Bekendtgørelse af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LBK nr 311 af 29/04/2003 Hermed bekendtgøres lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 1043 af 17. december 2002.
Formål, målgruppe og gennemførelse
Formål, målgruppe og gennemførelse
(Stk. 2)
§ 1. Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge, jf. § 2, stk. 2, på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og demokrati og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund. Stk. 2. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som styrker deltagernes aktive medvirken i det danske samfund.
(Stk. 5)
§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, jf. stk. 2, der er folkeregistreret i kommunen (bopælskommunen), undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 2. Tilbudet omfatter udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid og er tilmeldt folkeregisteret. Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i undervisningen, når det ikke anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole eller andet relevant undervisningstilbud. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan sidestille danske statsborgere med udlændinge, når de af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 5. Personer, som ikke er omfattet af stk. 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4, kan tilbydes undervisning i dansk som andetsprog for voksne mod betaling på de sprogcentre, jf. § 3, stk. 2, der udbyder undervisning i henhold til denne lov. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan give tilskud til denne undervisning.
(Stk. 7)
§ 3. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med een eller flere kommunalbestyrelser om gennemførelsen af undervisningstilbud i henhold til § 2, stk. 1. Stk. 2. Undervisningstilbud i medfør af § 2, stk. 1, gennemføres på sprogcentre, jf. kapitel 3, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om sprogcentre. Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2. Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2. Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 2, stk. 1, på den kommunale ungdomsskole. Stk. 6. Bestemmelserne i § 11, §§ 13-16, § 20, stk. 2 og 6, § 22, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for de udbydere, der er nævnt i stk. 3-5. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbudet og udbyderne i henhold til stk. 3-5.
Undervisningstilbudet og prøver
Undervisningstilbudet og prøver
(Stk. 5)
§ 4. Undervisningen omfatter dansk som andetsprog, hvori indgår undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. I undervisningen kan indgå praktik i begrænset omfang i privat eller offentlig virksomhed og ekskursioner. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om undervisningen. Stk. 2. Undervisningen gennemføres fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med den øvrige integrations- og aktiveringsindsats. Stk. 3. Undervisningstilbudet skal afpasses efter den enkelte kursists behov og forudsætninger. Undervisningen opdeles i begynderniveau, mellemniveau og afsluttende niveau med klare mål og delmål. Herudover tilbydes alfabetiseringsundervisning og introducerende forløb af kortere varighed. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at undervisningstilbudet kan omfatte flere fag end dansk som andetsprog. Stk. 5. Der kan tilrettelægges særlige tilbud for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27.
(Stk. 4)
§ 5. Undervisningstilbud skal kunne påbegyndes senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, medmindre der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 2. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og gennemføres i overensstemmelse med den individuelle kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 19. Stk. 3. Kursisterne skal følge det planlagte undervisningsforløb på sprogcentret. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen. Stk. 4. Efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler om fravær og underretning af arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1-3.
(Stk. 7)
§ 6. Optagelse på sprogcentret sker efter henvisning fra kursistens bopælskommune. Stk. 2. Indplacering på sprogniveau foretages af sprogcentret på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger. Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som dagundervisning og som aftenundervisning efter behov. Stk. 4. Undervisning i henhold til denne lov kan kombineres med andre voksenundervisningstilbud, aktiveringstilbud, praktikophold m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 5. I forbindelse med undervisningen skal der tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 6. Der kan ydes tolkebistand i forbindelse med indplacering på sprogniveau, introduktion til sprogcentret og vejledning. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-6 nævnte forhold og om kvalitetsudvikling og kontrol med sprogcentrenes virksomhed.
(Stk. 7)
§ 7. Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau. Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve. Stk. 3. Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1-3, afsluttes med en sprogtest. Stk. 4. Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 3. Stk. 5. De kursister, der har modtaget danskundervisning udbudt i henhold til § 3, stk. 3-5, kan tilmelde sig til undervisningens afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende, jf. stk. 2. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af medlemmer af opgavekommissionerne og beskikkede censorer. Stk. 7. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der opfylder betingelserne herfor.
§ 8. Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune følger løbende undervisningens forløb og resultater på baggrund af indberetninger fra sprogcentret om kursistens aktuelle niveauplacering, udbytte af undervisningen og deres fravær.
§ 9. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sørge for, at personer bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om undervisningstilbudet i henhold til § 2, stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om andre offentlige myndigheders medvirken til informationsindsatsen.
Sprogcentrene
Sprogcentrene
§ 10. (Ophævet)
(Stk. 5)
§ 11. En kommunalbestyrelse kan, eventuelt efter forudgående aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, oprette et kommunalt sprogcenter i kommunen eller indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der er beliggende i kommunen. Et sprogcenter kan ikke oprettes og drives af flere kommuner i fællesskab. Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der etablerer undervisningen i kommunen eller indgår overenskomst herom med et sprogcenter beliggende i kommunen, er den driftsansvarlige kommune (centerkommunen). Hvor særlige forhold taler herfor, kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkende, at centerkommunen er en anden kommune end den, hvor sprogcentret er beliggende. Stk. 3. Centerkommunalbestyrelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at benytte sig af et undervisningstilbud i centerkommunen, får mulighed herfor. Stk. 4. Et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse. Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet af driftsoverenskomster.
(Stk. 2)
§ 12. Kommunalbestyrelsen i centerkommunen fører tilsyn med sprogcentrets virksomhed efter denne lov. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet. Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med danskundervisning, der gennemføres i henhold til § 3, stk. 3-5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.
(Stk. 3)
§ 13. Den daglige ledelse af et sprogcenter varetages af en forstander, der tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2. Forstanderen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne. Stk. 3. Forstanderen kan ikke samtidig være leder af en anden uddannelsesinstitution.
(Stk. 2)
§ 14. Med henblik på at rådgive sprogcentrets ledelse og centerkommunen nedsætter centerkommunalbestyrelsen i tilknytning til hvert sprogcenter et sprogcenterråd. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af brugerkommuner og arbejdsformidling, og af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. I sprogcenterrådet skal endvidere være repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister og lærere. Stk. 2. Sprogcenterrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
(Stk. 2)
§ 15. Ved hvert sprogcenter nedsættes et pædagogisk råd, som er rådgivende for centrets forstander og sprogcenterrådet. Rådet består af sprogcentrets forstander og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver. Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 16. Ved hvert sprogcenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg m.v., som sprogcentret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene.
§ 17. Undervisningen på sprogcentrene skal foregå i egnede lokaler med fornødent udstyr. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 18. Sprogcentrene samarbejder med andre sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab i sprogcentrets optagområde. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsestilbud. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst een gang hvert kvartal.
§ 19. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for forstandere og lærere, der er ansat på et sprogcenter, skal godkendes af det i lov om kommunernes styrelse § 67 nævnte lønningsnævn.
Finansiering af undervisningen
Finansiering af undervisningen
(Stk. 7)
§ 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27, stk. 4, og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Stk. 2. Tilskud til et sprogcenter, der ikke er oprettet af en kommune, udbetales af centerkommunen. Stk. 3. Har en centerkommune afholdt udgifter, jf. stk. 1, for kursister bosiddende uden for kommunen, kan den kræve refusion hos bopælskommunen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om betalingen for undervisningen, herunder takster for undervisningen. Stk. 4. Undervisningen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog § 2, stk. 5. Stk. 5. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der afkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve uden at være tilmeldt undervisningen. Stk. 6. Ud over refusion i henhold til stk. 3 kan centerkommunen hos bopælskommunen opkræve betaling for udgifter, som den afholder som driftsansvarlig kommune, herunder til administration og tilsyn. Stk. 7. Sprogcentre kan udbyde rekvireret undervisning.
§ 21. Bopælskommunen kan yde befordringsgodtgørelse til kursisternes deltagelse i undervisningen.
Leder- og lærerkvalifikationer
Leder- og lærerkvalifikationer
(Stk. 3)
§ 22. Sprogcentrets forstander skal have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger. Stk. 2. Sprogcentrets lærere skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge. Uddannelses- og erhvervsvejlederne på sprogcentret skal herudover have de nødvendige faglige forudsætninger for at vejlede. Stk. 3. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter regler om forstanderes, læreres og vejlederes kvalifikationer.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 23. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.
(Stk. 4)
§ 24. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan yde tilskud til uddannelse af sprogcentrenes forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale samt til konsulentvirksomhed. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden for faget dansk som andetsprog. Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bemyndige centerkommunalbestyrelser til at fordele og administrere tilskud efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af tilskudene, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
(Stk. 3)
§ 25. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om sprogcentrenes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan indhente de oplysninger fra kommunalbestyrelserne og sprogcentrene, som er nødvendige for at varetage ministeriets overordnede tilsyn med området. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra sprogcentrene, der er nødvendige for at varetage deres opgaver i henhold til denne lov.
§ 25 a. Sprogcentre og andre udbydere af danskundervisning, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister.
(Stk. 4)
§ 26. Klage over sprogcentrenes afgørelser kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen. Stk. 2. Klager over de afsluttende prøver og bedømmelse af prøverne kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 og bedømmelse i henhold til stk. 2 kan indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om klager og klagefrister.
Andre uddannelsestilbud
Andre uddannelsestilbud
(Stk. 4)
§ 27. Senest 3 måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen skal et sprogcenter tilbyde undervisning i dansk som andetsprog til udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Undervisningen afsluttes med en sprogtest. Efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration regler om henvisning, sproglig vurdering og sprogtest. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om undervisningen. Stk. 2. Efter anmodning fra arbejdsformidlingen gives tilbudet efter stk. 1 også til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Stk. 3. Andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med arbejdsformidlingen tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1 og 2. Stk. 4. Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 6)
§ 28. Loven træder i kraft den 1. januar 1999. § 3, stk. 1, §§ 11, 13, 14 og 17 og § 28, stk. 4 og 5, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Stk. 5. (Udeladt) Stk. 6. (Udeladt)
§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1043 af 17. december 2002 indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden: § 6 Stk.1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3 1)
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 29. april 2003, den 29. april 2003 /Bertel Haarder Peter S. Willadsen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. maj 2003