Bekendtgørelse om akademiuddannelsen i innovation og produktionsoptimering (VVU)

Formålet med uddannelsen i innovation og produktionsoptimering er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger inden for udvikling eller produktion i private og offentlige virksomheder.

Den uddannede skal kunne

Formålet med uddannelsens 1. del, jf. § 6, er at give den studerende et fagligt og metodisk grundlag med henblik på at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for innovation og produktionsoptimering.

Formålet med uddannelsens 2. del, jf. § 7, er at give faglig specialisering inden for innovation eller produktionsoptimering. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

1. kombinere viden om organisatoriske og økonomiske forhold med metodiske og praktiske overvejelser om innovative processer, produktionstekniske og informationsteknologiske forhold,

1. medvirke til at fremme en virksomheds processer vedrørende ideudvikling eller produktion og

1. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse som reguleret forløb.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen, der er modulopbygget, udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 5, stk. 2, svarer til et niveau som en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser.

Uddannelsen består af en 1. og en 2. del, der begge indeholder 3 moduler. De 6 moduler har hver et omfang på 10 ECTS-point.

Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes på 3 år.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen akademiuddannet i innovation og produktionsoptimering (VVU).

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, jf. § 2, stk. 4.

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

1. En relevant erhvervsuddannelse med studiekompetence svarende til engelsk C og matematik C/erhvervsøkonomi C.

1. En relevant grunduddannelse for voksne med engelsk C og matematik C/erhvervsøkonomi C.

1. En adgangsgivende eksamen med matematik C/erhvervsøkonomi C.

1. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Uddannelsens 1. del består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at 1 til 2 af de i stk. 3 nævnte moduler i uddannelsen er obligatoriske, jf. dog § 7, stk. 2, og § 14.

Modulerne er:

Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen efter drøftelse med de øvrige institutioner, der udbyder hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, kan udbyde andre end de i stk. 3 nævnte moduler, når uddannelsens progression og overordnede formål er opfyldt.

1. Projektinnovation. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: udviklingsprojektet, innovative processer, konceptudvikling samt ressourceallokering.

1. Materialer og teknologi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: materialeforståelse, teknologiforståelse, konstruktions- og dokumentationsforståelse samt livscyklusanalyse.

1. Logistik. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: forsyningskæden, logistisk effektivitet samt logistisk analyse.

1. Teknisk økonomi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: virksomhedsøkonomi, videnøkonomi samt virksomheden og omverdenen.

1. Organisation. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: ledelsesteori, virksomhedens organisering, beslutningsprocesser, kultur, innovation samt projektstyring.

1. Produktion og processer. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: produktionsforberedelse, metodeplanlægning samt kapacitetsberegninger.

1. Kvalitet og miljø. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: kvalitet og kvalitetsstyring, statistik og kvalitetskontrol samt internt og eksternt miljø.

1. Automatisering. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: automatisering, automatiseringsprincipper, styring og regulering samt specifikation.

1. Entrepreneurship. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: entrepreneurship samt immaterialret.

Uddannelsens 2. del, der bygger på 1. del, består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Modulerne, hvoraf den studerende vælger mellem nr. 1 og 2, er:

1. Produktionsoptimering. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: produktionsteknikker, produktionsoptimering, logistik, projektstyring samt kvalitet og måleteknik.

1. Innovative processer. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: teamledelse, den innovative proces, de kreative metodikker, den innovative organisation, markedsudvikling samt formidlingsprocessen.

1. Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål.

1. Afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for innovation og produktionsoptimering. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed.

Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Hver af uddannelsens 6 moduler afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter 13-skalaen. Mindst 2 moduler, herunder det afsluttende afgangsprojekt skal dokumenteres ved eksterne prøver.

Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 5.

1. De enkelte moduler, jf. § 6 og § 7:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) eventuelle obligatoriske moduler, jf. § 6, stk. 2,

e) undervisnings- og arbejdsformer.

1. Udarbejdelse af afsluttende afgangsprojekt, jf. § 7, stk.2, nr. 4.

1. Merit, jf. § 14 og § 15.

1. Overgangsordninger, jf. § 12, stk. 3.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger er offentlige og skal være lettilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet.

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder anvendelse for samtlige uddannelsesforløb, der gennemføres i medfør af nærværende bekendtgørelse.

Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået 1. del godskrives den studerende.

Beståede moduler i øvrigt i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende moduler ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2003.

Undervisningsministeriet, den 22. januar 2003, den 22. januar 2003

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Jens Nielsen/

Akademiuddannelsen i innovation og produktionsoptimering (VVU)

Bilag 1

Uddannelsens 1. del

Modul: Projektinnovation

Udviklingsprojektet

Målet er, at den studerende

1. kan udarbejde en beskrivelse af projekt- og problemløsning med angivelse af eventuel outsourcing,

1. kan anvende principper for projektarbejde og projektledelse, herunder anvende styringsmodeller og værktøjer for forskellige typer af udviklingsprojekter,

1. kan vurdere behov og muligheder for netværksorganisering og

1. kan udvikle rammer for netværksorganisationer.

Innovative processer

Målet er, at den studerende

1. kan anvende metoder til udvikling af processer, strukturer og arbejdsmiljøer.

Konceptudvikling

Målet er, at den studerende

1. kan vurdere metoder til at omsætte ideer til kunderelaterede koncepter og markedsudvikling.

Ressourceallokering

Målet er, at den studerende

1. kan sammensætte og udvikle projektgrupper,

1. kan vurdere ressourcebehov, herunder behov for inddragelse af konsulentbistand og

1. har kendskab til etablering og udnyttelse af vidennetværk.

Modul: Materialer og teknologi

Materialeforståelse

Målet er, at den studerende

1. kan vurdere metoder til at analysere materialers grundlæggende egenskaber,

1. kan vurdere den nyeste udvikling af materialer og materialeteknologi,

1. kan vurdere principper for opgørelse af viden og

1. kan vurdere materialers sammensætning og de egenskaber, der knytter sig hertil.

Teknologiforståelse

Målet er, at den studerende

1. kan vurdere IT-produkter i forhold til den innovative proces,

1. kan vurdere teknologier til optimering af produktionsprocesser,

1. kan vurdere teknologier til udvikling af produktintelligens og

1. kan vurdere metoder til udvikling af videnindhold i produkter og serviceydelser.

Konstruktions- og dokumentationsforståelse

Målet er, at den studerende

1. kan vurdere valg af konstruktions- og dokumentationsformer.

Livscyklusanalyse

Målet er, at den studerende

1. kan analysere produkter og serviceydelsers levetid samt deres genbrugsevne,

1. kan anvende viden om naturens ressourcer og energi og

1. kan anvende viden om miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Modul: Logistik

Forsyningskæden

Målet er, at den studerende

1. kan analysere samarbejdsrelationer mellem parter i de integrerede logistikkæder med henblik på optimering af den samlede ressourceudnyttelse og

1. kan vurdere problemstillinger på strategisk, taktisk og operationelt niveau i relation til den samlede forsyningskæde.

Logistisk effektivitet

Målet er, at den studerende

1. kan analysere virksomhedens logistikservice og logistikomkostninger og

1. kan vurdere virksomhedens logistiske effektivitet.

Logistisk analyse

Målet er, at den studerende

1. kan udarbejde logistikanalyser og

1. kan vurdere forskellige økonomiske og tekniske analyseformers anvendelighed i konkrete situationer i forsyningskæden.