Bekendtgørelse af lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande
Erhvervsministeriet
LBK nr 612 af 25/06/2003 Herved bekendtgøres lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 6. februar 1995 med de ændringer, der følger af lov nr. 389 af 28. maj 2003 og lov nr. 407 af 28. maj 2003.
§ 2. Loven 2) træder i kraft den 1. januar 1995.
- Lov nr. 389 af 28. maj 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2. Loven 4) træder i kraft den 1. august 2003.
§ 3. Loven ) 3) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
- Lov nr. 407 af 28. maj 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8. Loven 1) træder i kraft den 1. januar 1988.
- Lov nr. 1089 af 21. december 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbstemmelser:
§ 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger efter Traktaten om Det Europæiske Fællesskabs artikel 133 om ind- og udførsel og Rådets foranstaltninger efter Traktaten om Det Europæiske Fællesskabs artikel 301 og 60, der tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande. Stk. 2. For varer, der henhører under ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, udøves beføjelserne efter denne lov efter aftale med den pågældende minister.
§ 2. Den, der til brug for afgørelser i henhold til de retsakter, der er nævnt i § 1, eller i henhold til forskrifter, der er udstedt efter loven, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §§ 160-63. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå. Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet ham i forhold til de retsakter, der er nævnt i § 1, eller i henhold til forskrifter, der er udstedt efter loven, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §§ 160-63. Stk. 3. Den, der foretager handlinger i strid med bestemmelser, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af Det Europæiske Fællesskabs forordninger efter artikel 133 om ind- og udførsel i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab, uden at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves i henhold til disse retsakter, straffes med bøde. Stk. 4. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller forsøg herpå. Stk. 5. Vedrører det strafbare forhold i stk. 1-4 en overtrædelse af reglerne om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der kan anvendes til såvel civile som militære formål, kan straffen stige til fængsel i 2 år. Stk. 6. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der groft uagtsomt uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren udfører et produkt med dobbelt anvendelse, som ikke er opført på listen i bilag 1 til Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben. Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 8. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 1, kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre fængselsstraf.
§ 2a. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1984.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 25. juni 2003, den 25. juni 2003 /Bendt Bendtsen Henning Steensig/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. juni 2005