TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold

BEK nr 609 af 24/06/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Forhandling af de lægemidler, der er opført i bilag 1, 2 og 3 til bekendtgørelsen, er ikke forbeholdt apoteker.

Stk. 2

Lægemiddelstyrelsen kan stille krav om, at det enkelte lægemiddels etiket, pakningsstørrelse og emballage skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

§ 2

De foderlægemidler, der er opført i bilag 1 under nr. 6 og 7, må kun forhandles og udleveres fra en virksomhed, der har Lægemiddelstyrelsens godkendelse hertil, jf. bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til fisk samt bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til dyr.

§ 3

Kun blodbanker og bloddepoter, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen i medfør af § 8, stk. 1, i lov om lægemidler, kan i overensstemmelse med en læges anvisninger forhandle og udlevere de lægemidler, der er opført i bilag 2 under nr. 5.

§ 4

Virksomheder, der udelukkende oplagrer, forhandler og udleverer lægemidler, der er opført i bilag 2, pkt. 1-4 er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 1-3, i lov om lægemidler.

§ 5

De lægemidler, der er opført i bilag 3, pkt. 1-22, kan udover på apoteker og sygehusapoteker oplagres på og udleveres fra skadestuer på offentlige sygehuse til skadestuer eller andre afdelinger på andre offentlige sygehuse.

Stk. 2

Skadestuer på offentlige sygehuse, der udleverer lægemidler, der er opført på bilag 3, pkt. 1-22, til andre skadestuer på offentlige sygehuse, er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 1-3, i lov om lægemidler.

Stk. 3

Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priserne på de lægemidler, der er omfattet af stk. 1.

§ 6

Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priser på veterinære sera og vacciner, der er undtaget fra apoteksforbehold, jf. bilag 1, pkt. 1, samt om ændringer heri, senest 14 dage før de skal træde i kraft.

§ 7

Det militære forsvar og det statslige redningsberedskab kan til oplæg i beredskabslagre indkøbe lægemidler uden for apoteker.

Stk. 2

Indkøb og oplagring af hvert enkelt parti lægemidler kræver Lægemiddelstyrelsens godkendelse.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juli 2003.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 835 af 20. september 2001 om lægemidlers fritagelse fra apoteksforbehold ophæves.


Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 24. juni 2003, den 24. juni 2003

/Lars Løkke Rasmussen Paul Schüder/

Liste over lægemidler, der i medfør af andre bestemmelser er fritaget fra apoteksforbehold

Bilag 1

  1. Sera og lægemidler fremstillet af blod, vacciner og immunologiske testpræparater fra Statens Serum Institut, Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning, jf. bekendtgørelse om præparater og undersøgelser m.m. ved Statens Serum Institut og Landbrugsministeriets bekendtgørelse om præparater og undersøgelser ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning.
  1. Radioaktive lægemidler, jf. bekendtgørelse om radioaktive lægemidler.
  1. Naturlægemidler, jf. bekendtgørelse om naturlægemidler.
  1. Visse lægemidler til veterinær anvendelse, i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om undtagelse fra apoteksforbehold af visse jern- og vitaminpræparater samt visse antiparasitære midler til dyr.
  1. Vitamin- og mineralpræparater, i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om vitamin og mineralpræparater.
  1. Foderlægemidler til fisk, i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til fisk.
  1. Foderlægemidler til dyr, i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til dyr.
  1. Homøopatiske lægemidler, i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler.
  1. Gasser til medicinsk brug i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om gasser til medicinsk brug.
  1. Visse håndkøbslægemidler efter Lægemiddelstyrelsens beslutning i henhold til lægemiddellovens § 5, stk. 2, jf. bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Liste over lægemidler, der er fritaget fra apoteksforbehold i medfør af bekendtgørelsen

Bilag 2

  1. Caroxin.
  1. Hibitane 5 pct. koncentrat.
  1. Kaliumjodid i dispenseringsformen tabletter, 200 mg.
  1. Samarin.
  1. Humant blod og blodkomponenter.

Liste over lægemidler, der til brug i antidotberedskabet er fritaget fra apoteksforbehold i medfør af bekendtgørelsen

Bilag 3

  1. Amylnitrit, inhalationsvæske 1 mg/ml.
  1. Anti-digitalis FAB, inj.subst. 40 mg.
  1. Atropin, injektionsvæske 1 mg/ml.
  1. Berlinerblåt, pulver 4,5 g.
  1. Calcium, brusetabletter 2,94 g calciumlactogluconat og 300 mg calciumcarbonat (i alt 500 mg ca. svarende til 13 mmol Ca).
  1. Calciumglubionat, injektionsvæske 9 mg Ca/ml svarende til 0,22 mmol Ca/ml.
  1. Calciumgluconat, Gel 2,5 %.
  1. Dimercaptoravsyre, kapsler 200 mg., 350 mg.
  1. Dimethylcystein, tabletter 125 mg.
  1. DMPS (natrium-2,3-dimercaptopropan-1-sulfonat), injektionsvæske 50 mg/ml.
  1. 4-Methyl-pyrazol, infusionskoncentrat 1,5 g pr. 1,5 ml.
  1. Folininsyre, inj.subst. 15 mg. og inj.subst. 50 mg.
  1. Hydroxycobalamin, inj.subst. 2,5 g.
  1. Methylthionin, injektionsvæske 10 mg/ml.
  1. Natriumnitrit, injektionsvæske 10 mg/ml.
  1. Natriumthiosulfat, injektionsvæske 150 mg/ml.
  1. Obidoxim, injektionsvæske 250 mg/ml.
  1. Penicillamin, kapsler 150 mg.
  1. Pralidoximmesilat, pulver til injektion, htgl. 200 mg.
  1. Pyridoxin, inj. 25 mg./ml, 2ml.amp.
  1. Silibinin, inj.subst. 50 mg., 350 mg.
  1. Vipera berus antistof.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003
Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold | TheLawyer.sh