Lov om ændring af lov om tandpleje m.v.\n(Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen)

§ 1. I lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer:

1. §§ 2 og 3 affattes således:

• »§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.
• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år.
• Stk. 3. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan man nærmere vil tilrettelægge tandplejetilbuddet i henhold til stk. 1, jf. dog stk. 4.
• Stk. 4. Unge på 16 og 17 år har ret til vederlagsfri ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg. Selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge tandplejen for unge på 16 og 17 år hos praktiserende tandlæger, kan disse unge i stedet vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud på kommunal klinik, såfremt kommunen har oprettet en sådan.
• § 3. Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg eller på en anden kommunes tandklinik, jf. stk. 2 og 3.
• Stk. 2. Kommunen yder tilskud til tandpleje til børn under 16 år, der modtager børnetandpleje i privat tandlægepraksis, hvor dette ikke er en del af det tilbud, som kommunalbestyrelsen stiller vederlagsfrit til rådighed. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til tilskud samt om tilskuddets størrelse.
• Stk. 3. For børn og unge under 18 år, der vælger tandpleje på en anden kommunes tandklinik, der er dyrere end børne- og ungdomstandplejen i bopælskommunen, kan behandlerkommunen opkræve en egenbetaling, der svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommunen og bopælskommunen.
• Stk. 4. En kommune kan afvise at modtage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
• Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at skifte mellem kommunal kliniktandpleje og privat tandlægepraksis samt om adgangen til at modtage tandplejetilbuddet på en anden kommunes tandklinik.«

1. I § 5, stk. 1, ændres »jf. §§ 2 og 4« til: »jf. §§ 2-4«.
2. § 11 affattes således:

• »§ 11. Kommunerne afholder de udgifter, der er forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje i henhold til §§ 2 og 3.
• Stk. 2. For børn og unge, der modtager tandpleje på en anden kommunes tandklinik, jf. § 3, stk. 3, betaler bopælskommunen behandlerkommunen et beløb, der svarer til bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i børne- og ungdomstandplejen. Betalingen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til behandlerkommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunal betaling samt om opkrævning af egenbetaling efter § 3, stk. 3.«

1. I § 13 ændres »§§ 2 og 4 i denne lov« til: »§§ 2-4 a og 6 a-6 d i denne lov«.