Bekendtgørelse om fleksydelse

Den kommune, der visiterer en person til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal skriftligt give direktoratet besked om det. Det skal ske inden to uger efter visitationen. Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden, efter at visitationen er sket.

En person, som er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001, kan selv melde sig til ordningen ved skriftlig henvendelse til direktoratet. Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden, efter at direktoratet har modtaget tilmeldingen.

Meddelelse efter § 1, stk. 1, skal indeholde oplysninger om personens navn, adresse, cpr-nummer og dato for visitationen. Oplysningerne skal sendes på en blanket, som direktoratet har udformet.

Direktoratet skal bekræfte tilmeldingen senest 7 dage efter modtagelsen. I brevet skal direktoratet oplyse personen om vilkår for fortsat tilmelding. Det skal også fremgå, at personen har pligt til at give oplysninger til brug for sagens behandling, jf. lovens § 34, om betingelser for at modtage fleksydelse, om bidragsopkrævning, jf. kapitel 2, og om betingelserne for at melde sig ud af ordningen, jf. § 6. Anciennitet

Direktoratet kan fastsætte en frist for, hvornår personen skal sende oplysninger til brug for ret til fleksydelse. Det gælder også oplysninger om anciennitet.

På grundlag af anciennitet optjent ved indbetaling af fleksydelsesbidrag, medlemskab af arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag m.v., jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, som overføres til fleksydelsesordningen, sender direktoratet en opgørelse til personen over den optjente anciennitet. Direktoratet oplyser også, om der er mulighed for at opnå ret til fleksydelse inden det fyldte 65. år.

Lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan fraviges efter reglerne i stk. 2 og 3.

En person kan få beregnet anciennitet efter reglerne i stk. 4, hvis personen:

1. er født før 1. juli 1966,

1. på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, og

1. har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i revalideringstilbud m.v.

Det er en forudsætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen, inklusiv overført anciennitet fra efterlønsordningen. Der skal være betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra 1. juli 2001 eller fra den 1. i måneden efter den første visitation til et fleksjob.

En person, der er omfattet af stk. 2, kan opfylde kravet til optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst være 5 år. Udmeldelse

Hvis en person ikke kan opnå ret til fleksydelse, jf. § 3, stk. 2, træffer direktoratet afgørelse om udmeldelse af fleksydelsesordningen. Udmeldelsen får virkning fra den første i måneden efter, at afgørelsen er truffet.

Træffer direktoratet afgørelse om udmeldelse, jf. stk. 1, skal direktoratet tilbagebetale fleksydelsesbidraget. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres efter § 66.

Klager en person over direktoratets afgørelse, kan personen først få beløbet udbetalt, når Den Sociale Ankestyrelse har truffet afgørelse om, at personen ikke kan opnå ret til fleksydelse.

En person kan altid melde sig ud af fleksydelsesordningen. Udmeldelsen har virkning fra den første i måneden efter, at direktoratet har modtaget skriftlig besked om, at personen melder sig ud af ordningen.

Direktoratet skal skriftligt bekræfte modtagelsen af udmeldelsen. Direktoratet orienterer samtidig om betingelserne for tilbagebetaling af indbetalte fleksydelsesbidrag, jf. kapitel 7.

For en person, der er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen automatisk, jf. § 1, stk. 1, men som ikke ønsker at være tilmeldt ordningen, har udmeldelsen virkning fra tilmeldingstidspunktet, jf. § 1, stk. 1, 3. pkt. Det er en betingelse, at der ikke er påbegyndt indbetaling af fleksydelsesbidrag, når direktoratet modtager udmeldelsen.

Indbetaling af fleksydelsesbidrag

Indbetaling af fleksydelsesbidrag

En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, skal indbetale fleksydelsesbidrag til direktoratet fra det tidspunkt, hvor tilmeldingen får virkning, jf. § 1.

Direktoratet opkræver fleksydelsesbidrag fra en person, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år.

For en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen før det fyldte 30. år, skal direktoratet iværksætte opkrævning af fleksydelsesbidrag ved det fyldte 30. år. Direktoratet udsender meddelelse om bidragsopkrævning senest 3 måneder før, personen skal indbetale det første fleksydelsesbidrag.

Fleksydelsesbidrag udgør på årsbasis et beløb, som svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan ydes pr. dag.

Fleksydelsesbidrag betales kvartalsvis forud og udgør ¼ af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Direktoratet kan fravige 1. pkt. ved opkrævning af den første bidragsperiode efter tilmelding.

Direktoratet oplyser bidragsperiode og betalingsfrist ved opkrævning af fleksydelsesbidrag. Regler for restance

Betaler en person ikke fleksydelsesbidraget til tiden, skal direktoratet sende et rykkerbrev.

Det skal klart fremgå af brevet, at personen bliver meldt ud af fleksydelsesordningen, hvis det opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt. Det skal også fremgå af brevet, at personen kan miste sin ret til fleksydelse.

Direktoratet kan opkræve et restancegebyr på 100 kr. Opkræver direktoratet et gebyr, skal dette pålægges alle tilmeldte, der ikke har betalt, inden brevet sendes. Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag

Betaler en person ikke fleksydelsesbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 8, stk. 2, skal direktoratet straks sende et brev om, at personen er blevet meldt ud af fleksydelsesordningen. Personen bliver udmeldt fra det tidspunkt, hvortil personen har betalt.

Det skal fremgå af brevet, at udmeldelsen bliver ophævet, hvis personen senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag samt de bidrag, der senere skulle have været betalt.

Betaler personen senest den dag, brevet er sendt, bliver udmeldelsen ophævet.

Direktoratet skal kunne dokumentere, at brevet er sendt. Modregning i fleksydelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag

Hvis en person modtager fleksydelse, modregner direktoratet skyldigt fleksydelsesbidrag og restancegebyr, jf. § 8, i den først kommende udbetaling af fleksydelse. Efterbetaling til fleksydelsesordningen

Efterbetaling til fleksydelsesordningen sker ved indbetaling af et engangsbeløb.

Personen kan anmode direktoratet om en afdragsordning. Personen skal hvert kvartal afdrage med et beløb, der mindst svarer til 3 måneders optjening af anciennitet. Beregningen af beløbet sker på grundlag af størrelsen af efterløns- eller fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som efterbetalingen knytter sig til. Efterbetalingen skal senest være afsluttet ved overgangen til fleksydelse.

Afdragsordning efter stk. 2 skal ske ved skriftlig aftale mellem direktoratet og personen.

Ved opkrævning af bidrag, jf. § 7, stk. 2, skal efterbetaling af bidrag opgøres særskilt med en angivelse af den optjente bidragsperiode og grundlaget herfor. Hvis der er aftalt en afdragsordning, skal den resterende afdragsperiode fremgå af opkrævningen.

Reglerne i §§ 8-9 gælder også ved efterbetaling.

Overgang til fleksydelse

Overgang til fleksydelse

En person, der opfylder betingelserne i lovens § 2, kan overgå til fleksydelse efter lovens § 15.

Senest 3 måneder før personen fylder 60 år, sender direktoratet et brev til personen om muligheden for at overgå til fleksydelse. I brevet fastsætter direktoratet en ansøgningsfrist for at overgå til fleksydelse ved det fyldte 60. år eller senere.

Personen skal skriftligt ansøge direktoratet om fleksydelse.

Fleksydelse ydes tidligst med virkning fra måneden efter, at direktoratet har modtaget ansøgning om fleksydelse.

En person, som modtager tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ønsker at overgå til fleksydelse, skal ophøre med den selvstændige virksomhed. Ophøret skal opfylde betingelserne i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Direktoratet skal træffe afgørelse om tildeling af fleksydelse inden 5 uger, efter at direktoratet har modtaget en ansøgning om fleksydelse.

Hvis der i særlige tilfælde ikke kan træffes en afgørelse inden 5 uger, skal personen have skriftlig meddelelse om dette.

Direktoratet skal oplyse om de faktiske årsager til den forlængede sagsbehandlingstid, og hvornår sagen forventes afgjort.

Beregning af fleksydelse

Beregning af fleksydelse

For en person, der overgår til fleksydelse efter ophør med selvstændig virksomhed efter § 14, opgøres beregningsgrundlaget efter reglerne i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Tilskuddet efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår i indtægten. Kun indtægt fra regnskabsår, der er sluttet i en periode, hvor personen har været visiteret til fleksjob, kan indgå i beregningen. Fradrag for pensioner m.v. Oplysninger om pensioner m.v.

For en person, der søger om fleksydelse, skal direktoratet foretage en endelig opgørelse af alle pensioner m.v., der skal medføre fradrag efter lovens § 18, ved det fyldte 60. år. Opgørelsen skal ske på baggrund af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v. samt personens egne erklæringer herom. Personen skal skriftligt bekræfte indholdet af direktoratets opgørelse.

Personen skal selv afgive oplysninger om egne pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v.

Oplysning om pensioner m.v., efter stk. 2, skal afgives med værdien ved det fyldte 60. år.

Oplysning om pensioner m.v. efter stk. 2 skal afgives på en blanket, som er udarbejdet af direktoratet. Det enkelte pensionsinstitut m.v. kan udarbejde egne blanketter, der svarer hertil. Personen skal aflevere oplysningerne til direktoratet.

Den skriftlige opgørelse fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), som personen modtager ved det fyldte 60. år, om værdien af personens opsparing i LD, anses for at opfylde kravet til oplysning efter stk. 4. Personen skal aflevere opgørelsen fra LD til direktoratet.

Ved indbetaling til pensionsordninger efter det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, gives oplysninger om værdien af den indbetalte pension i overensstemmelse med Skatteministeriets regler i bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.

Opgørelsen af pensioner skal ske ved overgangen til fleksydelse.

Direktoratet skal vejlede personen om, hvilken betydning de indberettede pensioner m.v. kan have for personens fleksydelse.

Pensionsinstitutter m.fl. indberetter ved det fyldte 59½ år i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. ved det fyldte 60. år. Ved indbetaling til pensionsordninger efter det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, gives oplysninger om værdien af pensionen i overensstemmelse med Skatteministeriets regler herom. Indberetning sker efter Skatteministeriets regler om indberetning af pensioner m.v.

En person, som overgår til fleksydelse, skal skriftligt oplyse over for direktoratet, om der i perioden fra det 59 ½ år til det fyldte 60. år er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v.

Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:

1. indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende),

1. indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet ved det 59 ½ år, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år,

1. indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ved det 59 ½ år, og

1. indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.

Hvis der er sket ekstraordinær indbetaling til pension m.v. med beløb, der tilsammen overstiger en mindste grænse, som svarer til det efter § 16, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., til enhver tid fastsatte beløb, skal direktoratet opgøre den eller de pågældende pensioner som følger:

1. Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen for det fyldte 60. år.

1. Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til det fyldte 60. år tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen.

1. Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved det fyldte 60. år.

Hvis en person i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en pension helt eller delvist er ophørt i forhold til personen med virkning forud for datoen for det fyldte 60. år, udgår pensionen af den samlede opgørelse. Personen skal over for direktoratet dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt.

Direktoratets nye opgørelse af pensioner m.v. skal ske på baggrund af, at personen selv indhenter oplysninger herom til direktoratet. Oplysning om pensioner m.v. kan afgives på en blanket, som er udarbejdet af direktoratet.

En klage fra en person over oplysning fra et pensionsinstitut m.v. om værdien af pensioner m.v. indgives til det pågældende pensionsinstitut m.v. Pensioner m.v., der skal medføre fradrag

Alle pensioner, der medfører fradrag i fleksydelsen efter lovens § 18, stk. 4, opgøres på årsbasis, og det samlede beløb nedsættes med det regulerede bundfradrag på tidspunktet for overgangen til fleksydelse. Bundfradraget satsreguleres løbende i perioden med fleksydelse.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg) jf. lovens § 18, stk. 5, som er led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag i fleksydelsen. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.

Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet medfører fradrag.

Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til fleksydelse.

Ved overgangen til fleksydelse skal personen oplyse direktoratet om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse.

Hvis personen ved overgangen til fleksydelse modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter § 22, skal opgørelsen af beløbet efter § 21 ændres. Det samme gælder, hvis pension efter § 22 først kommer til udbetaling i løbet af perioden. Beregning af fradrag for pensioner m.v.

Der skal ske fradrag for pensioner efter § 21 og § 22 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter denne bekendtgørelse.

Der skal ske fradrag i fleksydelsen med 60 pct. af det beregnede beløb efter § 21, og 50 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter § 22.

Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i fleksydelsen. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb. Fradrag for arbejde

Lønarbejde eller arbejde som selvbygger eller medbygger medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

For lønmodtagere, hvis arbejdstid er ukontrollabel, foretages fradraget i fleksydelsen efter reglerne om ukontrollabelt arbejde i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Direktoratet kan pålægge arbejdsgiveren at afgive de oplysninger om lønindtægt og arbejdstid, der er nødvendige for at beregne og udbetale fleksydelse.

En person, der modtager fleksydelse, har ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter her i riget, i et andet EØS-land eller Schweiz efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller Færøerne skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis en person, der modtager fleksydelse, har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, sker fradraget med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, personen var beskæftiget hos arbejdsgiveren. Fradrag for andre indtægter m.v.

Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Følgende andre indtægter medfører fradrag i fleksydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.:

1. løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet,

1. indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film, og

1. legater.

Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører fradrag i fleksydelsen time for time.

Når en person, der modtager fleksydelse, er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. § 61, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse.

Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af fleksydelse. Indtægter, der ikke medfører fradrag

Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter: Selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse

1. licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende,

1. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

1. efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik,

1. erstatninger, herunder erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

1. krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver,

1. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,

1. efterløn efter Funktionærlovens § 8, efterindtægt efter Tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, Funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene,

1. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,

1. forpagtningsafgift,

1. indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,

1. renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,

1. underholdsbidrag,

1. pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- eller arbejdsevne,

1. den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),

1. vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og

1. betaling for feriefridage, som ikke holdes.

En person kan modtage fleksydelse samtidig med drift af selvstændig virksomhed, hvis den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, og virksomhedens indtægt ikke overstiger 56.439 kr. pr. år (2003 niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug.

I det kalenderår, hvor personen går på fleksydelse, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i virksomheden forholdsmæssigt for resten af året. Går personen på fleksydelse i 2. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 300 timer. Går personen på fleksydelse i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 200 timer. Går personen på fleksydelse i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 100 timer.

Oplysningen om virksomhedens indtægt, jf. stk. 2, skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis direktoratet beder herom.

Hvis den selvstændige virksomhed er af større omfang end nævnt i §§ 37 og 38, kan personen ikke få udbetalt fleksydelse.

En person, som udøver selvstændig virksomhed, jf. § 37, får foretaget fradrag i fleksydelsen for den periode, hvor den selvstændige virksomhed udføres.

Arbejdet i den selvstændige virksomhed medfører fradrag i fleksydelsen time for time. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, personen har brugt på alle arbejdsfunktioner i virksomheden, herunder administration og transport.

Personen skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v.

Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 56.439 kr. (2003 niveau), skal personen blot oplyse om omsætningens størrelse.

Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.

Har personen ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt efter stk. 1, skal direktoratet indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når personen har givet de ønskede oplysninger.

Overstiger tidsforbruget i virksomheden 400 timer, skal direktoratet indstille udbetalingen af fleksydelse. Direktoratet skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse fra det tidspunkt, hvor tidsforbruget overstiger 400 timer.

Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at personen sandsynliggør over for direktoratet, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte timetal. Ophører personen varigt med den selvstændige virksomhed, kan udbetalingen dog genoptages fra dette tidspunkt.

Konstaterer direktoratet, jf. § 41, stk. 1, at indtægten i virksomheden i et regnskabsår har oversteget beløbsgrænsen, jf. § 37, stk. 1, skal direktoratet indstille udbetalingen af fleksydelse.

Det er en betingelse for genoptagelse af udbetalingen, at personen har tilbagebetalt fleksydelse svarende til overskridelsen. Udbetalingen kan også genoptages, hvis personen har indgået frivilligt forlig om tilbagebetaling af fleksydelse svarende til overskridelsen. Det frivillige forlig kan indeholde en aftale om, at tilbagebetaling sker ved modregning.

Udbetaling af fleksydelse

Udbetaling af fleksydelse

Fleksydelse kan udbetales fra det fyldte 60. år efter skriftlig ansøgning, jf. kapitel 3, om overgang til fleksydelse.

Udbetaling af fleksydelse forudsætter oplysninger om følgende forhold:

1. indtægter de foregående 12 måneder, jf. lovens § 17, stk. 2, og

1. pensioner, jf. lovens § 18, og

1. erhvervsarbejde, jf. lovens § 20, og

1. selvstændig virksomhed m.v., jf. lovens § 21.

Direktoratet udsender et ansøgningsskema i de tilfælde, hvor oplysninger i henhold til stk. 2 ikke foreligger på ansøgningstidspunktet.

Direktoratet kan i særlige tilfælde udbetale fleksydelse i en periode på op til 6 måneder, selvom ikke alle pensioner m.v. efter kapitel 4 er opgjort og indberettet.

Det er en betingelse for at få udbetalt fleksydelse efter stk. 4, at personen skriftligt erklærer sig villig til at betale den fleksydelse tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pension m.v.

En person, der modtager fleksydelse, har pligt til at oplyse direktoratet om alle forhold, der kan medføre en ændring af fleksydelsen.

Hvis en person ikke opfylder sin oplysningspligt efter stk. 1, standses udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når personen har opfyldt sin oplysningspligt. Genoptagelse af udbetalingen kan ske med virkning fra standsningen, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne for fleksydelsen.

Direktoratet oplyser personen om pligten til at medvirke og om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker.

Fleksydelse bliver udbetalt månedsvis bagud, så den er til disposition for personen senest den sidste bankdag i måneden.

En person med bopæl i udlandet modtager fleksydelse ved overførsel til en konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres fleksydelsen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres fleksydelsen, så den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden.

Udbetaling af fleksydelse bliver standset ved ophold uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne i mere end 3 måneder, jf. § 53, ved frihedsberøvelse efter domstols- eller administrativ afgørelse, jf. lovens § 22, stk. 3, eller i andre situationer, hvor direktoratet bliver bekendt med, at fleksydelse bliver udbetalt med urette.

Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse efter forhold omfattet af stk. 1, sker med virkning fra den første i måneden, efter at det er dokumenteret, at lovens betingelser for udbetaling af fleksydelse er opfyldt.

Udbetaling sker i overensstemmelse med reglerne i § 46.

Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling, jf. § 46.

Direktoratet kan i særlige situationer fremskynde udbetaling af tilgodehavende fleksydelse i henhold til stk. 1, hvis der er et særligt behov herfor.

Fleksydelse bliver udbetalt sidste gang for den måned, hvori personen fylder 65 år.

Direktoratet meddeler datoen for fleksydelsens ophør senest 3 måneder før det fyldte 65. år.

For personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, gælder stk. 1 og 2 ved det fyldte 67. år.

Retten til fleksydelse ophører, hvis modtageren afgår ved døden. Retten ophører fra dagen for dødsfaldets indtræden.

I tilfælde af dødsfald, hvor fleksydelsen er udbetalt eller bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut for perioden efter dødsfaldet, kræves beløbet tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2-4.

Direktoratet tilbagefører fleksydelsen for perioden efter dødsfaldet, når følgende forudsætninger er opfyldt:

1. fleksydelsen er bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut, og

1. dødsfaldet indtræder inden dispositionsdagen, og

1. både tilbagekaldelsen og den faktiske disposition kan ske inden dispositionsdatoen.

For en person i udlandet kan tilbageførsel ske efter dispositionsdatoen.

Direktoratet kan kræve det for meget udbetalte beløb tilbage fra dødsboet eller afdødes ægtefælle, hvis fleksydelsen ikke kan tilbageføres efter stk. 2.

Direktoratet kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.

Reglerne om tilbageførsel, jf. § 51, gælder også ved andre midlertidige eller permanente afbrydelser af udbetaling, f.eks. ved bopæl i udlandet, fængselsophold, udmeldelse m.v. Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne

En person kan få udbetalt fleksydelse under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.

Hvis en person har bevaret retten til fleksydelse under ophold i et land uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne lige op til et årsskifte, kan personen dog bevare retten til fleksydelse i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, et andet EØS-land eller Schweiz.

En person, der modtager fleksydelse, og som tager ophold i et land uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne, skal give direktoratet oplysning om opholdets begyndelses- og sluttidspunkt.

Direktoratet registrerer perioder, hvor en person opholder sig i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne og standser udbetaling af fleksydelse i overensstemmelse med reglerne i §§ 47 og 53.

En person, der arbejder i et land uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne, kan ikke få udbetalt fleksydelse, medmindre arbejdet udføres som led i udsendelse for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor personen kan få udbetalt fleksydelse, kan højst udgøre 3 måneder.

Hvis en person efter stk. 1, fortsat har bopæl i riget, et andet EØS-land eller i Schweiz, har personen ret til fleksydelse uden tidsmæssig begrænsning.

Når en person tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter ophold i andre lande i længere tid end nævnt i § 53, kan direktoratet genoptage udbetaling af fleksydelse efter anmodning fra personen, hvis betingelserne for ret til fleksydelse fortsat er opfyldt.

Udbetaling af fleksydelse bliver også genoptaget efter ophør med arbejde uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne.

Tilbagebetaling af fleksydelse

Tilbagebetaling af fleksydelse

Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 45, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal personen eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Direktoratet skal inddrive tilbagebetalingsbeløbet snarest.

Direktoratet skal skriftligt underrette personen eller dennes dødsbo om tilbagebetalingsbeløbet, og at restancen ved fortsat manglende indbetaling overgives til Skatteministeriet til inddrivelse.

Direktoratet fastsætter en frist for indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet. Der gives kun henstand, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Hvis det skyldige beløb, under hensyn til beløbets størrelse, personens økonomiske forhold og de nærmere omstændigheder ved gældens opståen, ikke bør kræves betalt med det samme, skal direktoratet søge at opnå et frivilligt forlig, der kan være grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Det skal fremgå af forliget, at misligholdelse kan medføre, at den pågældende mister retten til fleksydelse.

Hvis personen ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og direktoratet ikke kan opnå et frivilligt forlig, skal direktoratet anmode Skatteministeriet om at inddrive kravet.

Direktoratets anmodning skal være skriftlig og bilagt dokumentation for kravets størrelse og det hidtidige inddrivelsesforløb samt direktoratets eller Den Sociale Ankestyrelses afgørelse om tilbagebetaling. Modregning i fleksydelse

Hvis personen ikke har betalt efter påkrav, skal direktoratet foretage modregning i den månedlige udbetaling af fleksydelse.

Hvis der er indgået forlig om en afdragsordning mellem direktoratet og personen, afdrages gælden også ved modregning. Modregning skal altid ske således, at der levnes tilstrækkelige midler til personens underhold.

Modregning kan også ske, hvis Skatteministeriet er blevet anmodet om at inddrive kravet.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

En person kan få fleksydelsesbidraget, herunder efterbetalt bidrag, jf. § 11, tilbagebetalt, hvis personen ikke har modtaget fleksydelse og skriftligt anmoder om tilbagebetaling, inden det fyldte 66. år.

Bidraget overføres enten til en pensionsordning, jf. § 63, eller betales tilbage kontant, jf. §§ 64-65. Opgørelse af bidraget sker efter § 66.

Personen kan først få bidraget tilbagebetalt, når personen skriftligt har bekræftet, at personen fravælger muligheden for at modtage fleksydelse. Ved overgang til folkepension anses kravet om fravalg for opfyldt ved den skriftlige anmodning om tilbagebetaling.

Ved dødsfald inden det fyldte 65. år kan boet kræve fleksydelsesbidraget tilbagebetalt.

Tilbagebetaling skal ske senest ved udgangen af den måned, hvor udmeldelsen har virkning fra, jf. § 6, dog tidligst, når betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. §§ 63-65. Overførsel til en pensionsordning

En person, der ikke er fyldt 60 år, kan skriftligt anmode direktoratet om, at fleksydelsesbidraget overføres til en dansk pensionsordning eller en tilsvarende udenlandsk pensionsordning, jf. dog §§ 64-65.

Ønskes bidraget overført til en dansk pensionsordning, skal ordningen være led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension) og omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. dog 3. pkt. Bidraget kan også overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Bidraget kan ikke overføres til en tjenestemandspension eller en pension, der modtager statsstøtte, herunder en tjenestemandslignende ordning, eller til ATP, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 1-3.

Er en person ikke omfattet af en pensionsordning, som nævnt i stk. 2, 1. pkt., eller kan der ikke indbetales til en sådan ordning, og har personen ikke benyttet sig af muligheden i stk. 2, 2. pkt., skal bidraget overføres til en privat pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Bidraget kan også overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning.

Personen skal dokumentere, at den pensionsordning, personen ønsker bidraget overført til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, eller at den udenlandske pensionsordning opfylder tilsvarende betingelser. Kontant tilbagebetaling

Fylder en person 60 år, dør, eller får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, efter at personen har anmodet om overførsel til en pensionsordning, men inden fleksydelsesbidraget er blevet overført til en sådan, tilbagebetales bidraget kontant, jf. § 65.

Fleksydelsesbidraget tilbagebetales kontant, hvis personen:

1. har betalt et bidrag, der ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 7, stk. 4,

1. er fyldt 60 år,

1. får tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, inden personen er fyldt 65 år, eller

1. ikke ved fortsat betaling af bidrag kan opnå ret til fleksydelse inden det fyldte 65. år, jf. § 5, stk. 1.

Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i § 5 og § 62 udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som personen har indbetalt i fleksydelsesbidrag.

Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af størrelsen af dagpengesatsen ved sygdom eller fødsel på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag sker efter eventuelt fradrag for skat eller afgift i henhold til pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2-9.

Kontrol af arbejdstid

Kontrol af arbejdstid

Direktoratet skal påse, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til den arbejdstid, der er lagt til grund for beregningen af fleksydelse. Direktoratet skal indhente oplysninger herom mindst en gang om året efter lovens § 24.

Kontrollen sker ved, at direktoratet sender et skema til personen, som denne selv sørger for at få udfyldt hos sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal oplyse om det antal timer, den pågældende har arbejdet i den angivne periode, samt om den aktuelle arbejdstid.

Direktoratet kan indhente oplysninger om personens arbejdstid direkte fra arbejdsgiveren som stikprøvekontrol. I den forbindelse kan direktoratet indhente indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne, som sammenholdes med det oplyste om arbejdstiden.

Skriftlighed

Skriftlighed

Kravet om skriftlighed i § 1, § 6, stk. 1, § 12, stk. 3, § 44, stk. 1, § 62, stk. 1 og § 63, stk. 1, kan opfyldes ved elektronisk fremsendelse af meddelelsen, hvis der er sikkerhed for afsenderens identitet.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. 1)