TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

BEK nr 492 af 12/06/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser:

  1. Dagpenge og aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  1. Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, der udbetales efter de hidtil gældende regler.
  1. Orlovsydelse til uddannelse, der udbetales efter den tidligere lov om orlov.
  1. Orlovsydelse til børnepasning, der udbetales efter lov om børnepasningsorlov.

Arbejde

Arbejde

§ 2

Ved arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 2

Arbejde, der udføres af et medlem i en periode, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 1, medfører fradrag. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets normale faglige område. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog §§ 4 og 16.

Stk. 3

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres. Selvstændig bibeskæftigelse

§ 3

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Stk. 2

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres. Frivilligt, ulønnet arbejde

§ 4

Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås i denne bekendtgørelse arbejde, som et medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende. Arbejdet skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter. Frivilligt, ulønnet arbejde kan kun udføres, hvis det foregår i Danmark og ikke har forbindelse med privat erhvervsvirksomhed.

Stk. 2

Et medlem kan uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Stk. 3

Et medlem kan uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, i op til 4 timer om ugen. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag. Arbejdet må ikke vedrøre primær drift eller vedligeholdelse.

Stk. 4

Et medlem, der modtager ydelser, jf. § 1, og som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, skal skriftligt oplyse a-kassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende, der arbejdes for.

Stk. 5

Fradraget efter stk. 3 sker på tidspunktet, hvor arbejdet udføres. Selvbygger og medbygger

§ 5

Ydelser kan ikke udbetales til et medlem, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig mv., jf. dog stk. 2. Ydelser kan igen udbetales, når den personlige medvirken i byggeriet er ophørt.

Stk. 2

Ved mindre byggearbejder i egen bolig kan et medlem bevare retten til ydelser. Der skal dog ske fradrag for de timer, der anvendes på arbejdet.

Stk. 3

Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag.

Stk. 4

Fradraget efter stk. 2 sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

Indtægter

Indtægter

§ 6

Ved indtægter forstås i denne bekendtgørelse løn, rådighedsløn, honorarer mv. Indtægterne medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker.

Stk. 2

Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører også fradrag.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes både på engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 4

Fradraget sker for den periode, indtægterne dækker. Borgerlige ombud og hverv

§ 7

Indtægter, som et medlem modtager for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag.

Stk. 2

Indtægter, som et medlem modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Stk. 3

Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et amtsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag.

Stk. 4

Indtægter, som et medlem modtager for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag.

Stk. 5

Fradraget efter stk. 1 og 4 sker for den periode, indtægterne dækker. Pensioner mv.

§ 8

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 11.

Stk. 2

Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag.

Stk. 3

Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til et medlem, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet mv., medfører fradrag.

Stk. 4

Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales løbende efter arbejdsophøret eller som supplement til dagpengene.

Stk. 5

Fradraget sker for den periode, pensionen eller beløbet dækker. Ophavsrettigheder mv.

§ 9

Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv. medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale.

Stk. 2

Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Stk. 3

Fradrag efter stk. 1 sker på det tidspunkt, hvor indtægterne modtages. Legater

§ 10

Legater medfører fradrag, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne.

Stk. 2

Fradraget sker for den periode, indtægterne dækker. Indtægter, der ikke medfører fradrag

§ 11

Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:

  1. Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.
  1. Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger (herunder livrenter), der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.
  1. Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
  1. Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.
  1. Førtidspension inklusive tillæg og invaliditetsydelse efter lov om social pension.
  1. Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
  1. Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
  1. Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
  1. Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
  1. Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.
  1. Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
  1. Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.
  1. Underholdsbidrag.
  1. Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
  1. Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
  1. Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
  1. Udbetaling af feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven mv.

§ 12

Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et arbejdsforhold, medfører ikke fradrag.

Stk. 2

Et beløb, som modtages fra en arbejdsgiver, medfører ikke fradrag, hvis lønmodtageren

  1. har orlov fra arbejdsforholdet, og
  1. fra arbejdsgiveren efter aftale får udbetalt et supplement til orlovsydelsen.

Beregning af fradrag mv.

Beregning af fradrag mv.

§ 13

Beregning af fradrag, herunder belægning af dagpengekort, sker efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 2

Timetallet, der skal ske fradrag for efter §§ 7-10, beregnes ved omregning af indtægterne med omregningssatsen. Tilsvarende gælder for løn for arbejde, der ikke kan anses for kontrollabel og for honorarer, jf. § 6.

Stk. 3

Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 8, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.

Stk. 4

Fradrag for arbejde ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om bibeskæftigelse, jf. § 3. Aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, der udbetales efter de hidtil gældende regler – forløb bevilget før 1. juli 2003. Orlovsydelse til uddannelse, der udbetales efter den tidligere lov om orlov. Timefradrag

§ 14

Beregning af fradrag, herunder belægning af ydelseskortet for sygdom med sygedagpenge, ferie og betaling for G-dage, sker efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 2

Timetallet, der sker fradrag for efter §§ 7-10, beregnes ved omregning af indtægterne med omregningssatsen. Tilsvarende gælder for løn for arbejde, der ikke kan anses for kontrollabelt og for honorarer, jf. § 6.

Stk. 3

Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 8, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.

Stk. 4

Fradrag for arbejde ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om bibeskæftigelse, jf. § 3.

§ 15

Hvis der til en uddannelse er knyttet løn eller elevgodtgørelse, og den er lavere end aktiveringsydelsen, uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen til uddannelse, fradrages lønnen eller elevgodtgørelsen, så medlemmet i alt får et beløb, der svarer til aktiveringsydelsen, uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen til uddannelse. Lønnen nedsættes forinden med arbejdsmarkedsbidraget.

Stk. 2

Fradrag for andet arbejde og andre indtægter i den supplerende aktiveringsydelse, den supplerende uddannelsesgodtgørelse eller supplerende orlovsydelse sker på baggrund af et timefradrag efter reglerne i §§ 13 og 14. Fradraget udgør pr. time 1/37 af aktiveringsydelsen, uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen til uddannelse. Orlovsydelse til børnepasning mv. - kronefradrag

§ 16

Beregning af fradrag for arbejde og indtægter efter § 2 og §§ 6-10 sker krone-for-krone i orlovsydelsen. Indtægten nedsættes forinden med arbejdsmarkedsbidraget.

Stk. 2

Hvis lønindtægten ikke er kendt på tidspunktet, hvor oplysningerne skal gives til a-kassen, beregner a-kassen et fradrag i orlovsydelsen for et beløb, der svarer til det beskæftigede antal timer ganget med omregningssatsen.

Stk. 3

Fradrag for arbejde ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. § 3, beregnes som det antal timer, der skal medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, ganget med omregningssatsen.

Stk. 4

Arbejde som selvbygger og medbygger, der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 5, stk. 3, medfører fradrag. Fradraget beregnes som det anvendte timetal, jf. § 5, stk. 2, ganget med omregningssatsen.

Stk. 5

Indtægter i form af sygedagpenge og betaling for G-dage fradrages krone-for-krone.

Stk. 6

Der skal ske belægning af ydelseskortet, når medlemmet holder ferie. Reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge følges.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

§ 17

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. 2)

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1204 af 18. december 2002 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge ophæves.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003
Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. | TheLawyer.sh