret, jf. 1. pkt.« 2. I

§ 6. , stk. 2, affattes således: » Stk. 2. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er orienteret om samarbejdsaftalen senest 3 måneder før funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told- og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse.« 4. I

§ 11a. ffattes således: »§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for skatteankenævnene. Stk. 2. Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan prøve. Stk. 3. Skatteministeren kan indgå aftaler om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for kommunale fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, herunder bestyrelser for ligningscentre som nævnt i § 1 B eller bestyrelser for fællesskaber som nævnt i stk. 4. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan oprette kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til udelukkende at udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn efter aftale med skatteministeren, jf. stk. 3.« 7. I

§ 38. A indsættes: »§ 38 B. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Stk. 2. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.«