Akademiuddannelsen i laboratorie- og bioteknologi (VVU)

Formålet med uddannelsen i laboratorie- og bioteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører konkrete tekniske problemstillinger i fødevareindustrien, den kemiske industri, den bioteknologiske industri samt i offentlig virksomhed.

Den uddannede skal kunne

Formålet med uddannelsens 1. del, jf. § 6, er at give den studerende et fagligt og metodisk grundlag med henblik på at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for laboratorie- og bioteknologi.

Formålet med uddannelsens 2. del, jf. § 7, er at give faglig specialisering inden for laboratorie- og bioteknologi. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

1. kombinere praktiske erfaringer og viden om tekniske forhold med metodiske overvejelser inden for et af områderne teknisk support til produktion og drift, proces- og produktudvikling, laboratoriearbejde, miljøarbejde, arbejde med kvalitet eller sikkerhedsarbejde og

1. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse som reguleret forløb.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen, der er modulopbygget, udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 5, stk. 2, svarer til et niveau som en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser.

Uddannelsen består af en 1. og en 2. del, der begge indeholder 3 moduler. De 6 moduler har hver et omfang på 10 ECTS-point.

Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes på 3 år.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen akademiuddannet i laboratorie- og bioteknologi (VVU).

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, jf. § 2, stk. 4.

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

1. En relevant erhvervsuddannelse med studiekompetence svarende til kemi C/naturfag C og matematik C/fysik C og engelsk E.

1. En relevant grunduddannelse for voksne med kemi C/naturfag C og matematik C/fysik C og engelsk E.

1. En adgangsgivende eksamen med kemi C/naturfag C og matematik C/fysik C og engelsk E.

1. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Uddannelsens 1. del består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at 1 til 2 af de i stk. 3 nævnte moduler i uddannelsen er obligatoriske, jf. dog § 14.

Modulerne er:

Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen efter drøftelse med de øvrige institutioner, der udbyder hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, kan udbyde andre end de i stk. 3 nævnte moduler, når uddannelsens progression og overordnede formål er opfyldt.

1. Bioteknologi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: cellebiologi, fermenteringsteknologi samt oprensningsteknikker.

1. Mikrobiologi og hygiejne. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: grundlæggende mikrobiologi, mikrobiologisk laboratorieteknik samt produktionshygiejne.

1. Fødevareteknologi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: fødevarekemi, fødevarekonservering samt fødevareproduktion.

1. Kemiteknologi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: organisk og uorganisk kemi, kemisk laboratorieteknik samt kemisk produktion.

1. Procesteknik. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: kemiske og fysiske enhedsoperationer, måling, styring og regulering samt sekundære anlæg..

1. Måleteknik. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: måletekniske principper, kalibrering og vedligehold samt dataopsamling.

1. Miljø. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: spildevand og recipienter, drikkevand og procesvand, affald, luftforurening, støj samt lovgivning.

1. Arbejdsmiljø og sikkerhed. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: arbejdsmiljølovgivning, sikkerhedsorganisationen, risikovurdering samt arbejdspladsvurdering.

1. Kvalitets- og miljøstyring. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: standarder, audit, samt handlingsplaner.

Uddannelsens 2. del, der bygger på 1. del, består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Modulerne er:

1. Forsøgs- og projektstyring, der er obligatorisk, og hvori indgår de emner, der fremgår af bilag 1: forsøgsarbejde, projektarbejde, organisation samt kommunikation.

1. Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål.

1. Afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for laboratorie- og bioteknologi. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed.

Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Hver af uddannelsens 6 moduler afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter 13-skalaen. Mindst 2 moduler, herunder det afsluttende afgangsprojekt skal dokumenteres ved eksterne prøver.

Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 5.

1. De enkelte moduler, jf. § 6 og § 7:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) eventuelle obligatoriske moduler, jf. § 6, stk. 2,

e) undervisnings- og arbejdsformer.

1. Udarbejdelse af afsluttende afgangsprojekt, jf. § 7, stk. 2, nr. 3.

1. Merit, jf. § 14 og § 15.

1. Overgangsordninger, jf. § 12, stk. 3.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger er offentlige og skal være lettilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet.

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder anvendelse for samtlige uddannelsesforløb, der gennemføres i medfør af nærværende bekendtgørelse.

Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået 1. del godskrives den studerende.

Beståede moduler i øvrigt i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende moduler ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2003.

Undervisningsministeriet, den 22. januar 2003, den 22. januar 2003

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Jens Nielsen/

Akademiuddannelsen i laboratorie- og bioteknologi (VVU)

Bilag 1

Uddannelsens 1. del

Modul: Bioteknologi

Cellebiologi

Målet er, at den studerende

1. kan anvende viden om cellers vækst og metabolisme til arbejde med fermenteringsteknologi,

1. kan anvende viden om proteiners og enzymers karakteristika til arbejde med fermenterings- og oprensningsteknologi og

1. forstår anvendelsen af genmodificerede organismer inden for fermenteringsteknologi.

Fermenteringsteknologi

Målet er, at den studerende

1. kan analysere typiske fermenteringsmetoder, herunder procesparametre og

1. kan tilrettelægge, udføre og dokumentere et fermenteringsforsøg.

Oprensningsteknikker

Målet er, at den studerende

1. kan analysere typiske oprensningsmetoder,

1. kan anvende metoder til bestemmelse af oprensningsgrad og

1. kan tilrettelægge, udføre og dokumentere et oprensningsforsøg.

Modul: Mikrobiologi og hygiejne

Grundlæggende mikrobiologi

Målet er, at den studerende

1. kan anvende viden om mikroorganismers morfologi, fysiologi og vækstkrav samt deres betydning for vurdering af hygiejnemæssige problemstillinger og

1. kan foretage en simpel teoretisk identifikation af mikroorganismer.

Mikrobiologisk laboratorieteknik

Målet er, at den studerende

1. kan anvende almindelige mikrobiologiske laboratoriemetoder til opformering og kimtælling,

1. kan gennemføre steril prøveudtagning, prøveforberedelse og substratfremstilling,

1. kan arbejde med aseptiske arbejdsteknikker,

1. kan udføre laboratoriearbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt,

1. kan udføre relevant dokumentation og

1. har kendskab til lovgivning og standarder inden for det laboratorietekniske område.

Produktionshygiejne

Målet er, at den studerende

1. kan vælge relevante midler og metoder til rengøring og desinfektion samt udarbejde rengøringsplaner for en given produktion,

1. kan planlægge, gennemføre og vurdere resultaterne af en rengøringskontrol,

1. kan anvende en mikrobiologisk risikoanalyse i en given produktion,

1. kan udarbejde simple hygiejnemæssige instruktioner for en given produktion og

1. har kendskab til lovgivning og standarder inden for det produktionshygiejniske område.

Modul: Fødevareteknologi

Fødevarekemi

Målet er, at den studerende

1. kan anvende viden om råvarers kemiske sammensætning i forbindelse med fødevareproduktion og

1. kan vurdere, hvilke kemiske, fysiske og sensoriske ændringer der sker under forarbejdning af udvalgte fødevarer.

Fødevarekonservering

Målet er, at den studerende

1. kan anvende viden om mikrobielle, kemiske og fysiske faktorer til bedømmelse af fødevarers holdbarhed og

1. kan vælge egnede metoder til konservering af udvalgte produkter.

Fødevareproduktion

Målet er, at den studerende

1. kan udarbejde flowdiagrammer for fødevareproduktioner,

1. kan udarbejde rå- og færdigvarespecifikationer,

1. har kendskab til lovgivning inden for fødevareområdet og