Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik (VVU)

Formålet med uddannelsen i ungdomspædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere, planlægge og gennemføre pædagogisk arbejde og udviklingsarbejde i forhold til større børn og unge, herunder alment pædagogisk arbejde med større børn og unge, arbejde med større børn og unge med psykiske vanskeligheder, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt særlige pædagogiske indsatser i forhold til større børn og unge i risikogrupper, herunder særligt forebyggende opgaver i forhold til misbrug, kriminalitet og efterværnsopgaver.

Den uddannede skal i planlægningen og udførelsen af det pædagogiske arbejde kunne

Formålet med uddannelsens 1. del, jf. § 6, er at give den studerende en forståelse af ungdomspædagogik, professionen og egen rolle, at kvalificere den studerende til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger, samt at introducere kommunikation, organisation og ledelse.

Formålet med uddannelsens 2. del, jf. § 7, er at give faglig indsigt i og viden om ungdomspædagogik i et helhedsorienteret perspektiv.

1. kombinere pædagogisk erfaring med relevant teori og viden om ungdomspædagogisk arbejde og

1. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Formålet med uddannelsens 3. del, jf. § 8, er at give faglig specialisering inden for ungdomspædagogik. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse som reguleret forløb.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen, der er modulopbygget, udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 5, stk. 2, svarer til et niveau som en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser.

Uddannelsen består af 3 dele. 1. del indeholder 1 modul, 2. del 3 moduler og 3. del 2 moduler. De 6 moduler har hver et omfang på 10 ECTS-point.

Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes på 3 år.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen ungdomspædagog (VVU).

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde hele uddannelsen eller dele af uddannelsen, jf. § 2, stk. 4.

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

1. Pædagogisk grunduddannelse.

1. Social- og sundhedshjælperuddannelse med studiekompetence svarende til dansk C og naturfag C.

1. Social- og sundhedsassistentuddannelse med studiekompetence svarende til dansk C og naturfag C.

1. En adgangsgivende eksamen.

1. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-4.

Uddannelsens 1. del består af modulet pædagogisk praksis på 10 ECTS-point. Målet er at give den studerende en forståelse af ungdomspædagogik, professionen og egen rolle, at kvalificere den studerende til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger, samt at introducere centrale teorier om kommunikation, organisation og ledelse.

Uddannelsens 2. del, der bygger på 1. del, består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Modulerne er:

Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen efter drøftelse med de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen, kan udbyde andre end de i stk. 2 nævnte moduler, når uddannelsens progression og overordnede formål er opfyldt.

Ved udbud efter stk. 3 kan institutionen i studieordningen fastsætte regler om, at 1 til 2 af de i stk. 2 og 3 nævnte moduler i uddannelsen er obligatoriske, jf. dog § 15.

1. Pædagogisk sociologi. Målet er at kvalificere den studerende til at placere pædagogisk arbejde inden for ungdomsområdet i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng.

1. Pædagogisk antropologi. Målet er at kvalificere den studerende til at analysere ungdomsområdet med udgangspunkt i unges perspektiv, gruppeprocesser, ungdomskultur, identitetsdannelse, medbestemmelse, iagttagelse, påvirkning i et antropologisk perspektiv samt at introducere udviklingsarbejde som metode.

1. Pædagogisk psykologi. Målet er at kvalificere den studerende til at analysere unges identitetsprocesser og handlinger med udgangspunkt i overgangen fra ung til voksen, identitetsdannelse, udvikling, iagttagelse og påvirkning i et psykologisk perspektiv.

Uddannelsens 3. del, der bygger på 1. og 2. del, består af 2 moduler på hver 10 ECTS-point.

Modulerne er:

1. Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål.

1. Afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for ungdomspædagogik. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling.

Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Hver af uddannelsens 6 moduler afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter 13-skalaen. Mindst 2 moduler, herunder det afsluttende afgangsprojekt skal dokumenteres ved eksterne prøver.

Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 5.

1. De enkelte moduler, jf. §§ 6-8:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) eventuelle obligatoriske moduler, jf. § 7, stk. 4,

e) undervisnings- og arbejdsformer.

1. Udarbejdelse af afsluttende afgangsprojekt, jf. § 8, stk. 2, nr. 2.

1. Merit, jf. § 15 og § 16.

1. Overgangsordninger, jf. § 13, stk. 3.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger er offentlige og skal være lettilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet.

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder anvendelse for samtlige uddannelsesforløb, der gennemføres i medfør af nærværende bekendtgørelse.

Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået 1. og 2. del godskrives den studerende.

Beståede moduler i øvrigt i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende moduler ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og klubpædagoguddannelsen kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2003.

Undervisningsministeriet, den 22. januar 2003, den 22. januar 2003

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Jens Nielsen/