Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

Indplacering i dagpengeperioden er for et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b.

Indplacering i dagpengeperioden er for et medlem, der har opbrugt sin dagpengeret efter § 6 eller § 14, jf. § 17, betinget af,

1. at et fuldtidsforsikret medlem har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode, eller

1. at et deltidsforsikret medlem har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Beskæftigelse, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1-3.

Efter genoptagelse i en arbejdsløshedskasse af et medlem, som har meldt sig ud af arbejdsløshedskassen, som er slettet på grund af svig eller kontingentrestance, eller hvis medlemskab er annulleret, er indplacering i dagpengeperioden betinget af, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i stk. 1 eller 2. Beskæftigelse, der ligger forud for udmeldelsen eller sletningen, herunder beskæftigelse, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan indgå i opgørelsen.

Den periode på 3 år, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. stk. 1‑3 (optjeningsperioden), kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1. sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

1. perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,

1. perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

1. perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

1. perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

1. perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2‑8 og § 4. Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5.

I tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge, lægges det timetal, der er beregnet på grundlag af indtægten, til grund ved opgørelsen af beskæftigelsen.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt løntilskud, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 4, 2. pkt.

Uddannelse kan i sin helhed medregnes til beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelsesforløbet

1. er ansat af en arbejdsgiver og

1. får udbetalt overenskomstmæssig løn.

I andre tilfælde end de i stk. 4 nævnte kan den del af en uddannelse, der anses som praktik, medregnes til beskæftigelseskravet, hvis der under praktikken udbetales overenskomstmæssig løn.

Stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

1. uddannelsen indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

1. der er givet uddannelsesorlov i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov til uddannelsen,

1. der til uddannelsen, jf. stk. 4, er modtaget voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. praktikken, jf. stk. 5, indgår i en uddannelse, hvortil der er modtaget voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller

1. der ydes offentligt tilskud til lønnen.

Perioder, hvor beskæftigelsen er midlertidigt afbrudt på grund af perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller med orlov til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, selv om arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven. Ligeledes kan perioder, hvor beskæftigelsen har været midlertidigt afbrudt på grund af orlov givet i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller den før 1. januar 2001 gældende lov om støtte til voksenuddannelse, ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, selv om arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven.

Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, 2, 4 og 5, at lønindtægten medtages i medlemmets årsopgørelse.

Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med beskæftigelse på fuld tid.

Til beskæftigelseskravet kan, uanset at betingelsen om overenskomstmæssig eller tilsvarende løn i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt, medregnes:

1. Beskæftigelse, der udføres af u‑landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.

1. Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til § 8 i lov om ferie eller § 6 a i den tidligere gældende lov om ferie, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

1. Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

1. Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

1. Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.

Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2‑4, sker efter de af direktoratet fastsatte regler om supplerende dagpenge ved belægning for egen optjent ferie. Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode kan medregnes med den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for tildelingen af delpension.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i perioder, hvor medlemmet har modtaget iværksætterydelse i henhold til lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse i henhold til lov om social bistand eller lignende, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1‑2, at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

For medlemmer, der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for en uge højst medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

Dagpengeperioden

Dagpengeperioden

Dagpengeperioden er den periode på sammenlagt 208 uger (ydelsesperiode) inden for 312 uger (referenceperiode), hvor et medlem kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 1, jf. dog § 14. Indplacering i dagpengeperioden

Indplacering i dagpengeperioden sker ‑ såvel for ydelses‑ som for referenceperioden ‑ fra det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt

1. dagpenge,

1. efterløn efter lovens §§ 75 a-g, eller hvor medlemmet,

1. har ret til dagpenge i henhold til artikel 69 i Forordning (EØF) nr. 1408/71 (Attest E 303),

1. som ledig og dagpengeberettiget får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. som ledig og dagpengeberettiget får udbetalt godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, eller

1. deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Et medlem, der er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, jf. stk. 1, hvis medlemmet ikke havde været udelukket fra ret til dagpenge.

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen og anmoder om dagpenge, kan fortsætte i den indplacering, som medlemmet havde forud for sin overgang til efterløn. Hvis medlemmet ikke er indplaceret i en dagpengeperiode forud for sin overgang til efterløn, indplaceres medlemmet med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn. Perioden med efterløn forbruger af ydelsesperioden, jf. § 9, stk.1, nr. 14. Fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikrings‑ og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS‑land eller på Færøerne

Indplacering af en person, der medregner forsikrings‑ og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS‑land eller Færøerne i henhold til reglerne herom, sker efter § 7, stk. 1.

Indplacering efter stk. 1 sker med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem den periode i EØS‑landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i EØS‑landet eller på Færøerne for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for en mindre del af den periode, hvor beskæftigelseskravet er optjent, lægges denne dokumentation til grund ved indplaceringen.

Reglen i stk. 2 finder anvendelse på personer, der medregner forsikrings‑ og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS‑land eller Færøerne, og som ikke er indplaceret i en dagpengeperiode. Forbrug af ydelsesperioderne

Ved opgørelse af de i § 6 og § 14, nævnte ydelsesperioder indgår

1. perioder, hvor der er udbetalt dagpenge,

1. perioder, hvor der er udbetalt feriedagpenge, medmindre medlemmet på tidspunktet for afholdelse af ferie med feriedagpenge ikke var indplaceret i en dagpengeperiode, og medlemmet efterfølgende har optjent beskæftigelseskravet, jf. § 1,

1. perioder, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, med den del af perioden, der er på 6 uger eller derunder, jf. dog stk. 3,

1. perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel l0-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre medlemmet er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselorloven,

1. perioder, hvor der er udbetalt ydelser i henhold til lovens før 1. januar 1996 gældende § 55, stk. 6, eller i henhold til lovens før 1. april 1995 gældende § 55, stk. 3,

1. perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter kapitel 3, kapitel 5‑10 eller kapitel 11 a i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, medmindre medlemmet var syg eller på barsel, og der blev udbetalt fuld løn under sygdommen eller barselorloven, jf. dog nr. 7,

1. perioder, hvor unge har deltaget i tilbud om uddannelse efter kapitel 11 a i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse under uddannelsen,

1. perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter det før 1. januar 1998 gældende kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller i tilbud efter det før 1. januar 2000 gældende kapitel 9 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

1. perioder, hvor medlemmet har deltaget i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, efter den før 1. januar 2003 gældende § 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

1. perioder, hvor et ledigt og dagpengeberettiget medlem har fået godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter den før 1. januar 2001 gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

1. perioder med orlov til sabbat efter tidligere gældende lov om orlov,

1. perioder, hvor et medlem har haft orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

1. perioder, hvor medlemmet helt eller delvist er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne,

1. perioder, hvor medlemmet har modtaget efterløn, jf. dog § 5, stk. 3, sidste pkt., i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

1. perioder, hvor medlemmet har modtaget aktivitetsydelse efter den før 1. januar 1998 gældende § 97 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1. perioder, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. perioder, hvor medlemmet får godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter reglerne for ledige i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og

Ved opgørelse af de i § 6 og § 14 nævnte ydelsesperioder indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen eller sygedagpenge, har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har afviklet karantæne mm., jf. § 9.

For medlemmer ansat i servicejob, jf. den før 1. april 2002 gældende lov om servicejob, opgøres perioder med nedsatte dagpenge forud for den 1. januar 2001 dog i timer, der omregnes til uger. Forlængelse af referenceperioden

Den i § 6 nævnte referenceperiode forlænges, hvis der i perioden forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn,

1. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog nr. 2,

1. perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

1. sygdomsperioder, der er påbegyndt senest den 31. december 1998,

1. perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,

1. perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

1. perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller

1. perioder med delefterløn efter det før 1. juli 1999 gældende kapitel 11 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Referenceperioden forlænges endvidere, hvis der forekommer følgende forhold,

1. perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

1. perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. perioder med orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov,

1. perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselorloven, eller

1. perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 5 eller 7 i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselorloven.

Referenceperioden forlænges også med perioder som nævnt i stk. 1, nr. 1-6, og stk. 2, efter tilsvarende regler som de danske i et andet EØS-land.

Forlængelse af referenceperioden sker med hele uger.

Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode. Ret til ny dagpengeperiode

Et medlem, der er i en dagpengeperiode, erhverver ret til en ny dagpengeperiode, når der foreligger 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 1.

Opgørelsen efter stk. 1 skal ske løbende. Der skal dog ikke ske opgørelse i forbindelse med, at et medlem får udbetalt feriedagpenge.

Medlemmer, der er mellem 50-59 år

Medlemmer, der er mellem 50-59 år

Et medlem, som ved udløbet af dagpengeperioden og senest den 31. december 1998 er fyldt 50 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. den før 1. januar 1999 gældende § 55, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Et medlem, som den 1. januar 1999 eller senere fylder 50 år, og som ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. lovens § 55, stk. 2. Over 60-årige

Et medlem, der er fyldt 60 år, kan modtage dagpenge mv. i 130 uger (ydelsesperioden), jf. dog § 17.

I perioden efter stk. 1 medregnes perioder med dagpenge og tilbud mv., jf. § 9, som ligger forud for det fyldte 60. år, men efter det tidspunkt, hvor medlemmet senest er blevet indplaceret i eller har optjent ret til en ny dagpengeperiode, jf. § 7 og § 12.

Ikrafttrædelses‑ og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses‑ og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. 2)

§ 2, stk. 1, 2. pkt., har virkning for lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003 udføres sideløbende med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1193 af 18. december 2002, ophæves.

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 10, finder ikke anvendelse på medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt en uddannelse, hvorunder der ydes godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller har indgivet ansøgning herom og er påbegyndt uddannelsen senest den 31. januar 1996.

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 12, finder ikke anvendelse på medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse eller har indgivet ansøgning herom og er påbegyndt orloven senest den 31. januar 1996.

For medlemmer, der er omfattet af stk. 2, forlænges referenceperioden, jf. § 6, svarende til orlovens længde.

Bestemmelsen i § 14 finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode efter den 23. november 1994.

Medlemmer, der senest er indplaceret i en dagpengeperiode i henhold til den indtil 3. maj 1999 gældende bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ikke omfattet af bestemmelsen i § 14.

Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode den 23. november 1994 eller tidligere, og som ikke er omfattet af den indtil 3. maj 1999 gældende bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan efter det fyldte 60. år højst få dagpenge i dagpengeperioden i 30 måneder.

Medlemmer, der er omfattet af stk. 2 eller 3, kan ikke få dagpenge eller andre ydelser, jf. § 9, ud over sammenlagt 3 år (ydelsesperioden) inden for 4 år (referenceperioden), hvis de er fyldt 60 år forinden.

For et medlem, der den 1. januar 2001 var i servicejob, forlænges den i § 6 nævnte referenceperiode med perioder, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob, jf. den før 1. april 2002 gældende lov om servicejob. Der kan dog kun ske forlængelse af referenceperioden, indtil medlemmet opfylder betingelserne i § 1, stk. 3.

For medlemmer, der den 1. januar 2003 var i en dagpengeperiode efter de før 1. januar 2003 gældende regler, opgøres forbruget af ydelsesperioderne efter § 6 og § 14, til og med den 5. januar 2003 i timer efter de før 1. januar 2003 gældende regler. De opgjorte timer omregnes til uger. Omregningen sker ved at dividere timetallet med 37 for fuldtidsforsikrede og med 30 for deltidsforsikrede medlemmer. Der rundes op til nærmeste antal hele uger. Omregningen sker på grundlag af medlemmets forsikringsstatus den 6. januar 2003.

For medlemmer, som under ledighed forud for den 1. januar 2003 har fået sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, bortset fra sygedagpenge efter lovens afsnit IV, i en eller flere sammenhængende perioder på over 6 uger, forlænges ydelsesperioderne og referenceperioden efter § 6 og § 14 med den del af hver af de sammenhængende perioder, der ligger ud over 6 uger. Der sker kun forlængelse med perioder, der har forbrugt af en ydelsesperiode efter de før 1. januar 2003 gældende regler. Der sker ikke forlængelse med perioder, der allerede er brugt til at forlænge ydelses- og referenceperioderne efter de før 1. januar 2003 gældende regler.

Den fortsatte ret til dagpenge for medlemmer, der senest den 31. december 2002 er overgået til aktivperioden efter de før 1. januar 2003 gældende regler, berøres ikke.

Omregningen efter stk. 2 og 3 sker med virkning pr. 6. januar 2003.