TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder

BEK nr 590 af 26/06/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Denne bekendtgørelse gælder for alle virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder, og som er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

Stk. 2

Ved eksplosionsfarlige områder forstås områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3

Ved eksplosiv atmosfære forstås en blanding under atmosfæriske forhold af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv i hvilken forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den uforbrændte blanding.

Stk. 4

Undtaget fra denne bekendtgørelse er: Generelle bestemmelser

  1. Områder, der anvendes direkte i forbindelse med samt under medicinsk behandling.
  1. Områder, hvor den eksplosive atmosfære hidrører fra anvendelse af gasapparater omfattet af Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning om gasapparater.
  1. Områder, hvor der fremstilles, håndteres, bruges, oplagres og transporteres eksplosivstoffer eller ustabile kemiske stoffer.
  1. Områder omfattet af bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer.
  1. Benyttelse af landtransportmidler omfattet af ADR/RID-konventionerne, jf. Rådets direktiver 94/55 og 96/49 med senere ændringer, der er gennemført i Danmark ved lovgivningen om vejtransport om farligt gods og lovgivningen om jernbanevirksomhed. Transportmidler til brug i eksplosiv atmosfære er ikke undtaget.

§ 2

Eksplosionsfarlige områder skal klassificeres i zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af eksplosiv atmosfære. Klassifikation skal foretages i overensstemmelse med kravene i bilag 1.

§ 3

Indgange til eksplosionsfarlige områder skal markeres i overensstemmelse med kravene i bilag 2. Straffebestemmelser

§ 4

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2, og § 3.

Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. voldt skade på personer, ejendom eller miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5

Bekendtgørelsen gælder fra den 30. juni 2003 for virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder og som tages i brug første gang efter den 30. juni 2003.

Stk. 2

For virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder, som er taget i anvendelse inden den 30. juni 2003, træder §§ 2, 3 og 4 først i kraft den 30. juni 2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Såfremt der efter den 30. juni 2003 foretages ændring, udvidelse eller ombygning af virksomheder omfattet af stk. 2, gælder bekendtgørelsen for tidspunktet for ændringen, udvidelsen eller ombygningen.


Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 26. juni 2003, den 26. juni 2003

/Lars Løkke Rasmussen Signe Ryborg/

Klassifikation af eksplosionsfarlige områder

Bilag 1

Eksplosionsfarlige områder klassificeres i zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af eksplosiv atmosfære.

Bemærkninger:

  1. Aflejringer, ophobninger og bunker af brændbart støv behandles som enhver anden kilde, der kan skabe eksplosionsfarlig atmosfære.
  1. Normal drift betyder den tilstand, hvor et anlæg anvendes indenfor dets beregnede anvendelsesområde.

Zone 0:

Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 1:

Områder, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 2:

Områder, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder.

Zone 20:

Område, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft.

Zone 21:

Område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft.

Zone 22:

Område, hvor det ikke forventes, at der ved drift forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft, eller hvor forekomsten, hvis det sker, kun er af kort varighed.

Mærkning af eksplosionsfarlige områder

Bilag 2

  1. Indgange til eksplosionsfarlige områder skal markeres med følgende advarselsskilt:

Skiltets særlige kendetegn er:

Trekantet form

Sorte bogstaver på gul bund og sort kant. Den gule farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade.

Teksten ”EX”

Udvendigt ved indgangen til områder og lokaler, der klassificeres som zone 0, 1, 20 og 21 skal der ud over ovennævnte advarselsskilte opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild.

  1. Skiltning skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning.
  1. Hvis ikke hele lokalet men kun en del af dette er eksplosionsfarligt område, skal denne del afmærkes med en gul/sort skravering på gulvet.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003
Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder | TheLawyer.sh