Bekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg

Etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf. dog stk. 2.

Undtaget fra kravet om tilladelse efter stk. 1 er følgende anlæg:

1. Elproduktionsanlæg med en effekt på under 5 MW.

1. Anlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energi, og har en effekt på under 10 MW.

1. Kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, som er godkendt efter lov om varmeforsyning.

Andre anlæg end vindmøller, som er undtaget fra kravet om tilladelse efter stk. 2, og som har en effekt på over 200 kW, skal opfylde kravene i kapitel 3 i denne bekendtgørelse, og ejeren heraf skal anmelde etablering eller væsentlig ændring af anlægget til Energistyrelsen.

Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, er ikke omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse.

Tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse fritager ikke ansøgeren fra at opnå tilladelser, som måtte være nødvendige efter anden lovgivning.

Ansøgere, som dokumenterer at opfylde de i denne bekendtgørelse nævnte betingelser og procedurer for modtagelse af en tilladelse, har krav på at modtage denne, se dog tillige § 3.

Elproduktion fra anlæg med en eleffekt på over 25 MW må i henhold til lov om elforsyning kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling. Bevilling gives til virksomheder, der opfylder bestemmelserne i §§ 10 og 12 i lov om elforsyning.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

Ansøgningens indhold

Ansøgningens indhold

Ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 1, skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget eller af den påtænkte ændring heraf og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2:

1. Ejer af anlægget.

1. Placering og størrelse af anlægget.

1. Forventet idriftsættelsestidspunkt.

1. Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (kedel, turbine, generator, motor, gasturbine m.v.) og disses måde at virke sammen på.

1. De væsentligste dampdata.

1. De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.

1. Virkningsgrad for el og varme. Ved ændring af eksisterende anlæg beskrives desuden virkningsgradsforbedringen som følge af ændringen.

1. C m for kraftvarmeanlæg og C v for udtagsanlæg.

1. Brændselssammensætning og brændselsfleksibilitet.

1. Emissioner af CO 2 , CH 4 , N 2 O samt eventuelle støvpartikler og tungmetaller for det samlede anlæg. Emissionerne angives ved fuldlast og ved minimumslast i forhold til det indfyrede brændsel.

1. Beskrivelse af rensningsteknologi (afsvovlingsanlæg, deNO x -anlæg, røgvasker, filtre mv.)

1. Beskrivelse af udstyr til måling af emissioner samt måleprogram.

1. Mængder og sammensætning af restprodukter (aske, slagge, afsvovlingsprodukt m.v.).

1. Omfanget af forventede investeringer.

1. Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i % pr. minut).

1. Dellastegenskaber (minimumslast, herunder ændret brændselssammensætning og virkningsgrad ved dellast).

1. Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.

1. Udetid ved ombygninger.

1. Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.

1. Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet.

1. Mulighederne for at et fjernvarmenet kan aftage varmeeffekten i det påtænkte tilslutningspunkt.

Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-6 nævnte oplysninger indhentes.

Ansøgningen skal endvidere være bilagt en redegørelse fra den systemansvarlige virksomhed. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:

1. fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil,

1. eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre og

1. den systemansvarlige virksomheds eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.

Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).

Ansøgninger vedrørende etablering af kraftvarmeanlæg skal vedlægges materiale fra den berørte fjernvarmevirksomhed, som redegør for forhold vedrørende afsætningen af anlægget varmeproduktion.

Ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, som helt eller delvist anvender affald som brændsel, skal endvidere være vedlagt en udtalelse fra Miljøministeriet om, at de affaldsmængder, som forudsættes anvendt til anlægget, skønnes at være til stede.

Tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun meddeles til anlæg, som opfylder kravene i §§ 7 – 9.

Tilladelse til væsentlig ændring af et anlæg kan dog gives, selvom kravene i §§ 7- 9 ikke er opfyldt, såfremt ændringerne samlet set medfører forbedringer af de i §§ 7- 9 nævnte forhold.

Tilladelsen skal respektere forudsætninger for anlægget eller for forsyning herfra udstedt i medfør af lov om varmeforsyning.

Opfyldelse af kravene i §§ 7 – 9 skal dokumenteres ud fra anlæggets samlede miljøvirkning, dvs. samlede udledning af CO 2 , N 2 O, og CH 4 . Emissionerne opgøres på årsbasis.

Ved beregning af brændselsforbrug – og dermed emissioner som nævnt i §§ 7- 9 – til elproduktionen på et kraftvarmeværk fraregnes bidraget fra varmesiden ud fra en virkningsgrad på 200 %. Emissionerne fordeles mellem el og varme i samme forhold som brændselsforbruget.

CO 2 -udledningen fra anlægget må højst udgøre 500 kg. pr. produceret MWh elektricitet netto.

Ved fastlæggelse af CO 2 -udledningen anvendes CO 2 -faktorerne i bilag 1.

Hvis en ansøger kan dokumentere et andet CO 2 indhold i et anvendt brændsel, end angivet i bilag 1, kan Energistyrelsen give tilladelse til, at dette anvendes i beregningen.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CO 2 er reguleret ved et samlet loft for CO 2 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

CH 4 -udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,1 kg pr. indfyret GJ brændsel.

CH 4 -udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.

Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CH 4 er reguleret ved et samlet loft for CH 4 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder endvidere ikke for anlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhybrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner.

N 2 O-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,004 kg pr. indfyret GJ brændsel.

N 2 O-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.

Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af N 2 O er reguleret ved et samlet loft for N 2 O eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

Betingelser for meddelelse af tilladelse til skrotning af eksisterende anlæg.

Betingelser for meddelelse af tilladelse til skrotning af eksisterende anlæg.

Skrotning af bestående anlæg på 25 MW eller derover kan kun ske efter tilladelse fra Energistyrelsen. Tilladelse hertil kan kun meddeles, såfremt Energistyrelsen finder, at forsyningssikkerheden ikke herved forringes i betydelig grad.

En ejer, som har modtaget afslag på en anmodning om skrotning efter stk. 1, kan forlange, at Energistyrelsen fastsætter det tidspunkt, hvorpå anlægget kan skrottes.

Såfremt der efter stk. 2, fastsættes et tidspunkt for skrotning af et anlæg, skal det sikres, at anlæggets ejer får dækket de nødvendige udgifter til anlæggets forsatte opretholdelse i perioden indtil anlægget skal skrottes. Dette kan ske ved, at Energistyrelsen anmoder den systemansvarlige virksomhed om at sikre den tilstrækkelige produktionskapacitet gennem en aftale med anlæggets ejer om vilkår og omfang af fremtidige ydelser fra anlægget og den systemansvarlige virksomheds betaling herfor.

Et elproduktionsanlæg, hvis ejer har modtaget betaling efter stk. 3, skal skrottes på det tidspunkt, som er angivet i Energistyrelsens afgørelse efter stk. 2.

Spørgsmålet om størrelsen af den betaling, som anlæggets ejer har krav på at modtage efter stk. 3, kan indbringes for Energitilsynet.

Bestemmelsen i stk. 3 gælder dog ikke, såfremt økonomi- og erhvervsministeren efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 50, stk. 2, har besluttet, at elproduktionsvirksomheden af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat produktionskapacitet, og denne ikke vil kunne opretholdes, såfremt anlægget skrottes.

Energistyrelsen kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2. Vilkårene kan vedrøre:

1. tidspunktet for skrotningens gennemførelse,

1. krav til bortskaffelse og behandling af nedtaget anlæg mm, og

1. krav om oprensning af kraftværksgrund med henblik på fornyet anvendelse heraf.

Dispensation

Dispensation

Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 6-9, såfremt:

1. elproduktionsanlægget leverer særlige ydelser for elsystemet med begrænsede, negative miljømæssige virkninger, f.eks. spidslastproduktion med en benyttelsestid under 500 timer årligt,

1. Energistyrelsen skønner, at anlægget må betegnes som et demonstrationsanlæg, eller

1. hensynet til forsyningssikkerheden nødvendiggør dette.

Dispensationerne kan gøres tidsbegrænsede.

Centrale kraft- og kraftvarmeanlæg

Centrale kraft- og kraftvarmeanlæg

Centrale kraft- eller kraftvarmeanlæg er anlæg, som er beliggende på eller som opføres på de i stk. 2 og 3 nævnte kraftværkspladser. Anlæg beliggende uden for disse kraftværkspladser betegnes som decentrale kraft- eller kraftvarmeanlæg.

Kraftværkspladserne, hvorpå følgende eksisterende produktionsanlæg er beliggende:

1. Amagerværket.

1. Asnæsværket.

1. Avedøreværket.

1. H.C. Ørstedsværket.

1. Kyndbyværket.

1. Svanemølleværket.

1. Stigsnæsværket.

1. Rønneværket.

1. Enstedværket.

1. Esbjergværket.

1. Fynsværket.

1. Herningværket.

1. Randersværket.

1. Skærbækværket.

1. Studstrupvæket.

1. Ålborgværket, herunder Nordjyllandsværket.

Øvrige kraftværkspladser, hvortil der efter den 1. juni 2003 gives godkendelse efter elforsyningsloven til opførelse af elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW.

Energistyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt et anlæg er et centralt eller et decentralt anlæg efter reglerne i denne bestemmelse.

Vilkår for tilladelser

Vilkår for tilladelser

I en tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan Energistyrelsen stille følgende vilkår:

1. At krav stillet af de systemansvarlige virksomheder som forudsætning for nettilslutning overholdes.

1. At tilslutningen til det kollektive elforsyningsnet tilrettelægges således, at denne ikke medfører omkostninger for de øvrige brugere af det kollektive elforsyningsnet.

1. At ejeren, inden byggearbejder påbegyndes, fremsender yderligere oplysninger af relevans for godkendelsen.

1. At ejeren giver Energistyrelsen, den systemansvarlige virksomhed og netselskabet alle relevante oplysninger om anlæggets indretning og drift.

1. At ejeren indsender statistiske oplysninger til brug for Energistyrelsens udarbejdelse af energistatistik.

1. At ejeren løbende indsender målinger, foretaget eller verificeret af en uafhængig instans, som dokumenterer opfyldelse af emissionskrav mv.

1. At projektet er i overensstemmelse med anden lovgivning,

1. At nødvendige tilladelser efter anden lovgivning kan opnås.

1. At ejeren forpligter sig til at overholde relevante gældende og kommende regler i lovgivningen, herunder administrativt fastsatte regler samt regler fastsat af EU-Kommissionen.

1. At anlægsarbejdet afsluttes inden en nærmere angiven frist.

1. At vilkår stillet efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 12 overholdes.

Klageadgang og straffebestemmelser

Klageadgang og straffebestemmelser

Energistyrelsens afgørelser efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for økonomi- og erhvervsministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. undlader at indhente tilladelse efter bestemmelsen i § 1,

1. undlader at foretage anmeldelse som angivet i § 1, stk. 3,

1. overskrider de udledningsgrænser som er angivet i §§ 6-9,

1. undlader at skrotte anlæg som angivet i § 10, stk. 4,

1. tilsidesætter vilkår i en tilladelse meddelt efter denne bekendtgørelse,

1. angiver urigtige oplysninger i en ansøgning om tilladelse efter denne bekendtgørelse, eller

1. undlader at indsende underretning om ændrede forudsætninger af væsentlig betydning for meddelelse af tilladelse eller som afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med en sådan underretning.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

I bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999 om ikrafttræden af lov om elforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning, og lov om ændring af lov om varmeforsyning ophæves § 2 og § 3, stk. 1.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående

anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf.

dog stk. 2.

Undtaget fra

kravet om tilladelse efter stk. 1 er følgende anlæg: 1)

Elproduktionsanlæg

med en effekt på under 5 MW. 2)

Anlæg, der producerer

elektricitet baseret på vedvarende energi, og har en effekt på under 10 MW. 3)

Kraftvarmeanlæg med

en eleffekt på 25 MW eller derunder, som er godkendt efter lov om

varmeforsyning.

Andre anlæg end

vindmøller, som er undtaget fra kravet om tilladelse efter stk. 2, og som har

en effekt på over 200 kW, skal opfylde kravene i kapitel 3 i denne

bekendtgørelse, og ejeren heraf skal anmelde etablering eller væsentlig

ændring

af anlægget til Energistyrelsen.

Etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet

eller i den eksklusive økonomiske zone, er ikke omfattet af reglerne i denne

bekendtgørelse.

Tilladelse efter

reglerne i denne bekendtgørelse fritager ikke ansøgeren fra at opnå

tilladelser, som måtte være nødvendige efter anden lovgivning. § 2. Ansøgere, som dokumenterer at opfylde de i denne bekendtgørelse nævnte

betingelser og procedurer for modtagelse af en tilladelse, har krav på at

modtage denne, se dog tillige § 3. § 3. Elproduktion fra anlæg med en eleffekt på over 25 MW må i henhold til lov om

elforsyning kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling. Bevilling

gives til virksomheder, der opfylder bestemmelserne i §§ 10 og 12 i lov om

elforsyning. § 4. I

denne bekendtgørelse forstås ved følgende: Benyttelsestid: Den

årlige drifttid omregnet til ækvivalente fuldlasttimer. CH 4 : Luftarten metan. C m : Forholdet

mellem el- og varmeproduktionen på et kraftvarmeværk. Hvis anlægget er af

udtagstypen, angiver C m forholdet mellem el- og varmeproduktionen i

et veldefineret modtrykspunkt, hvor anlægget ikke har nogen

kondensproduktion. CO 2 : Luftarten kuldioxid. C v : Tabet i

elproduktionen på et kraftvarmeværk af udtagstypen ved en forøgelse af

varmeproduktionen med én enhed ved 100 % output. Indfyret brændsel: Nedre

brændværdi af den samlede brændselsmængde, der indfyres i

elproduktionsanlægget

angivet i GJ (giga-joule). Netto-elproduktion: Produktionsanlæggets

elproduktion i MWh (Megawattimer) fraregnet egetforbruget. N 2 O: Luftarten

lattergas. Skrotning: En fysisk

nedrivning eller fjernelse af et anlæg eller væsentlige dele heraf, som

umuliggør fortsat drift af anlægget. Væsentlig ændring: en

ændring, der i væsentligt omfang påvirker anlæggets miljøforhold, tekniske

forhold nævnt i § 5, anlæggets levetid eller forsyningssikkerheden.