Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LOV nr 390 af 28/05/2003 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. Erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind, herunder pelsskind, fra hunde(Canis familiaris)og katte(Felis catus)samt produkter, hvori sådanne skind indgår, er forbudt. Stk. 2. Justitsministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 og fastsætte nærmere regler herom.
(Stk. 4)
§ 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 1. Forsøg kan straffes. Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel i 4 måneder. Stk. 3. I forskrifter efter lovens § 1, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde eller, under skærpende omstændigheder og når overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, fængsel indtil 4 måneder. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 28. maj 2003, den 28. maj 2003 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 28. maj 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Lene Espersen
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. august 2003