Bekendtgørelse om feriedagpenge
BEK nr 480 af 10/06/2003
§ 1
Før ferien skal man
- være enten lønmodtager eller ledig,
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens §§ 62 og 62 a, og
- opholde sig i Danmark, jf. dog § 2, 1. pkt.
Uanset stk. 1, nr. 3, kan man rejse ud af Danmark efter normal arbejdstids ophør dagen før ferien begynder. Hvis ferien begynder en mandag, kan man rejse ud af Danmark efter normal arbejdstids ophør om fredagen eller i weekenden før ferien, jf. dog § 2.
Man må ikke være omfattet af konflikt, jf. lovens § 61.
§ 2
Man kan få feriedagpenge, hvis man har bopæl i Danmark og vender tilbage hertil fra et ophold i udlandet. Man skal opholde sig i Danmark, når ferien begynder, og man skal kunne dokumentere det. Under ferien
§ 3
Under ferien skal man opfylde de samme betingelser for at få dagpenge, som hvis man var ledig, jf. dog § 4. Man skal dog ikke stå til rådighed, jf. lovens § 62.
Man skal desuden
- holde ferie,
- have optjent ret til feriedagpenge, jf. kapitel 2,
- have holdt den betalte ferie, man har ret til efter ferieloven, jf. dog § 13, og
- have bopæl i Danmark.
Hvis man er ansat i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan man ikke få feriedagpenge.
Uanset stk. 1, kan man få feriedagpenge, hvis man deltager i et forløb på en højskole el.lign., hvis forløbet ikke på forhånd er fastsat til at vare længere end ferien. Forløbet må ikke være begyndt før ferien.
Hvis man bliver syg eller frihedsberøvet under ferien, har man stadig ret til feriedagpenge. Det gælder dog kun, hvis man ikke før ferien vidste, at man ville blive syg eller frihedsberøvet.
Man kan ikke få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie, jf. dog § 13, stk. 1 og 2, og § 15.
§ 4
Man kan få feriedagpenge, selv om man på tidspunktet for ferien ikke har ret til at få dagpenge på grund af Særligt om ledige
- overskydende timer,
- de særlige regler om mindsteudbetaling,
- de særlige regler om tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge, jf. lovens § 60 og § 73, stk. 2, eller manglende frigørelsesattest, når man ville have haft ret til dagpenge, hvis man havde været fuldt ledig de pågældende dage, eller
- en karantæne mv., hvis sanktionen skyldes andet end selvforskyldt ledighed.
§ 5
Hvis man er ledig, skal man være tilmeldt arbejdsformidlingen (AF), før ferien begynder. Man behøver dog ikke at tilmelde sig AF, hvis man holder ferie i forlængelse af
- arbejde,
- sygdom,
- barsel,
- afsluttet uddannelse,
- orlov,
- karenstiden for nyuddannede efter lovens § 54, eller
- ophold i udlandet.
§ 6
Hvis man er ledig, skal man give a-kassen besked om ferien senest på feriens første dag, for at have ret til feriedagpenge. Har man ikke det, kan man dog få feriedagpenge fra og med den dag, hvor a-kassen får beskeden.
Selv om man ikke har givet a-kassen besked om ferien, kan man få feriedagpenge, hvis man kan dokumentere, at man senest på feriens første dag har givet AF besked om ferien.
§ 7
Man kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når man holder ferie i en praktikperiode, eller når ferien er skrevet ind i en jobplan, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis man som ledig får
- aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
- godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU),
- statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),
- dagpenge efter lovens § 52 e, eller
- uddannelsesgodtgørelse efter den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Optjening, beregning og feriedagpengesats
Optjening, beregning og feriedagpengesats
§ 8
Et optjeningsår er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret er perioden fra 1. maj til 30. april.
Man optjener kun ret til feriedagpenge i de perioder, hvor man er medlem af en dansk a-kasse.
Man optjener feriedagpenge af de ydelser, man har fået fra a-kassen i optjeningsåret, jf. dog stk. 5. Man optjener dog ikke feriedagpenge af efterløn og befordringsgodtgørelse.
Man optjener også ret til feriedagpenge, hvis man i optjeningsåret har fået
- dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, når man ikke i samme periode har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, beregnet af den normale løn i optjeningsåret,
- voksenuddannelsesstøtte efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS),
- støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),
- dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71,
- kursusgodtgørelse efter lov om søfartsuddannelse,
- støtte til jobrotation efter Arbejdsmarkedsstyrelsens dagældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, eller
- støtte til jobrotation efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis a-kassen efterbetaler ydelser for udbetalingsperioder i et tidligere optjeningsår, jf. lovens § 46, kan man få beløbet regnet med til det tidligere optjeningsår. Det er dog et krav, at man dokumenterer, at beløbet er ført tilbage til beskatning i optjeningsåret.
§ 9
A-kassen gør op, hvor meget man har fået udbetalt efter § 8 i optjeningsåret, jf. dog § 8, stk. 5. Bidrag til ATP og den særlige pensionsopsparing (SP) regnes ikke med.
A-kassen dividerer herefter det samlede beløb i stk. 1, med den beregnede dagpengesats. Satsen skal være den, der senest er brugt i optjeningsåret.
Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i optjeningsåret, jf. stk. 2, skal a-kassen dividere beløbet med satsen for nyuddannede, jf. lovens § 51, stk. 2. Satsen skal være den, der gælder pr. 31. december i optjeningsåret. Hvis man senest har været fuldtidsforsikret i optjeningsåret, bruges satsen for fuldtidsforsikrede. Hvis man senest har været deltidsforsikret, bruges satsen for deltidsforsikrede.
A-kassen ganger resultatet af beregningen efter stk. 2 eller 3, med 0,0968. Der rundes af til det nærmeste antal hele dage. Resultatet viser, hvor mange dage med feriedagpenge, man har optjent ret til, jf. dog stk. 5.
Man har højst ret til 25 dage med feriedagpenge i et ferieår. Feriedagpenge for dimittender
§ 10
Hvis man er optaget i en a-kasse som nyuddannet, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, (dimittend), har man ret til et antal dage med feriedagpenge, jf. dog § 11.
Hvis man er optaget mellem 1. maj og 31. juli, har man ret til feriedagpenge i 15 dage både i dette ferieår og i ferieåret efter.
Hvis man er optaget mellem 1. august og 31. december, har man ret til feriedagpenge i 10 dage i dette ferieår og 15 dage i ferieåret efter.
Hvis man er optaget mellem 1. januar og 30. april, har man ret til feriedagpenge i 5 dage i dette ferieår og 15 dage i ferieåret efter.
Hvis man får feriedagpenge efter stk. 1, 2, 3 og 4, kan man ikke få feriedagpenge, der er optjent efter § 8.
§ 11
Hvis en dimittend har ret til betalt ferie efter ferieloven mv., skal dette antal feriedage trækkes fra i det antal dage, der er ret til efter § 10.
Fradraget i stk. 1, beregnes ved at a-kassen ganger antallet af løntimer i optjeningsåret med 0,018. Derpå rundes af til det nærmeste antal hele dage.
Løntimer, der er udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, skal ikke indgå i antallet af løntimer i stk. 2. Feriedagpengesats
§ 12
Hvis man har fået udbetalt ydelser med en beregnet dagpengesats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien, får man det samme beløb i feriedagpenge med eventuelle reguleringer, jf. dog stk. 3.
Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser, med en beregnet dagpengesats, udbetales feriedagpenge med satsen for nyuddannede, jf. lovens § 51, stk. 2.
Det er den forsikringsstatus, man har, når ferien holdes, der afgør, om der skal udbetales med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Ferie og feriedagpenge
Ferie og feriedagpenge
§ 13
Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven mv., skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge. Hvis man samlet har optjent ret til mere end 25 dage med feriepenge og feriedagpenge, kan man få feriedagpenge, når man har holdt 25 dage minus antallet af dage med feriedagpenge, jf. dog stk. 2, 3, 4, 5, 6, 7, og § 14.
Hvis ferie efter ferieloven mv. holdes i en 6 dages uge, skal a-kassen omregne feriedagene til en 5 dages uge ved at gange med 5/6.
Hvis man har ret til feriedagpenge som dimittend, jf. § 10, skal man først holde den betalte ferie, som er beregnet efter § 11, stk. 2, før man kan få feriedagpenge.
Hvis en arbejdsgiver har fastsat ferie mellem jul og nytår efter § 17, stk. 2, i ferieloven, kan man uanset stk. 1, 2 og 3, få feriedagpenge, selv om ferien mellem jul og nytår endnu ikke er holdt.
Ferie, der er overført til det næste ferieår efter §§ 19 eller 40 i ferieloven, sidestilles med holdt ferie i stk. 1, 2 og 3, i det ferieår, ferien overføres fra.
Ferie, der er overført fra et tidligere ferieår efter §§ 19 eller 40 i ferieloven, indgår ikke i antallet af dage med betalt ferie efter ferieloven mv. i stk. 1, 2 og 3. Den overførte ferie skal dog holdes, før man kan få feriedagpenge.
Hvis man kan dokumentere, at man har fået feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 2 eller 3, eller § 38 uden at have holdt ferien, anses man for at have holdt det antal feriedage, der svarer til feriepengene. Lørdage, søndage og søgnehelligdage
§ 14
Uanset § 13, stk. 1, 2, 3 og 5, kan et ledigt medlem få feriedagpenge for søgnehelligdage, hvis disse indgår i ferien. Ledige kan dog aldrig få feriedagpenge for lørdage og søndage.
Som lønmodtager kan man kun få feriedagpenge for lørdage, søndage og søgnehelligdage, hvis man skulle have været på arbejde de pågældende dage, hvis man ikke havde holdt ferie. Løn under ferie uden ret hertil
§ 15
Uanset § 3, stk. 6, kan man få feriedagpenge, hvis man
- arbejder på nedsat tid,
- får løn under sin ferie uden at have ret til det efter ferieloven mv., og
- har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage.
Antallet af feriedage i stk. 1, nr. 3, beregnes ved at dele de timer, som lønnen i ferieperioden svarer til, med 7,4 for fuldtidsforsikrede og 4,8 for deltidsforsikrede. Der rundes af til nærmeste antal hele dage.
Meddelelse, ansøgning, dokumentation og udbetaling
Meddelelse, ansøgning, dokumentation og udbetaling
§ 16
A-kassen skal inden ferieårets start meddele, hvor mange dage med feriedagpenge, man har optjent ret til, jf. dog stk. 3.
Når a-kassen har udbetalt feriedagpenge, skal a-kassen snarest muligt meddele, hvor mange dage med feriedagpenge, man har tilbage.
Hvis man først får ret til dagpenge, efter ferieåret er begyndt, skal a-kassen senest på dette tidspunkt meddele, hvor mange dage med feriedagpenge, man har optjent. Ansøgning og dokumentation
§ 17
Man skal udfylde en blanket om feriedagpenge for at få feriedagpenge. Blanketten skal være udstedt eller godkendt af Arbejdsdirektoratet.
Når man søger om feriedagpenge, skal man sende en kopi af de optjeningsmeddelelser, man har fået, jf. § 16. Det er dog ikke nødvendigt, hvis man søger om feriedagpenge i den a-kasse, man har fået meddelelsen fra.
Hvis man har overført ferie til næste ferieår efter ferieloven mv., jf. § 13, stk. 5, skal man dokumentere det over for a-kassen.
Hvis man søger om feriedagpenge, som er optjent efter § 8, stk. 4, nr. 2, 3, 4, 5, 6 eller 7, skal man vedlægge dokumentation for de beløb, man har fået udbetalt. Ansøgningsfrist mv.
§ 18
A-kassen skal senest have fået ansøgningen om feriedagpenge for et ferieår den 31. maj i det efterfølgende ferieår. Ellers falder retten til feriedagpenge væk.
Man kan ikke overføre sin ret til feriedagpenge fra ét ferieår til et andet. Udbetalingstidspunkt
§ 19
Man kan tidligst få feriedagpenge udbetalt en uge før ferien.
A-kassen skal have ansøgningsblanketten en måned før feriens start, hvis man skal have feriedagpengene en uge før ferien.
A-kassen skal registrere, hvor meget der bliver udbetalt i feriedagpenge.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 20
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003, og finder anvendelse fra og med optjeningsåret 2002. 2)
Bekendtgørelse nr. 1205 af 18. december 2002 om feriedagpenge ophæves samtidig.
§ 21
Hvis man har fået udbetalt ydelser som medlem af en a-kasse for selvstændige for perioder før 1. september 2002, skal a-kassen, uanset § 9, stk. 4, 1. pkt., gange resultatet af beregningen i § 9, stk. 2 eller 3, med 0,0962 for disse perioder.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003