Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kortkædede chlorparaffiner
BEK nr 461 af 26/05/2003
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter import og salg af kortkædede chlorparaffiner og produkter, der indeholder kortkædede chlorparaffiner, til visse anvendelser.
§ 2
Ved kortkædede chlorparaffiner forstås i denne bekendtgørelse C10-C13chloralkaner.
§ 3
Import og salg af produkter, der indeholder kortkædede chlorparaffiner i koncentrationer på mere end 1 vægtprocent, er forbudt, når produkterne er bestemt til:
- metalforarbejdning eller
- indfedtning af læder.
Import og salg af kortkædede chlorparaffiner, der som stoffer er bestemt til de i stk. 1 nævnte formål, er ligeledes forbudt.
§ 4
Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom.
§ 5
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 3, med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Miljøministeriet, den 26. maj 2003, den 26. maj 2003
/Hans Chr. Schmidt Helge Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003