Bekendtgørelse om rådighed

Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som

1. anmoder om eller får udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge,

1. afvikler en karantæne,

1. anmoder om at få udstedt efterlønsbevis eller

1. anmoder om at gå på efterløn.

Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer af en a-kasse med ret til dagpenge, som deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder medlemmer som modtager aktiveringsydelse efter bekendtgørelse om ydelser under aktivering.

Ved »anden aktør« i denne bekendtgørelse forstås en anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som AF har indgået aftale med, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Ved »kontaktforløb« forstås et individuelt og fleksibelt forløb med henblik på, at den ledige hurtigst og bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved »CV« forstås oplysninger, som medlemmet skal lægge i CV-banken, om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Generelle rådighedsbetingelser

Generelle rådighedsbetingelser

Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark. Se dog forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 71 a, i, og 71 b, ii.

Et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for a-kassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets varighed til Arbejdsformidlingen (AF) og a-kassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage. Tilmelding til AF

Et medlem skal være tilmeldt og have kontakt til AF for at kunne få dagpenge. Medlemmet er tilmeldt, når medlemmet er registreret i AF´s edb-system som arbejdssøgende.

Har medlemmet ikke fået dagpenge, kan a-kassen udbetale dagpenge for en periode med manglende tilmelding, jf. stk. 1, hvis

1. medlemmet har et datostemplet dagpengekort eller bekræftelse på digital tilmelding, som viser, at medlemmet skulle have været tilmeldt i perioden, eller

1. den manglende tilmelding skyldes a-kassens forhold eller forhold hos AF, som AF eller Arbejdsmarkedsstyrelsen har bekræftet.

Udbetaling efter stk. 2 kan ske, hvis medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og de øvrige betingelser for at udbetale dagpenge i perioden er opfyldt.

Udbetaling af dagpenge efter stk. 2 til et ledigt medlem kan dog først ske, når medlemmet er tilmeldt AF, jf. stk. 1.

Når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet give tilladelse til, at a-kassen udbetaler dagpenge. Overtagelse af arbejde

Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør.

Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis AF eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.

Medlemmet skal kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør.

Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.

Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. Jobsøgning og CV

Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Medlemmet skal også søge konkrete job på opfordring af AF, a-kassen eller anden aktør.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område. Medlemmet skal endvidere søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

Medlemmet skal senest 1 måned efter tilmeldingen til AF udarbejde et CV og lægge det i Job- og CV-banken. Medlemmet skal herefter sikre sig, at oplysningerne i CV’et fortsat er korrekte og fyldestgørende. Medlemmet skal også sikre sig, at CV’et er tilgængeligt. Konsekvenser

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 4, ikke er tilmeldt AF, jf. § 6, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9.

A-kassen kan ud fra en konkret rådighedsvurdering, jf. § 24, træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 32, for igen at kunne få dagpenge.

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer

Et medlem, der deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal søge arbejde, jf. § 10, og kunne overtage arbejde med dags varsel, medmindre AF har fraveget kravet eller andet følger af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Medlemmet har også pligt til at møde til samtaler, som AF, a-kassen eller anden aktør indkalder til. Orlov

Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i resten af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis perioden er over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme.

Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet imellem to perioder med barselorlov, hvis perioden er over 4 uger. Borgerligt ombud mv.

Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom medlemmet har borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde.

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1. hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

1. hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Forbehold af arbejdskraft

Forbehold af arbejdskraft

Et medlem må ikke forbeholde sin arbejdskraft for

1. sæsonarbejde,

1. en bestemt arbejdsgiver eller

1. en bestemt arbejdsplads.

Når et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af § 16, skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet, jf. kap. 9.

Manglende ret til dagpenge efter et afslag eller et ophør

Manglende ret til dagpenge efter et afslag eller et ophør

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan, ophører med sit arbejde eller afbryder et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis medlemmet fx skal

1. overtage andet arbejde,

1. begynde selvstændig erhvervsvirksomhed,

1. begynde på eller fortsætte en uddannelse,

1. gå på efterløn,

1. gå på børnepasningsorlov som ledig efter lov om børnepasningsorlov,

1. rejse til udlandet eller

1. flytte på grund af ægtefællens eller samleverens forhold.

Stk. 1 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag.

Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet.

Uddannelse

Uddannelse

Et medlem, som deltager i uddannelse, kan ikke få dagpenge, jf. dog stk. 2, og §§ 20 og 37.

Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i:

1. Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den udbydes som heltidsuddannelse.

1. Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.

1. Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

1. Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven. Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.

1. Undervisning i op til 2 uger, hvis medlemmets faglige organisation, a-kasse, AF eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

1. Uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Dette gælder dog kun, indtil medlemmets ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indtræder. Det er en betingelse, at undervisningen har en tilknytning til medlemmets hidtidige uddannelse eller faglige område. Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.

1. Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis medlemmet er under 25 år.

Et medlem kan ikke få dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Et medlem, som ved ledigmeldelsen er fyldt 25 år, kan bevare retten til dagpenge under uddannelse på betingelse af, at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, og at medlemmet enten

1. som fuldtidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 30 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen,

1. som deltidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 20 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, eller

1. i mindst 2 år har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen.

Dagpenge efter stk. 1 kan i resten af studieforløbet udbetales i 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Perioden, inden for hvilken kravet om beskæftigelse i stk. 1 skal være opfyldt, forlænges med perioder med fravær på grund af

1. barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov eller

1. sygdom, hvis den enkelte sygdomsperiode har haft en varighed på mere end 4 uger.

Medlemmet skal på tro og love erklære, at kravet om beskæftigelse i stk. 1 er opfyldt.

Et medlem kan stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb. Det gælder kun, hvis perioden er over 4 uger, jf. dog stk. 2. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode.

Hvis medlemmet skal stå til rådighed under uddannelsen, kan medlemmet få ret til dagpenge i en periode mellem to dele af uddannelsesforløbet, selvom perioden er på under 4 uger.

Et medlem kan stå til rådighed i en orlovsperiode fra en uddannelse. Medlemmet skal godtgøre, at medlemmet holder orlov fra uddannelsen. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis orlovsperioden er sammenfaldende med uddannelsesstedets ferieperiode.

Medlemmets oplysningspligt

Medlemmets oplysningspligt

Et medlem skal oplyse a-kassen om sin rådighed, herunder om begrænsninger i rådigheden, om arbejdssøgning mv., årsagen til afslag på arbejde og arbejdsophør.

Medlemmet skal oplyse a-kassen om deltagelse i undervisning.

Medlemmet skal også give a-kassen adgang til sit CV.

Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har givet de oplysninger, som a-kassen har bedt om, jf. stk. 1-3.

Dagpengene kan efterbetales, hvis medlemmet har stået til rådighed i den mellemliggende periode. Der kan dog ikke efterbetales for den periode, hvor medlemmet ikke har givet a-kassen adgang til sit CV.

Et medlem, der tilmelder sig AF som ledig, skal give fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af relevans for formidlingen af arbejde.

Hvis medlemmet ikke senest 1 måned efter tilmeldingen har givet oplysninger efter stk. 1 i et CV i Job- og CV-banken, og dette skyldes medlemmet, kan medlemmet ikke få dagpenge. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har givet oplysningerne efter stk. 1 i Job- og CV-banken.

Rådighedsvurdering

Rådighedsvurdering

A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra AF om fx kontaktforløb og særlige jobprojekter, og oplysninger, som medlemmet selv giver.

Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet.

A-kassen skal senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed efter indplaceringstidspunktet vurdere medlemmets rådighed.

A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når AF giver underretning om, at medlemmet ikke har overholdt sine forpligtelser over for anden aktør.

A-kassen skal i øvrigt vurdere et medlems rådighed, når AF sender en begrundet anmodning herom.

A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholdelse af informationsmøder mv. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang medlemmet melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved vurderingen efter §§ 24-27 skal a-kassen sikre sig, at medlemmet selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde, herunder ved at søge konkrete job på opfordring af AF eller anden aktør, og ved at deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Hvis a-kassen ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter fristens udløb skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere dette med en begrundelse for vurderingen.

Manglende ret til dagpenge i en periode

Manglende ret til dagpenge i en periode

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale eller en aktivitet i a-kassen, som a-kassen har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til a-kassen om samtalen eller aktiviteten.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i § 30 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

Hvis et medlem efter § 17 og §§ 24-28 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Et medlem kan igen få dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet ustøttet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Et medlem, der ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Et medlem kan ikke opfylde kravet om arbejde i stk. 2 og 3 med arbejde af den karakter, der var årsag til den manglende rådighed, jf. § 16.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan give tilladelse til, at et medlem kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, selvom medlemmet ikke kan få dagpenge, fordi medlemmet har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til arbejde omfattet af § 16, og kravet om arbejde, jf. § 32, ikke er opfyldt.

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. 2)

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 651 af 2. juli 2001 og ved bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel, kan uanset § 15 få supplerende dagpenge uden en frigørelsesattest indtil 1. oktober 2003, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger uden for den fulde normale arbejdstid for medlemmets hidtidige arbejdsområde.

For medlemmer, som er indplaceret før den 1. januar 2003, og som er mellem 25 og 59 år, skal rådighedsvurderingen efter § 25 finde sted senest efter 9 måneders sammenlagt ledighed.

Et medlem, der er påbegyndt en uddannelse efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest den 31. december 1995, kan gøre uddannelsen færdig efter de regler, der var gældende før 1. januar 1996.

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1:

Område og begreber mv.

§§ 1-3

Kapitel 2:

Generelle rådighedsbetingelser

§§ 4-11

Bopæl og ophold

§§ 4-5

Tilmelding til AF

§ 6

Overtagelse af arbejde

§§ 7-9

Jobsøgning og CV

§ 10

Konsekvenser

§ 11

Kapitel 3:

Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer

§§ 12-14

Kapitel 4:

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

§ 15

Kapitel 5:

Forbehold af arbejdskraft

§§ 16-17

Kapitel 6:

Manglende ret til dagpenge efter et afslag eller et ophør

§ 18

Kapitel 7:

Uddannelse

§§ 19-21

Kapitel 8:

Medlemmets oplysningspligt

§§ 22-23

Kapitel 9:

Rådighedsvurdering

§§ 24-28

Kapitel 10:

Manglende ret til dagpenge i en periode

§§ 29-31

Kapitel 11:

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

§§ 32-33

Kapitel 12:

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

§§ 34-37