TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om midlertidig godtgørelse til visse momspligtige efter momsloven og indeholdelsespligtige, der anvender elektronisk angivelse og betaling af moms, indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

BEK nr 333 af 08/05/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Ydelse af midlertidig godtgørelse betinges af, at angivelse og indbetaling af moms, indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing sker elektronisk på vilkår, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2

Godtgørelsen ydes maksimalt i en 12 måneders sammenhængende periode regnet fra betalingsfristen for den afregningsperiode, hvor den momspligtige og indeholdelsespligtige første gang opfylder betingelserne for at modtage godtgørelse.

Stk. 3

Godtgørelsen ydes i det omfang, der for en given afregningsperiode angives og indbetales positivt tilsvar.

§ 2

Der ydes ikke midlertidig godtgørelse til stat og kommuner m.fl. omfattet af afregningsreglerne i kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, pensionskasser m.fl. omfattet af afregningsreglerne i arbejdsmarkedsfondsloven § 13, stk. 2, og amter omfattet af afregningsreglerne i opkrævningslovens § 2, stk. 5.

§ 3

Den opgjorte godtgørelse for en given afregningsperiode fratrækkes i tilsvaret af den momspligtige og indeholdelsespligtige eller på dennes vegne af lønservicebureauer m.fl., forinden indbetaling.

Stk. 2

Tilsvaret skal angives uden fradrag af den opgjorte godtgørelse.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2003.


Skatteministeriet, den 8. maj 2003, den 8. maj 2003

/Svend Erik Hovmand K-.H. Ludolph/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003