Bekendtgørelse om aftalt boligforbedring
BEK nr 53 af 23/01/2003
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejder i:
- private udlejningsejendomme, omfattet af lovens § 96, stk. 1, nr. 1, og
- private udlejningsejendomme, omfattet af lovens § 96, stk. 1, nr. 2-4.
§ 2
Aftale om forbedringsarbejder efter § 1, nr. 1, kan alene indgås mellem udlejer og lejere af lejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og lejere af enkeltværelser, som hverken er en del af udlejers beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer bebor.
§ 3
Inden aftalens indgåelse afgiver kommunalbestyrelsen på udlejerens anmodning den i lovens § 100, stk. 1, nr. 2, nævnte erklæring om de huslejemæssige konsekvenser ved aftalen. Endvidere afgiver kommunalbestyrelsen erklæring om behovet for erstatningsboliger, jf. § 11, såfremt udlejer har anmodet herom.
Kommunalbestyrelsen kan fra udlejer forlange de oplysninger og den dokumentation forelagt, som er nødvendig for sagens behandling, herunder oplysninger om forbedringsarbejdets art samt en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse fordelt på de enkelte lejemål både efter reglerne i lejelovgivningen og efter reglerne i lovens kapitel 5.
§ 4
Lejeforhøjelse for det enkelte lejemål beregnes på grundlag af de aftalte og dokumenterede udgifter, som er en følge af de arbejder, der er aftalt og gennemført i det pågældende lejemål. Lejeforhøjelse som følge af aftalte og gennemførte arbejder, der vedrører hele ejendommen, skal fordeles forholdsmæssigt efter lejemålenes bruttoetageareal.
§ 5
I ejendomme, jf. § 1, der indeholder såvel lejemål, der helt eller delvis er udlejet til beboelse, som lejemål, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af udgifter, som vedrører både lejemål, der udelukkende anvendes til beboelse og lejemål, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. Den forholdsmæssige fordeling skal ske i forhold til de respektive lejemåls andel af det samlede bruttoetageareal. Tilsvarende skal der i ejendomme, der indeholder lejemål, som delvis er udlejet til andet end beboelse, ske en forholdsmæssig fordeling af udgifter, som vedrører både beboelsesdelen og erhvervsdelen.
I ejendomme omfattet af lovens § 97, skal der ske en tilsvarende fordeling som i stk. 1 mellem udgifter, som vedrører både lejemål og ejerboliger.
I ejendomme, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede, skal der ske en tilsvarende fordeling som i stk. 1 mellem udgifter, der vedrører udlejede lejemål og lejemål, der er ubeboede og uudlejede.
Ved aftaler indgået af beboerrepræsentationen, jf. lovens § 99, som vedrører hele ejendommen, og hvor der er enkeltværelser, der hverken er en del af udlejers beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer bebor, skal der ske en tilsvarende fordeling som i stk. 1 mellem udgifter, som vedrører beboelseslejligheder og de pågældende enkeltværelser.
§ 6
Ved opgørelsen af en ejendoms bruttoetageareal anvendes Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.
§ 7
Udlejer kan efter forbedringsarbejdernes gennemførelse ikke forlange en større lejeforhøjelse end aftalt på grundlag af kommunalbestyrelsens erklæring, jf. lovens § 100, stk. 1, nr. 2.
Udlejer kan højst opkræve en lejeforhøjelse som beregnet i overensstemmelse med lovens § 103 med fradrag af det tilskud, der kan opnås, jf. lovens § 106.
Lejeforhøjelse skal ske med 3 måneders varsel, såfremt andet ikke er aftalt. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor de aftalte arbejder er gennemført.
§ 8
Udlejer kan i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejderne antage konsulentbistand. Tilsvarende kan mindst 1/4 af lejerne eller beboerrepræsentationen i ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation, jf. § 64 i lov om leje, i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejder antage konsulentbistand.
Udgiften til udlejers og lejers konsulentbistand, jf. stk. 3, indgår som en del af de aftalte og dokumenterede udgifter, der danner grundlag for beregning af lejeforhøjelsen, jf. lovens § 103.
Dokumenterede udgifter til henholdsvis udlejers og lejers konsulentbistand kan højst indgå i de i lovens § 103 nævnte udgifter, med følgende beløb pr. lejemål:
- De første 5 lejemål kr. 1.500 pr. lejemål,
- de derpå følgende 5 lejemål kr. 1.125 pr. lejemål og
- de resterende lejemål kr. 750 pr. lejemål.
§ 9
Udgifter til lejers konsulentbistand, der er afholdt senest den 31. december 2003, refunderes af Grundejernes Investeringsfond, såfremt der ikke indgås aftale, jf. § 1, nr. 1. Udgifterne kan højst udgøre de i § 8, stk. 3 nævnte beløb pr. lejemål.
Ved anmodning om refusion over for Grundejernes Investeringsfond, skal der fremlægges dokumentation for, at udgifterne vedrører konsulentbistand udført for lejerne i forbindelse med indgåelse af aftale om forbedringsarbejder.
§ 10
En lejer af et beboelseslejemål kan ikke modsætte sig gennemførelse af arbejder, der er af almen betydning for boligens eller ejendommens forbedring. Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelse af arbejder, som lejeren tidligere skriftligt har accepteret gennemførelsen af.
Arbejder af almen betydning for boligens eller ejendommens forbedring omfatter:
- Arbejder, som sikrer, at boligen eller ejendommen har sædvanlig tidssvarende opvarmningsmulighed, og ressourcebesparende foranstaltninger.
- Arbejder som afhjælper sundheds- og brandfare.
- Arbejder, som sikrer boligens eller ejendommens senere forbedring, herunder foranstaltninger, der omfatter installation af basisinstallationer som ventilationskanaler, elinstallationer eller rørgennemføringer til varmt eller koldt vand samt gennemføringer af faldstammer med eventuelle grene.
§ 11
Hvis et projekt om aftalt boligforbedring nødvendiggør, at en eller flere boliger skal fraflyttes, skal udlejer, inden aftale om boligforbedring indgås, oplyse kommunalbestyrelsen om det forventede behov for, at kommunalbestyrelsen stiller erstatningsboliger til rådighed efter lovens § 144, stk. 1, eller § 145. Kommunalbestyrelsen afgør på grundlag af forelagt projektmateriale, om boligerne er ubeboelige, mens arbejderne udføres, og afgiver erklæring herom, jf. § 3.
Hvis kommunalbestyrelsen har fundet, jf. stk. 1, at gennemførelsen af et projekt om aftalt boligforbedring medfører behov for erstatningsboliger, skal udlejeren senest 1 uge efter aftalens indgåelse meddele kommunalbestyrelsen om det faktiske behov for erstatningsboliger.
§ 12
Lejere, der har ret til en erstatningsbolig som følge af lejeforhøjelse, jf. lovens § 144, stk. 2, skal senest 6 uger efter, at udlejerens meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejeren, jf. lovens § 100, stk. 1, nr. 6, fremsætte krav over for udlejeren om at få anvist en erstatningsbolig.
Udlejeren meddeler kommunalbestyrelsen om lejerens krav om at få anvist erstatningsbolig samt fremsender dokumentation herfor.
§ 13
Ansøgning om reservation af investeringsramme til det enkelte projekt kan ske, forinden skriftlig aftale mellem udlejer og lejere eller beboerrepræsentanterne er indgået. Ansøgning skal indsendes til kommunalbestyrelsen på et af Erhvervs- og Boligstyrelsen udfærdiget skema samt vedlægges en BBR-meddelelse.
En reservation efter stk. 1 bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 14, ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservation er meddelt af kommunalbestyrelsen. Datoen for fristens udløb skal fremgå af kommunalbestyrelsens meddelelse om reservation til ansøgeren.
§ 14
Ansøgning om tilsagn om tilskud til det enkelte projekt indsendes til kommunalbestyrelsen på et af Erhvervs- og Boligstyrelsen udfærdiget skema samt vedlægges en BBR-meddelelse.
Ansøgningen skal for lejemål, som er omfattet af § 1, nr. 1, og som er udlejet til såvel beboelse som erhvervsmæssige formål, endvidere vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller i medfør af § 59 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om leje. Afgørelsen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.
For lejemål omfattet af § 1, nr. 2, skal ansøgningen vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller i medfør af § 59 b, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, i lov om leje. Afgørelsen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.
Angår ansøgningen kun en del af investeringsrammen i en tidligere meddelt reservation, bortfalder resten af investeringsrammen i den meddelte reservation samtidig med godkendelse af ansøgningen.
Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Der kan i samme kalenderår alene søges om tilskud til flere projekter på en ejendom, hvis det samlede tilskud ikke overstiger 10.000 kr. årligt pr. bolig.
Tidspunktet for bortfald af tilsagn efter lovens § 108, stk. 5, skal fremgå af kommunalbestyrelsens meddelelse om tilsagn til ansøgeren.
§ 15
I ejendomme omfattet af § 1, nr. 1, beregnes tilskuddet ud fra ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de aftalte og dokumenterede udgifter. I ejendomme omfattet af § 1, nr. 2, beregnes tilskuddet ud fra ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de dokumenterede udgifter.
Den i stk. l nævnte ydelse fastsættes på grundlag af en rente, der for hver børsdag beregnes som den gennemsnitlige rente for 30-årige fastforrentede åbne realkreditobligationsserier med kvartårlige terminer og den laveste effektive kreditorrente. Renten beregnes som et simpelt gennemsnit for de obligationsserier, for hvilke der er sket notering den pågældende børsdag. For børsdage, hvor der ikke er sket notering for nogen af de i 1. pkt. nævnte obligationsserier, anvendes samme rentegennemsnit som for den foregående børsdag.
For de af § 1, nr. 1, omfattede ejendomme beregnes rentegennemsnittet, jf. stk. 2, for den børsdag, der svarer til datoen for aftalens indgåelse.
For de af § 1, nr. 2, omfattede ejendomme beregnes rentegennemsnittet, jf. stk. 2, for den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn fra ABF99 til kommunalbestyrelsen. Denne dato skal fremgå af kommunalbestyrelsens meddelelse af tilsagn til ansøgeren.
§ 16
Kommunalbestyrelsen påser, at der ikke i samme år meddeles reservation eller tilsagn til flere projekter på en ejendom, der bevirker, at det samlede tilskud for den enkelte bolig overstiger 10.000 kr. årligt.
§ 17
Mangelfuldt udfyldte ansøgningsskemaer samt dokumentation, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke opfylder de opstillede krav, kan returneres til ansøgeren. Modtagelsestidspunktet for ansøgninger, der har været returneret til ansøgeren, anses for det tidspunkt, hvor ansøgningen på ny modtages af kommunalbestyrelsen.
§ 18
Før Erhvervs- og Boligstyrelsen fordeler årets investeringsramme til kommunerne, jf. lovens § 94, stk. 2, afsættes op til 10 pct. af rammen til refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter § 39 og § 41 samt til i særlige tilfælde at dække udgifter som følge af systemfejl.
§ 19
Kommunalbestyrelsens ansøgning om tildeling af investeringsramme skal indgives til Erhvervs- og Boligstyrelsen via ABF99 senest den 15. maj i det år, kommunen ønsker del i investeringsrammen.
§ 20
Kommunen kan opspare investeringsramme ved, at uudnyttet investeringsramme overføres til det efterfølgende finansår. Der kan max. overføres 0,5 mio. kr. pr. år til opsparing. Den uudnyttede investeringsramme overføres til opsparing ved udgangen af hvert finansår.
Kommunens uudnyttede investeringsramme, som kommunen ikke ønsker at opspare, eller som overstiger 0,5 mio. kr., bortfalder ved udgangen af finansåret.
Opsparede beløb kan højst være opsparet i 3 år. Opsparede beløb, der ikke er udnyttet ved udgangen af det 3. finansår, hvori de har været opsparet, bortfalder.
Erhvervs- og Boligstyrelsen kan forlænge den i stk. 3 angivne opsparingsperiode, hvis gennemførelsen af et konkret projekt taler derfor.
§ 21
Investeringsramme, der bortfalder, jf. § 20, stk. 2 og 3, indgår i Erhvervs- og Boligstyrelsens investeringsramme for det følgende år.
§ 22
Kommunens samlede investeringsramme kan bestå af:
- Årets tildelte investeringsramme.
- Opsparet investeringsramme, jf. kap. 9.
- Reservationsbeløb der helt eller delvis er bortfaldet.
- Tilsagnsbeløb der helt eller delvis er bortfaldet.
§ 23
Når kommunen har fået tildelt årets investeringsramme fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, foretager kommunalbestyrelsen indberetning til ABF99 af de ansøgninger om reservation og tilsagn, der ifølge kommunens kriterier for prioriteringer af ansøgninger kan imødekommes.
Kommunalbestyrelsens indberetning af ansøgningerne til ABF99, skal ske i den rækkefølge, kommunalbestyrelsen prioriterer ansøgningerne.
§ 24
Meddelelser vedrørende de enkelte projekter formidles via ABF99.
Kommunalbestyrelsen skal som led i sagsbehandlingen løbende kontrollere, om der er meddelelser fra ABF99.
§ 25
Når kommunalbestyrelsen, jf. § 23, stk. 1, har indberettet en ansøgning om reservation eller tilsagn, modtager kommunalbestyrelsen meddelelse fra ABF99, om ansøgningen har fået reservation eller tilsagn.
§ 26
Modtager kommunalbestyrelsen efter indberetningen, jf. § 23, stk. 1, meddelelse om, at de indberettede oplysninger ikke stemmer overens med de øvrige oplysninger, der er indlæst i ABF99, skal kommunalbestyrelsen vurdere, hvorvidt de indberettede oplysninger er korrekte.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at de af kommunalbestyrelsen indberettede oplysninger til ABF99 er korrekte, påhviler det kommunalbestyrelsen at godkende de indberettede oplysninger.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at de af kommunalbestyrelsen indberettede oplysninger til ABF99 ikke er korrekte, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranledige, at de korrekte oplysninger indberettes til ABF99.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at uoverensstemmelserne mellem de indberettede oplysninger og de øvrige oplysninger, der er indlæst i ABF99 bevirker, at ansøgningen ikke opfylder betingelserne for at få reservation eller tilsagn, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranledige, at ansøgningen bortfalder i ABF99.
Når kommunalbestyrelsen har godkendt de indberettede oplysninger, jf. stk. 2, eller foranlediget, at de korrekte oplysninger indberettes, jf. stk. 3, modtager kommunalbestyrelsen meddelelse fra ABF99, om ansøgningen har fået reservation eller tilsagn.
§ 27
Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at et projekt ikke er korrekt indberettet i ABF99, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranledige fejlindberetningen rettet.
Kan fejlindberetningen ikke umiddelbart rettes, skal kommunalbestyrelsen underrette Erhvervs- og Boligstyrelsen, der herefter foranlediger fejlen rettet. Erhvervs- og Boligstyrelsens eventuelle udgifter herved til ekstern bistand afholdes af kommunen.
§ 28
Meddelelser til kommunalbestyrelsen efter § 25 og § 26, stk. 5, skal af kommunalbestyrelsen viderebringes skriftligt til ansøgeren inden 14 dage fra datoen for meddelelsen fra ABF99.
Kommunalbestyrelsen skal indberette ansøgninger om tilsagn med forudgående reservation samt ansøgninger om udbetaling af tilskud til ABF99 inden 14 dage fra den dato, hvor kommunen har modtaget ansøgningerne.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage efter fristen for bortfald af reservation eller tilsagn, jf. § 13, stk. 2, og § 14, stk. 6, har indberettet en ansøgning om tilsagn eller en ansøgning om udbetaling af tilskud til ABF99, annulleres reservationen eller tilsagnet i ABF99.
§ 29
Ansøgninger om reservation, hvortil der ikke er meddelt reservation, bortfalder ved udgangen af hvert finansår. Ansøgninger om tilsagn uden forudgående reservation bortfalder ligeledes ved udgangen af hvert finansår, hvis der ikke er meddelt tilsagn om tilskud.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ansøgninger, hvortil kommunen opsparer investeringsramme, jf. § 20.
§ 30
Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 31
Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen på et af Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdet skema.
Ansøgningen skal vedlægges oplysning om lejestigningen for hvert enkelt lejemål i ejendommen samt et byggeregnskab attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.
For ejendomme omfattet af § 1, nr. 2, skal ansøgningen vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller i medfør af § 59 b, stk. 3, i lov om leje.
Materialet, jf. stk. 1-3, skal opbevares af kommunalbestyrelsen i mindst 16 år.
§ 32
Angår ansøgningen om udbetaling af tilskud kun en del af det meddelte tilsagn, bortfalder resten af det meddelte tilsagn i forbindelse med godkendelse af udbetalingsansøgningen.
I private udlejningsejendomme omfattet af § 1, nr. 1, ydes tilskuddet med virkning fra datoen for den aftalte lejeforhøjelses ikrafttræden. I private udlejningsejendomme omfattet af § 1, nr. 2, ydes tilskuddet med virkning fra datoen for den første lejeaftales indgåelse. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud til en af ejendommens ejer anvist konto i et pengeinstitut.
Tilskuddet udbetales første gang ved udgangen af det første hele kvartal efter, at ansøgning om udbetaling er indberettet til ABF99 af kommunalbestyrelsen.
§ 33
Udlejer har i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud pligt til at oplyse, om der i medfør af lovens § 114 er klaget over udlejers krav om huslejeforhøjelse eller over afgørelse truffet efter § 59 b, stk. 1-3, i lov om leje eller § 25 b, stk. 1-3 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Er dette tilfældet, udbetales tilskuddet a conto.
Når størrelsen af den fastsatte leje er endeligt fastlagt, har udlejer pligt til straks at oplyse kommunalbestyrelsen om afgørelsen, hvorefter tilskuddet reguleres i overensstemmelse hermed.
§ 34
Ansvaret for korrekt udfyldelse af skemaerne for såvel ansøgning om reservation, ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud samt indsendelse af tilstrækkelig og korrekt dokumentation, jf. lovens § 108 og § 109, påhviler ansøgeren.
Ansvaret for sagsbehandlingsfejl i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen, påhviler kommunalbestyrelsen.
§ 35
Det påhviler bygherren:
Kommunalbestyrelsen kontrollerer, at bygherren overholder bestemmelserne i stk. l.
- at overholde bestemmelserne i cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, med senere tillæg og
- at lægge ABR og AB (i totalentreprise ABT) til grund uden fravigelser i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser fra de i 1. pkt. omtalte bestemmelser.
§ 36
Finansstyrelsen varetager udbetalingen.
Såfremt der efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud sker ejerskifte, har ejeren pligt til straks at meddele dette til Finansstyrelsen.
Udbetaling sker med frigørende virkning til den ejer, som på udbetalingstidspunktet er registreret som ejer i Finansstyrelsen.
§ 37
Såfremt beboelseslejemålet efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud ændrer status til andelsbolig, bortfalder retten til tilskud efter lovens kapitel 5 med virkning fra ændringstidspunktet. Ejeren har pligt til straks at give meddelelse om statusændringen til Finansstyrelsen.
§ 38
Såfremt beboelseslejemålet efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud ændrer status til ejerbolig eller ændrer anvendelse til andet end beboelse eller nedrives, bortfalder retten til tilskud efter lovens kapitel 5 med virkning fra ændrings- eller nedrivningstidspunktet. Såfremt udlejer flytter ind i beboelseslejemålet, bortfalder retten til tilskud tilsvarende med virkning fra indflytningstidspunktet.
Ændrer beboelseslejemålet efter indsendelse af ansøgning om udbetaling af tilskud status til en almen bolig, bortfalder retten til tilskud efter lovens kapitel 5 med virkning fra det tidspunkt boligen genudlejes.
I tilfælde af ændring, jf. stk. 1og 2, har ejer pligt til straks at meddele dette til Finansstyrelsen.
§ 39
Følgende maksimale udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt til generel information om aftalt boligforbedring samt til konsulentbistand i forbindelse med gennemførelse af konkrete boligforbedringsprojekter, jf. lovens § 95, stk. 2, refunderes af staten med 50 pct.:
Informationsarbejdet, jf. stk. 1, nr. 1, omfatter f.eks. annoncering i lokale aviser, afholdelse af informationsmøder og udarbejdelse af informationsmateriale til ejere og beboere.
Konsulentbistanden, jf. stk. 1, nr. 2, omfatter f.eks. telefonisk og skriftlig besvarelse af henvendelser om gennemførelse af projekter efter lovens kapitel 5 og afholdelse af møder med ejere og beboere. Udgiften til konsulentbistand beregnes ud fra en timesats på kr. 300.
Den del af udgifterne, som kommunen ikke får refunderet af staten, kan ikke opkræves hos ejeren eller de beboere, der er omfattet af projektet.
- Information, kr. 500 pr. bolig.
- Konsulentbistand, de første 5 boliger kr. 1.000 pr. bolig, de derpå følgende 5 boliger kr. 750 pr. bolig, og de resterende boliger kr. 500 pr. bolig.
§ 40
Refusionen, jf. § 39, beregnes på grundlag af antal boliger i de projekter, der er gennemført, og hvortil kommunalbestyrelsen har godkendt ansøgning om udbetaling af tilskud i det kvartal, som refusionen vedrører.
Refusionsberettigede udgifter, der i henhold til stk. 1 ikke er grundlag for at beregne refusion af, overføres til næste kvartal. Hvis der ikke er tilstrækkelige refusionsberettigede udgifter, jf. § 39, overføres ligeledes til næste kvartal det antal overskydende boliger i forbindelse med godkendte ansøgninger om udbetaling af tilskud, som ikke kan anvendes som grundlag for beregning af refusion.
§ 41
Kommunalbestyrelsen kan beregne sig et administrationshonorar på kr. 750 pr. nødvendig anvisning af erstatningsbolig, jf. §§ 11 og 12.
Udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt i henhold til stk. 1, samt lovens § 95, stk. 3, refunderes af staten med 50 pct.
§ 42
Kommunalbestyrelsens afregning af refusion for afholdte udgifter, jf. §§39 og 41, sker kvartalsvis bagud ved indberetning til Erhvervs- og Boligstyrelsen.
§ 43
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2003.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 928 af 15. december 1998 om aftalt boligforbedring. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger om aftalt boligforbedring, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003.
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 23. januar 2003, den 23. januar 2003
/Frank Bundgaard Margrete Pump/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003