Bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen

Pligten for kriminalforsorgens institutioner efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., til at udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen gælder ikke i forhold til indsatte, der udstår fængselsstraf i 4 måneder eller derunder.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal der dog udarbejdes en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen, hvis den indsatte forventes løsladt på prøve med vilkår om tilsyn, eller ganske særlige omstændigheder taler for det, herunder når

1. den indsatte er under 18 år,

1. den indsatte er under 26 år og har en anden etnisk baggrund end dansk,

1. den indsatte efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende ophold,

1. den indsatte efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende underhold, eller

1. den indsatte har forsørgelsespligt over for børn, som de sociale myndigheder som følge af strafudståelsen har tilbudt hjælpeforanstaltninger.

Den i § 1, stk. 1, nævnte pligt gælder tillige ikke i forhold til indsatte, der har fået foretaget afkortning i den idømte fængselsstraf i medfør af straffelovens § 86, og hvor den resterende straffetid er under 4 måneder.

Hvis der foreligger forhold som nævnt i § 1, stk. 2, skal der dog udarbejdes en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen.

I forhold til varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 anbringes i en institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, finder straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., alene anvendelse med hensyn til udarbejdelse af en plan for opholdet i institutionen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. maj 2003.

Bekendtgørelse nr. 367 af 17. maj 2001 om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen ophæves.

Justitsministeriet, den 23. april 2003, den 23. april 2003

/Lene Espersen William Rentzmann/