TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om akademiuddannelsen i ledelse (VVU)

BEK nr 51 af 23/01/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Formålet med uddannelsen i ledelse er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og ud fra personlige og ledelsesfaglige kompetencer at kunne analysere, planlægge og udføre ledelse i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt.

Stk. 2

Den uddannede skal kunne

Stk. 3

Formålet med uddannelsens 1. del, jf. § 6, er at give den studerende et fagligt og metodisk grundlag med henblik på at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for ledelsesfunktioner.

Stk. 4

Formålet med uddannelsens 2. del, jf. § 7, er at give faglig specialisering inden for ledelsesfunktioner. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

  1. kombinere viden om ledelseskompetencer, ledelsesværktøjer, kommunikation, samarbejdsformer og udvikling af medarbejdere med henblik på strategisk planlægning i virksomheden og
  1. indgå i samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse som reguleret forløb.

Stk. 2

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3

Uddannelsen, der er modulopbygget, udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 5, stk. 2, svarer til et niveau som en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser.

Stk. 4

Uddannelsen består af en 1. og en 2. del, der begge indeholder 3 moduler. De 6 moduler har hver et omfang på 10 ECTS-point.

Stk. 5

Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes på 3 år.

§ 3

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen akademiuddannet i ledelse (VVU).

§ 4

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, jf. § 2, stk. 4.

§ 5

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Stk. 2

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Stk. 3

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

  1. En relevant erhvervsuddannelse med studiekompetence svarende til engelsk C.
  1. En relevant grunduddannelse for voksne med engelsk C.
  1. En adgangsgivende eksamen.
  1. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

§ 6

Uddannelsens 1. del består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Stk. 2

Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at yderligere 1 af de i stk. 3 nævnte moduler i uddannelsen er obligatorisk, jf. dog § 14.

Stk. 3

Modulerne er:

Stk. 4

Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen efter drøftelse med de øvrige institutioner, der udbyder hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, kan udbyde andre end de i stk. 3 nævnte moduler, når uddannelsens progression og overordnede formål er opfyldt.

  1. Ledelse i praksis, der er obligatorisk. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: kommunikation, lærings- og udviklingsprocesser, konflikthåndtering, personlig ledelse samt ledelsesteori.
  1. Organisation. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: ledelsesteori, virksomhedens organisering, beslutningsprocesser, kultur, innovation samt projektstyring.
  1. Human ressource. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: personalepolitik, rekruttering, medarbejdersamtaler samt strategisk kompetenceudvikling.
  1. Personalejura. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: retsgrundlaget samt organisationsretten.
  1. Projektstyring. I modulet indgår det emne, der fremgår af bilag 1: projektstyringsværktøjer.
  1. Kultur og filosofi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: kultur og kulturforskelle, virksomhedskultur, religionsfilosofi samt samfundsfilosofi.

§ 7

Uddannelsens 2. del, der bygger på 1. del, består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Stk. 2

Modulerne er:

  1. Ledelsesspecialisering, der er obligatorisk, og hvori indgår de emner, der fremgår af bilag 1: personlig ledelse, lederskab og sparring samt det ledelsesmæssige arbejdsfelt.
  1. Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål.
  1. Afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for ledelse. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

§ 8

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2

Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 3

Uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed.

Stk. 4

Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 5

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

§ 9

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2

Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

§ 10

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Stk. 2

Hver af uddannelsens 6 moduler afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter 13-skalaen. Mindst 2 moduler, herunder det afsluttende afgangsprojekt, skal dokumenteres ved eksterne prøver.

§ 11

Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Stk. 2

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 3

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

  1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 5.
  1. De enkelte moduler, jf. § 6 og § 7:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) eventuelt obligatorisk modul, jf. § 6, stk. 2,

e) undervisnings- og arbejdsformer.

  1. Udarbejdelse af afsluttende afgangssprojekt, jf. § 7, stk. 2, nr. 3.
  1. Merit, jf. § 14 og § 15.
  1. Overgangsordninger, jf. § 12, stk. 3.

§ 12

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 4

Gældende studieordninger er offentlige og skal være lettilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet.

§ 13

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder anvendelse for samtlige uddannelsesforløb, der gennemføres i medfør af nærværende bekendtgørelse.

§ 14

Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået 1. del godskrives den studerende.

Stk. 2

Beståede moduler i øvrigt i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende moduler ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

§ 15

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 16

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3.

§ 17

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 18

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2003.

§ 19

Bekendtgørelse nr. 60 af 24. januar 1994 om diplomuddannelser på erhvervsskolerne ophæves med virkning fra den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Ordinære prøver i henhold til den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse afholdes sidste gang i maj 2005. Et eventuelt 2. eller 3. forsøg afholdes senest med udgangen af 2005.

Stk. 3

Studerende på de i stk. 1 nævnte uddannelser, der ønsker at skifte til akademiuddannelsen i ledelse (VVU), opnår merit for relevante, beståede prøver, efter de i stk. 4 og 5 anførte regler.

Stk. 4

Der kræves mindst 10 ECTS-point til meritering af et modul i akademiuddannelsen i ledelse (VVU).

Stk. 5

Der kan ikke meriteres til specialeforløb eller afsluttende afgangsprojekt.

§ 20

For lærere ansat til undervisning ved de i § 19, stk. 1, nævnte uddannelser før den 1. februar 2003 får kravene i § 9, stk. 1, først virkning fra den 1. august 2005.


Undervisningsministeriet, den 23. januar 2003, den 23. januar 2003

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Jens Nielsen/

Akademiuddannelsen i ledelse (VVU)

Bilag 1

Uddannelsens 1. del

Obligatorisk modul: Ledelse i praksis

Kommunikation

Målet er, at den studerende

  1. kan forstå kommunikationsprocessen og dens forløb,
  1. kan præsentere budskaber og problemstillinger for grupper af mennesker og
  1. kan anvende relevante præsentationsteknikker.

Lærings- og udviklingsprocesser

Målet er, at den studerende

  1. kan forstå betingelser og forudsætninger for læring og udvikling,
  1. kan forstå brugen af pædagogiske teorier og virkemidler i personaleudviklingsprocesser og
  1. kan forstå sammenhængen mellem teorier om den lærende virksomhed, forskellige læringsniveauer og medarbejderudvikling i et bredere perspektiv.

Konflikthåndtering

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere årsager til konflikter og
  1. kan vurdere metoder til løsning af konflikter.

Personlig ledelse

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere forskellige ledelsesopgaver,
  1. kan vurdere betydningen af personlighedstræk for varetagelse af lederens opgaver og
  1. kan anvende forskellige løsninger i praksis.

Ledelsesteori

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere sammenhængen mellem lederens menneskesyn og ledelsesform og
  1. kan vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer.

Modul: Organisation

Ledelsesteori

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning og
  1. kan vurdere metoder til udvikling af personligheden og individets samspil i grupper.

Virksomhedens organisering

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere sammenhængene mellem virksomhedens organisering og dens situation og
  1. kan vurdere alternative organisationsformer.

Beslutningsprocesser

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens beslutningsprocesser og
  1. kan vurdere samspillet mellem virksomhedens beslutningsprocesser og struktur.

Kultur

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde en kulturanalyse for en virksomhed og
  1. kan vurdere organisationskulturen.

Innovation

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens innovation og
  1. kan vurdere konsekvenser af ændringer i organisationen.

Projektstyring

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere styring af projekter og
  1. kan vurdere relevante IT-værktøjer til projektstyring.

Human ressource

Personalepolitik

Målet er, at den studerende

  1. kan forstå generelle metoder om tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af personale og
  1. kan udarbejde en personalepolitik.

Rekruttering

Målet er, at den studerende

  1. kan afdække et rekrutteringsbehov gennem en personaleanalyse og
  1. kan udarbejde en arbejds- og personprofil samt behandle en rekrutteringssag.

Medarbejdersamtaler

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende forskellige samtaleformer og følge op på medarbejdersamtaler og
  1. kan vurdere etiske overvejelser i forbindelse med vanskelige medarbejdersamtaler og kan følge op på disse.

Strategisk kompetenceudvikling

Målet er, at den studerende

  1. har kendskab til metode for udarbejdelse af en videnfortælling, herunder beskrivelse af produktets værdi for medarbejderne og
  1. kan vurdere behovet for kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder med baggrund i virksomheden.

Modul: Personalejura

Retsgrundlaget

Målet er, at den studerende

  1. har kendskab til reglerne om ansættelse i henhold til lov, kollektiv overenskomst og individuelle aftaler og
  1. kan anvende reglerne om ansættelsesforhold i konkrete sager.

Organisationsretten

Målet er, at den studerende

  1. har kendskab til organisationsrettens udvikling og
  1. har kendskab til ledelsesretten.

Modul: Projektstyring

Projektstyringsværktøjer

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere forudsætninger og rammer for opstilling af et projekts styringsmæssige grundlag,
  1. kan anvende relevante styringsmæssige værktøjer til at styre et projekt med hensyn til tid, ressourcer, økonomi, effektivitet samt kvalitet i produkt og proces og
  1. kan anvende IT-baserede værktøjer i projektstyringen.

Modul: Kultur og filosofi

Kultur og kulturforskelle

Målet er, at den studerende

  1. har indsigt i kulturforskelle og
  1. kan tilegne sig viden om kulturer.

Virksomhedskultur

Målet er, at den studerende

  1. har indsigt i begrebet organisationskultur,
  1. kan forstå en organisationskulturs opståen og udvikling og
  1. kan afdække organisationskulturer.

Religionsfilosofi

Målet er, at den studerende

  1. har kendskab til forskellige religioners påvirkning af mennesker, organisationer og samfund.

Samfundsfilosofi

Målet er, at den studerende

  1. har indsigt i forskellige filosofiske opfattelser og
  1. har indsigt i forskellige samfundsfilosofiers betydning for organisationers udvikling.

Uddannelsens 2. del

Obligatorisk modul: Ledelsesspecialisering

Personlig ledelse

Målet er, at den studerende

  1. kan arbejde med egen læring og kompetenceudvikling og
  1. kan analysere organisationen og dens rammer for personlig ledelse og sparring.

Lederskab og sparring

Målet er, at den studerende

  1. kan vælge relevante ledelsesformer på baggrund af menneskelig forståelse,
  1. kan sparre og skabe grundlag for andres udvikling,
  1. kan udvikle grupper og netværk baseret på menneskelig forståelse og
  1. kan analysere konflikter og anvende relevante konfliktløsningsmodeller.

Det ledelsesmæssige arbejdsfelt

Målet er, at den studerende

  1. kan vurdere og anvende forskellige ledelsesformer som fx projektledelse, forandringsledelse, kvalitetsledelse, innovationsledelse, salgsledelse og politisk ledelse.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003
Bekendtgørelse om akademiuddannelsen i ledelse (VVU) | TheLawyer.sh