TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/2004

BEK nr 676 af 16/07/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Vir Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.

Stk. 3

Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2

Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.

Stk. 2

Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registeret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2003/2004.

Stk. 3

Anmeldelse til registeret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 5, skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Direktoratet kan i særlig tilfælde fravige fristen. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2003 til den 31. juli 2004, kan anmeldelse dog ske efter den 31. juli 2003 med virkning for hele planperioden 2003/2004.

Stk. 4

Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8.

§ 3

Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Stk. 2

Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 4

Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om SE-nr. navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

§ 5

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2

For planperioden 2003/2004 udgør hele landet ét klimaområde.

Stk. 3

En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 4

Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med det i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstoftillæg til dyrkning af hvede til brødfremstilling (brødhvedetillæg), hvis kravene for tildeling af tillægget er opfyldt og tilsagn om tillæg er meddelt, jf. §§ 6-8.

Stk. 5

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.

Stk. 6

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 6

Brødhvedetillæg, jf. § 5, stk. 4, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

  1. at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2002 og 2003) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 %, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg,
  1. at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2004) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
  1. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6.
Stk. 2

Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 3

Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

  1. navn, adresse og SE-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
  1. navn, adresse og SE-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
  1. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
  1. den planperiode kontrakten omfatter, og
  1. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.
Stk. 4

Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 7

Tildeling af brødhvedetillæg til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 6 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.

§ 8

Ansøgning om brødhvedetillæg skal indsendes til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2003. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 6, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2

Ansøgning om brødhvedetillæg i planperioden 2003/2004 modtages på hverdage fra den 7. august 2003 til den 31. marts 2004. Ansøgninger modtaget inden den 7. august 2003 betragtes som modtaget den 7. august 2003. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3

Såfremt der allerede den 7. august 2003 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4

Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 9

Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 2

Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 3

For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 10

En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 12. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.

Stk. 2

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 11

Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2

Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 12

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 13

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer « i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 14

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Stk. 2

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.

Stk. 3

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.

Stk. 4

Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 5

Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelse, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,3 dyreenheder pr. ha. pr. år.

§ 15

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2

Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3

For virksomheder med produktion af konsumæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4

Blandinger af husdyrgødning og i anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. For blandinger, hvori indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres lagrene separat for husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.

§ 16

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 19, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

§ 17

For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 og 5 samt lovens § 14, stk. 1.

Stk. 2

Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3

Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

§ 18

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

  1. svinegylle:
  1. kvæggylle:
  1. dybstrøelse:
  1. anden husdyrgødning:
Stk. 2

Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter fastsættes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 17.

Stk. 3

For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4

Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 19

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. For urea og for lagerfaste pelleterede organiske gødninger, der er udviklet til gødskning i gartnerier, skal der dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 20, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

  1. spildevandsslam:
  1. komposteret husholdningsaffald:
  1. kartoffelfrugtsaft:
  1. pressesaft fra grøntpillefabrikation:
  1. urea:
  1. have- og parkaffald
  • 0 pct.
Stk. 5

For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 40 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og stk. 5, 1. pkt.

Stk. 6

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 20

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2

I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 21

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2

Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.

Stk. 3

Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 27, stk. 3.

Stk. 4

Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 22

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2

Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af :

  1. virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
  1. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
  1. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
  1. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelses tidspunktet.
Stk. 3

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 4

Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af :

  1. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
  1. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
  1. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 23

Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 24

Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2

Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.

Stk. 3

Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4

Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.

Stk. 5

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i stk. 1- 4.

§ 25

Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.

Stk. 2

Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.

Stk. 3

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4 skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om:

  1. modtagerens navn, adresse og SE-nr.,
  1. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til, og
  1. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1.
Stk. 4

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlig bekræftelse på de i stk. 3 anførte oplysninger, jf. dog stk. 5, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 18, stk. 2 og 3.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder dog ikke for leverancer til biogas- og fællesanlæg.

Stk. 6

Stk .6. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:

  1. det totale indhold af kvælstof,
  1. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
  1. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 26

For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.

Stk. 2

Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.

Stk. 3

Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 24, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts.

§ 27

Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved SE-nr., navn og adresse, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder skal indberetningen indeholde oplysninger om det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat til den enkelte virksomhed. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2

Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om SE-nr., navn og adresse på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3

Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 21, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4

Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-2, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 28

Virksomheder registreret efter lovens § 2, og andre virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, og biogas- og fællesanlæg, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, samt forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem, der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved SE-nr., navn og adresse, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 2
Stk. 2

Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. november. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved SE-nr., navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

Stk. 3

Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem trediemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. november. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.

§ 29

Indberetningen af de i § 27, stk. 1-3, og § 28, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og –struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

§ 30

For virksomheder, der ikke i planperioden 2002/2003 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/2003, gælder:

  1. at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2003 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2003. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,
  1. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2003 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2003. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og
  1. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.

§ 31

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2

Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 32

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, (Landscentret), bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af brødhvedetillæg, jf. §§ 6-8. Ansøgning om tildeling af brødhvedetillæg skal indsendes til Landscentret.

Stk. 2

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landscentret efter stk. 1.

Stk. 3

Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landscentrets sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 33

En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 6-8, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 6, stk. 1, er tilstede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 34

Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2 , § 5, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 6, stk. 4,§ 9, stk. 3, §§ 12-13, § 14, stk. 1 og 2, §§ 15-21, § 22, stk. 1, 2 og 4 , § 23, § 24, stk. 1, 2 og 3, §§ 25-30 og § 31, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 35

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

Bilagsoversigt

Bilag 1

Tabel 1

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Tabel 2

Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes

Tabel 3

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 2

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3

Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Tabel 5

Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 3

Tabel 1

Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Tabel 2

Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Bilag 1

  1. JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper efter teksturen.
  1. Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne skal normen for »vinterhvede efter korn eller brak med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne « anvendes.
  1. Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.
  1. Efter andre forfrugter end hvidkløver.
  1. For tildeling af kvælstofkvote til vedvarende græsmarker, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum af antal græssende dyreenheder pr. ha.
  1. Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i ton færdigvarer pr. ha ( 93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 fe =1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare.
  1. Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ- tilsagn indgået i 2002 eller tidligere, jf. § 14, stk. 3-5.
  1. Normen er inkl. gødning afsat af udegrise og eftervirkning i følgende år.
  1. Til udlæg eller efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august.
  1. Til udlæg eller efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august.
  1. For udlæg eller efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på et areal, der minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen.
  1. Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle »6 % efterafgrøder « , jf. § 24.

Jordtype:

Jordtypen angives på basis af jordtypen i pløjelaget.

Forfrugt:

Ved anvendelse af normerne i tabellen er forfrugten den først høstede afgrøde året før. Forfrugtsværdien heraf er indeholdt i normerne i tabellen. Forfrugtsværdien af »6 % efterafgrøder « fratrækkes efterfølgende ved gødningsplanlægningen.

Udbytter:

De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg. færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder

Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning, jf. § 25, stk.3.

Normer for græs i omdrift:

Indplaceringen af græs i omdrift sker efter indhold af kløver i afgrøden. Hvis virksomheden har marker med græs i omdrift og marker med vedvarende græs eller græsudlæg eller græsefterafgrøder, skal kravet til benyttelse af alle marker være overholdt , jf. oversigtstabellen.

Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder:

Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes når græsset udnyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, der er omfattet af MVJ-ordning. Undtaget herfra er dog »6 % efterafgrøder, jf. fodnote 12 « .

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, svarende til minimum antal græssende dyr angivet i oversigten. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigtstabellen angivne andele pr. slæt.

Normerne for vedvarende græs skal anvendes, når græsmarken har henligget eller planlægges henlagt i 5 år eller mere.

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes

  1. Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt kan maksimalt være 1.00.
  1. Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.
  1. Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes.
  1. På særligt produktive vedvarende græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

Afgrøde

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10+ 11+12 1)

Vandet sandjord JB 1-4

Sandblandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

korr. udbytte kg N/hkg

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstofnorm kg N/ha

10

11

12

Vårsæd:

Vårbyg eft. korn, brak og frøgræs

40

118

47

114

52

134

57

119

61

128

1,5

Vårbyg efter roer

44

105

52

102

57

123

62

107

66

117

1,5

Vårbyg efter kløvergræs og lucerne

44

51

52

48

57

69

62

53

66

63

1,5

Vårbyg efter kartofler

44

114

52

112

57

132

62

116

66

126

1,5

Vårbyg efter andre forfrugter

44

101

52

98

57

119

62

102

66

112

1,5

Havre

41

97

48

92

53

113

58

97

62

107

1,5

Vårhvede efter minimum 2 års korn

41

127

48

124

53

145

58

131

62

141

1,7

Vårhvede efter andre forfrugter

41

122

48

120

53

141

58

126

62

136

1,7

Forårssået korn, i øvrigt

41

97

48

92

53

113

58

97

62

107

1,5

Vårsæd + bælgsæd til modenhed (maks. 50 pct. bælgsæd)

31

60

38

52

43

63

48

44

51

51

0,5

Vintersæd:

Vinterhvede efter korn og brak 2)

50

154

64

157

68

175

80

167

85

177

1,3

Vinterhvede eft. korn eft. kl. græs og lucerne

56

112

70

116

75

135

88

128

93

139

1,3

Vinterhvede efter vinterraps

56

124

70

128

75

147

88

140

93

151

1,3

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps og oliehør

56

124

70

128

75

147

88

140

93

151

1,3

Vinterhvede efter frøgræs

56

138

70

141

75

161

88

153

93

164

1,3

Vinterhvede efter kl. græs og lucerne

56

88

70

92

75

111

88

103

93

114

1,3

Vinterhvede efter andre forfrugter

56

138

70

141

75

161

88

153

93

164

1,3

Tillæg for brødhvede

50

36

64

42

68

43

80

47

85

49

0,4

Anden vintersæd

Vinterrug efter korn og brak

41

115

53

115

53

129

62

116

66

124

1,2

Hybridrug efter korn og brak

49

124

64

127

64

141

75

131

80

140

1,2

Vinterrug efter andre forfrugter

41

92

53

92

53

106

62

93

66

102

1,2

Hybridrug efter andre forfrugter

49

102

64

104

64

116

75

108

80

117

1,2

Vinterbyg efter korn og brak

50

151

54

142

58

161

66

146

70

155

1,2

Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne

50

79

54

70

58

88

66

73

70

83

1,2

Vinterbyg efter andre forfrugter

50

129

54

120

58

138

66

123

70

132

1,2

Vintertriticale

41

136

53

137

53

151

62

139

66

146

1,3

Vintersæd i øvrigt

41

124

53

124

53

138

62

125

66

133

1,2

Industriafgrøder:

Vinterraps (inkl. efterår)

19

157

27

168

27

168

32

174

34

177

1,5

Vårraps og gul sennep til frø

19

123

21

112

23

129

23

105

24

112

1,5

Oliehør

15

92

15

78

15

92

15

69

15

73

1,5

Spindhør

90

57

90

44

90

57

90

34

90

39

0,0

Hamp

104

104

104

104

104

0,0

Andre industriafgrøder

78

78

78

78

78

Bælgsæd:

Markært

45

45

45

45

45

0,0

Hestebønner

45

45

45

45

45

0,0

Lucerne

120

120

120

120

120

0,0

Lucerne med minimum 25 pct. græs

120

68

120

68

120

68

120

68

120

68

0,0

Anden bælgsæd

Frøafgrøder :

Rajgræs, hybrid og italiensk

12

104

12

104

12

104

12

104

12

104

0,0

Rajgræs, alm.

12

127

12

127

12

127

12

127

12

127

0,0

  1. års alm. rajgræs

12

136

12

136

12

136

12

136

12

136

0,0

Rajgræs, efterårsudlagt 3)

36

36

36

Timothe

100

100

100

100

100

0,0

Hundegræs

145

145

145

145

145

0,0

Engsvingel

109

109

109

109

109

0,0

Rødsvingel, marktyper

11

100

11

100

11

100

11

100

11

100

0,0

Rødsvingel, plænegræs typer

109

109

109

109

109

0,0

Stivbladet svingel

109

109

109

109

109

0,0

Engrapgræs efter hvidkløver

10

100

10

100

10

100

10

100

10

100

0,0

Engrapgræs, marktyper 4)

11

136

11

136

11

136

11

136

11

136

0,0

Engrapgræs, plænegræs typer 4)

145

145

145

145

145

0,0

Alm. rapgræs

100

100

100

100

100

0,0

Strandsvingel

154

154

154

154

154

0,0

Rød- og hvidkløver

0,0

Kommen

11

118

11

118

11

118

11

118

11

118

4,0

Valmue

122

109

122

100

104

4,0

Spinat, frø

17

150

17

136

17

150

17

127

17

131

0,0

Bederoe- og sukkerroefrø

181

181

181

181

181

0,0

Andet frø til udsæd

109

109

109

109

109

0,0

Rodfrugter:

Kartofler, industri

350

168

400

163

450

186

450

163

450

168

0,2

Spisekartofler

300

146

300

132

400

164

400

141

400

146

0,2

Læggekartofler

250

109

275

100

300

118

300

95

300

100

0,2

Fabriksroer

350

113

425

107

500

127

500

104

500

109

0,1

Tillæg for bjærget top

26

26

26

26

26

0,0

Andre rodfrugter

109

109

109

109

109

0,0

Afgrøde

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10 + 11+12 1)

Vandet sandjord JB 1-4

Sandblandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

korr. udbytte kg N/netto fe

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbyttenorm netto fe/ha

kvælstofnorm kg N/ha

10

11

12

Grovfoder :

Fodersukkerroer, rod + top

9000

177

12000

177

12000

190

13000

172

13000

177

Kålroer, rod + top

7000

166

8500

159

8500

172

8500

150

8500

154

Silomajs efter korn og andre forfrugter

8000

157

8000

143

9000

170

8900

146

9400

158

Silomajs efter kløvergræs

8000

84

8000

71

9000

98

8900

74

9400

85

Vårsædhelsæd efter kløvergræs

4600

51

5400

44

6000

63

6700

47

6700

52

Vårsædhelsæd efter andre forfrugter

4600

123

5400

117

6000

136

6700

120

6700

124

Vårsæd/ærtehelsæd

4600

60

5400

54

6000

73

6700

56

6700

61

Vintersædhelsæd

6000

154

8000

159

8000

172

10000

168

10000

172

Vårsæd, grønkorn

2300

97

3000

96

3000

104

3350

93

3350

98

Vårsæd + bælgsæd, grønfoder

2300

60

3000

53

3000

63

3350

47

3350

52

Vintersæd, grønkorn

3000

116

4000

122

4000

136

5000

131

5000

136

Vedv. græs, meget lavt afgræsningsniveau 5)

800

27

800

27

800

27

800

27

800

27

Vedv. græs, lavt afgræsningsniveau 5)

1800

73

1800

73

1800

73

1800

73

1800

73

Vedv. græs, normalt afgræsningsniveau

3000

141

3000

141

3000

141

3000

141

3000

141

Kløvergræs med under 50 pct. kl. (omdrift) 5)

6000

227

6250

231

7500

254

6500

236

6500

236

Kløvergræs med over 50 pct. kl. (omdrift) 5)

5000

55

5500

60

6500

70

6500

70

6500

70

Græs uden kløver (omdrift) 5)

6500

286

7000

295

8500

322

7500

304

7500

304

Græs, til fabrik (omdrift) 6)

11

257

13

311

15

365

14

338

14

338

30

Miljøgræs, MVJ- ordning,1(80 N) 7)

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

Miljøgræs, MVJ- ordning, 2 (0 N) 7)

800

800

800

800

800

Græs til udegrise 8)

140

140

140

140

140

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høst i juni 11)

4000

163

4250

168

5500

190

3900

161

3900

161

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs 9+11)

2300

112

2500

115

2600

117

2200

110

2200

110

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 8+10+11)

1000

53

1000

53

1100

54

1000

53

1000

53

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni 11)

3500

138

3750

138

5000

139

3400

137

3400

137

Kl.græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs 9+11)

1800

81

2000

81

2100

81

1700

81

1700

81

Kl.græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 10+11)

1000

33

1000

33

1100

33

1000

33

1000

33

Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson

174

174

174

174

174

Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson

104

104

104

104

104

Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson

70

70

70

70

70

Efterafgrøder til opsamling af kvælstof,

Inklusiv » 6 pct. Efterafgrøder « 12)

Efterslæt efter brak

Afgrøde

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10+ 11+12 1)

Vandet jord, alle jordtyper JB 1-4

Sandblandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

korr. udbytte kg N/hkg

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstofnorm kg N/ha

10

11

12

Grønsager på friland

Asier

135

120

135

110

110

Asparges

150

135

150

125

125

Bladselleri

215

200

215

190

190

Blomkål

255

240

255

230

230

Broccoli

215

200

215

190

190

Grønkål

165

150

165

165

165

Gulerod

400

125

400

110

400

125

400

100

400

100

0,1

Hvidkål

285

270

285

260

260

Kepaløg

165

150

165

140

140

Kinakål

195

180

195

170

170

Knoldselleri

235

220

235

210

210

Pastinak

165

150

165

140

140

Rodpersille

165

150

165

140

140

Bladpersille

205

190

205

180

180

Porre

225

210

225

200

200

Rosenkål

240

225

240

215

215

Rødbede

180

165

180

155

155

Rødkål

265

250

265

240

240

Salat

165

150

165

140

140

Savoykål

265

250

265

240

240

Spidskål

265

250

265

240

240

Spinat, blad

120

105

120

95

95

Sukkermajs

155

140

155

130

130

Ærter til konsum

Andre grønsager (pr. år)

265

250

265

240

240

Afgrødekategori

Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)

Minimum antal græssende dyreenheder 2) (DE pr. ha)

Kløvergræs med under 50 % kløver (omdrift)

0,33

2,0

Kløvergræs med over 50 % kløver (omdrift)

0,33

2,0

Græs uden kløver

0,33

2,5

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni

0,33

1,6

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august

0,50

0,9

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august

1,00

0,4

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni

0,33

1,4

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august

0,50

0,5

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august

1,00

0,4

Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 3)

1,00

0,3

Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)

0,50

0,8

Vedvarende græs, meget lavt afgræsningsniveau

1,00

0,3

Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau

1,00

0,6

Vedvarende græs, normalt afgræsningsnivesu 4)

0,50

1,2

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.

Bilag 1

Asketis

Cardos

Complet

Gefion

Grommit

Hereward

Kris

Meunier

Miller

Opus

Pelleas

Penta

Pentium

Revelj

Shamrock

Terra

Tommi

Ure

Yacht

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 1

  1. En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
  1. Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.
  1. Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger, beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
  1. Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Afgrøde

Kvælstofnorm kg N/ha

Havefrø

Chrysanthemum Garland .....................................

60

Dild ....................................................................

90

Kinesisk kål ........................................................

140

Karse .................................................................

120

Roquette ............................................................

110

Radise ................................................................

120

Bladbede, rødbede .............................................

210

Grønkål ...............................................................

160

Gulerødder ..........................................................

160

Kål (hvid- og rødkål) ..........................................

200

Kruspersille og rodpersille ....................................

210

Kørvel ................................................................

180

Majroe ...............................................................

160

Pastinak .............................................................

120

Skorzonerrod .....................................................

150

Havrerod ............................................................

150

Purløg ................................................................

120

Timian ................................................................

120

Andet havefrø .....................................................

100

Blomsterfrø ........................................................

60

Markkultur, friland

Blomsterløg .........................................................

300

Enårige og stauder ...............................................

300

Buske og træer, planteskoler ................................

150

Energiafgrøder

Energipil ..............................................................

75

Elefantgræs ..........................................................

75

Andre energiafgrøder (uden artsspecifik norm)

35

Containerplads 1)

Alle kulturer .........................................................

550

Frugt og bær

Jordbær ..............................................................

80

Solbær, ribs .........................................................

160

Hindbær ..............................................................

100

Kirsebær og blomme ...........................................

100

Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer 2) ...........................................................................

150

Hyld ....................................................................

200

Hassel .................................................................

85

Pærer ..................................................................

140

Æbler ..................................................................

140

Andre frugtarter ...................................................

100

Væksthuskultur, åbent system 3)

Tomat ................................................................

2350

Agurk .................................................................

2100

Salat ...................................................................

900

Andre grønsager ..................................................

800

Snitblomster ........................................................

1100

Potteplanter .........................................................

950

Væksthuskultur, lukket system 4)

Alle kulturer .........................................................

Udbragt mængde N

Champignondyrkning

Champignon .......................................................

Udbragt mængde N

Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt

JB 2,4,5-12

JB 1+3

Juletræer og klippegrønt ......................................

75

100

Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter

15

15

Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord ...............

Andre

Vildtagre

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælvning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.

Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. – slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning

Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise, 7,2–30 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg

10 stk. producerede slagtesvin, 30–102 kg

Salgsbilag i perioden

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve, ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årshest

Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg

1 stk. moderfår eller ged

Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Bilag 2

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Der henvises til tabel 3.

  1. Kødproducerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælvning/slagtning) + 0,453 stk. producerede ungtyre af 475 kg, tung race (0 mdr. til slagtning).
  1. For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.
  1. Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælvning, angives 50 småkalve og 50 kvier.
  1. Ved afvigende opdrætsalder kan der ud fra værdierne for de givne opdrætsaldre korrigeres til den aktuelle alder.
  1. For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
  1. For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
  1. Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
  1. Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 102 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
  1. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
  1. For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,15.
  1. Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.
  1. Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
  1. Ved FRATS-produktion (grise fra fravæning til slagtning) anvender summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Ved f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 og 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal kun ganges med normen for slagtesvin.

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

58,6 54,7

Bindestald med riste

Gylle

125,4

Sengestald med fast gulv

Gylle

116,4

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

121,5

Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

119,0

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

126,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

79,5 45,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

79,5 47,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

79,5 46,9

Trædeudmugning

Gylle

124,8

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

48,4 44,9

Bindestald med riste

Gylle

103,3

Sengestald med fast gulv

Gylle

96,0

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

100,1

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

98,0

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

104,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

65,2 37,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

65,2 39,5

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

65,2 38,6

Trædeudmugning

Gylle

102,6

Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)

Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve

Staldgødning + ajle + dybstrøelse

49,3 40,4 10,3

Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve

Gylle +dybstrøelse

99,8 10,3

Dybstrøelse

Dybstrøelse

121,7

1 årsammeko uden opdræt 2)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

27,5 22,9

Bindestald med riste

Gylle

56,1

Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

61,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

39,9 20,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

39,9 21,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

39,9 20,6

Trædeudmugning

Gylle

59,1

1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race 3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

5,3

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

5,3

1 stk. kvier/stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race 3) +4)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

15,2 11,9

Bindestald med riste

Gylle

30,2

Sengestald med fast gulv

Gylle

28,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

29,3

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

28,7

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

32,5

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

31,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

21,0 10,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

21,0 11,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

21,0 11,1

Trædeudmugning

Gylle

30,8

Spaltegulvbokse

Gylle

27,8

1 stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

4,5

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

4,5

1 stk. kvier/stude 6 mdr. – kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)+4)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

11,1 8,3

Bindestald med riste

Gylle

21,6

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

21,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

20,5

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

23,8

Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

22,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

15,3 7,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

15,3 8,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

15,3 7,9

Trædeudmugning

Gylle

22,1

Spaltegulvbokse

Gylle

19,8

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race 3)+4)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

10,8

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

10,8

1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 3)+5)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

11,6 9,8

Bindestald med riste

Gylle

23,7

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

25,0

Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv

Dybstrøelse

24,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

16,1 8,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

16,1 9,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

16,1 8,8

Trædeudmugning

Gylle

24,0

Spaltegulvbokse

Gylle

21,9

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+6)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,2

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,2

1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 3)+6)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

8,2 7,8

Bindestald med riste

Gylle

17,7

Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

18,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

11,5 6,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

11,5 6,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

11,5 6,6

Trædeudmugning

Gylle

18,5

Spaltegulvbokse

Gylle

16,4

1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 7) + 8)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

16,8

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

16,0

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning + ajle

3,9 9,4

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse + gylle

4,7 11,0

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse + gylle

4,7 10,7

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,9

Bidrag fra farestald 7)

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

7,2

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

6,4

Løsdrift, fast gulv

Fast gødning + ajle

2,5 3,0

Løsdrift, delvis spaltegulv

Fast gødning + ajle

1,3 4,7

Friland 9)

Anden husdyrgødning

9,6

10 smågrise, 7,2-30 kg 13)

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

5,8

Fuldspaltegulv

Gylle

5,4

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

5,5

Fast gulv

Fast gødning + ajle

1,5 2,4

Dybstrøelse

Dybstrøelse

3,3

10 producerede slagtesvin, 30-102 kg 10) + 13)

Fuldspaltegulv

Gylle

26,7

Delvis spaltegulv

Gylle

28,1

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

27,4

Fast gulv

Fast gødning + ajle

8,4 12,7

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse + gylle

9,6 14,0

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,1

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid, 35 dage 11)

Dybstrøelse

25,9

Produktionstid, 40 dage 11)

Dybstrøelse

34,1

Produktionstid, 45 dage 11)

Dybstrøelse

42,2

Skrabekyllinger, 56 dage

Dybstrøelse

38,1

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage

Dybstrøelse

72,6

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

29,1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

52,9

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

11,2

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

34,4

Høns, 100 årshøner

Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

16,3 24,5

Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

48,9

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

17,9 26,9

Økologiske, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

51,7

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

19,3 29,3

Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd

Dybstrøelse + fast gødning

14,6 49,2

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

49,0

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

50,1

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

57,8

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

41,4 15,3

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 119 dage

Fast gødning

5,5

Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

7,4

Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

9,6

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Gylle

2,3

Mink, bure (grusbund)

Fast gødning

0,9

Ræve og finnracoon (grusbund)

Fast gødning

2,2

Heste

1 voksen årshest, 400 kg

Dybstrøelse

34,1

1 voksen årshest, 600 kg

Dybstrøelse

42,7

1 voksen årshest, 800 kg

Dybstrøelse

52,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får

Dybstrøelse

14,2

Mohairgeder

Dybstrøelse

11,2

Kødgeder

Dybstrøelse

13,8

Malkegeder

Dybstrøelse

14,3

Andre dyrearter eller staldsystemer 12)

kg N pr. dyreenhed

Kvæg, andre staldsystemer

100,0

Svin, andre staldsystemer

100,0

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

100,0

Pelsdyr, andre staldsystemer

100,0

Heste, andre staldsystemer

100,0

Andre dyrearter

100,0

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Bilag 2

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, tung race:

Type 1:

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 8243 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 129,9

Malkekøer, Jersey:

Type 1:

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5824 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) – 1,0)/107,0

Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:

Type 1:

Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² – 695

1280

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1:

Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:

2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² – 500

980

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,2

Søer:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. årsso ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2

Smågrise:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt – indgangsvægt) x (22,3 + 0,173 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 655

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,655

Slagtesvin:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt – indgangsvægt) x (22,3 + 0,173 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3250

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - ((slagtevægt ´ 1,31 - indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,25

Slagtefjerkræ:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 35 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5

Slagtekyllinger, 40 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6

Slagtekyllinger, 45 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5

Skrabekyllinger, 56 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4

Slagtekyllinger, økol., 81 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0

Kalkuner, hunner:

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1

Kalkuner, hanner:

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8

Ænder:

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3

Gæs:

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1

Høns og hønniker:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. indsat høne x 1,81) – (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1

Økologiske høns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. indsat høne x 1,81) – (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8

Skrabehøns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. indsat høne x 1,81) – (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7

Burhøns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. indsat høne x 1,81) – (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0

HPR-høner:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. indsat høne x 1,81) – (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7

Hønniker, konsum:

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7

Hønniker, HPR:

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9

Mink:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196

Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Bilag 2

Afgrøder

Gram råprotein pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

74

Sukkerroer

60

Kålroer

102

Turnips

115

Rod + top

127

Roetop, frisk

190

Roetop, ensilage

225

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

204

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

108

Kartofler

91

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

288

Lucerne i blomst

296

Lucerne efter blomstring

332

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

238

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

231

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

222

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

247

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

240

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

231

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

255

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

248

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

240

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

225

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

251

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

274

Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding

226

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding

238

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding

266

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding

218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

244

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

267

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding

218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding

236

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding

267

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

238

Italiensk rajgræs, forår, midt

216

Italiensk rajgræs, forår, sen

203

Italiensk rajgræs, efter helsæd

211

Italiensk rajgræs, efter korn

222

Enggræs

Varigt enggræs

232

Græs

Græs, 6-8 cm

230

Græs, 12-15 cm

223

Græs, 20-25 cm

214

Helsæd, frisk

Galega

280

Hvidkløver, begyndende blomstring

238

Rødkløver, begyndende blomstring

196

Fodermarvkål

148

Hestebønner

210

Sød lupin

264

Havre, ærter, vikker

206

Grønbyg før skridning

185

Byghelsæd

137

Havrehelsæd

190

Majs, frisk

128

Rug, frisk

168

Ærter

188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK

242

Lucerneensilage, lav FK

311

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver

187

Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver

192

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver

199

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver

191

Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver

202

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver

211

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver

205

Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver

222

Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver

236

Græsensilage

Forårsudlagt ital. Rajgræs, ensilage

205

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

226

Efterafgrøde, korn, ensilage

231

Hundegræs, ensilage

231

Varigt enggræs, ensilage

209

Græsensilage, høj FK

188

Græsensilage, midl. FK

194

Græsensilage, lav FK

198

Græsensilage, meget lav FK

207

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.

Galega, ensilage

288

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage

264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage

209

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

221

Sød lupin, ensilage

255

Havre + ærter + vikke, ensilage

204

Helsædensilage

Grønbygensilage

206

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

130

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

140

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

153

Vinterbyghelsæd, ensilage

146

Havrehelsæd, ensilage

183

Hvede-græs, ensilage

176

Hvede-ært, ensilage

156

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

109

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

113

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

121

Majsensilage, høj fordøjelighed

82

Majsensilage, middel fordøjelighed

84

Majsensilage, lav fordøjelighed

93

Triticalehelsæd, ensilage

134

Grønrug, ensilage

179

Grønbyg-ært, ensilage, 40% ærter

209

Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter

211

Grønært, ensilage

212

Byg-ært, ensilage, 20% ærter

147

Byg-ært, ensilage, 40% ærter

172

Byg-ært, ensilage, 60% ærter

196

Ærtehelsæd, ensilage

211

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

310

Kløverhø, høj fordøjelighed

185

Kløverhø, lav fordøjelighed

182

Græshø

192

Grønhø, Ekstra

214

Grønhø, Plus

240

Grønhø, Standard

260

Grønhø, lucerne

287

Grønpiller, høj fordøjelighed

218

Grønpiller, middel fordøjelighed

247

Grønpiller, lav fordøjelighed

270

Lucernepiller, høj fordøjelighed

257

Lucernepiller, lav fordøjelighed

292

NH 3 - og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-behandlet

103

Byghalm, NH 3 -behandlet, høj fordøjelighed

173

Byghalm, NH 3 -behandlet, lav fordøjelighed

173

Havrehalm, NH 3 -behandlet

184

Hvedehalm, NH 3 -behandlet

194

Rughalm, NH 3 -behandlet

254

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

175

Byghalm, vinter

189

Havrehalm

173

Hvedehalm

152

Rughalm

244

Ærtehalm

222

Rajgræshalm

163

Hvidkløverhalm

318

Rødsvingelhalm

486

Korn

Vinterbyg

100

Vårbyg

97

Havre

113

Hvede

95

Rug

83

Triticale

89

Majs

74

Milo

94

Ris

94

Frø

Hestebønner

267

Hørfrø

139

Rapsfrø, dobbeltlav

117

Ærter

193

Sojabønner

283

Lupin, gul

306

Lupin, smalbladet

266

Solsikkefrø

144

Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 2

Fodermidler

Gram råprotein pr. foderenhed

Vårbyg, 2001 høst

99

Vårbyg, 2002 høst

94

Vinterbyg, 2001 høst

102

Vinterbyg, 2002 høst

97

Hvede, 2001 høst

90

Hvede, 2002 høst

90

Rug 2001 høst

76

Rug, 2002 høst

78

Triticale, 2001 høst

91

Triticale, 2002 høst

83

Ærter

204

Havre, 2001 høst

113

Havre, 2002 høst

119

Sojaskrå, toasted (USA/Europa)

379

Sojaskrå, toasted (Sydamerika)

395

Sojaskrå, toasted (ukendt)

388

Rapsfrø

107

Rapsskrå

401

Rapskage, 5% fedt

343

Rapskage, 9% fedt

296

Rapskage, 14% fedt

262

Solsikkeskrå, delvis afskallet

473

Sojaproteinkoncentrat

515

Fiskemel, askefattigt

512

Fiskemel, Island

485

Fedt, teknisk animalsk fedt

Valle, kategori A

83

Valle, kategori B

57

Gærfløde, øl

287

Gærfløde, insulin (produktion)

398

Gærfløde, sprit

388

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Bilag 3

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde

  • udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie
  • korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august
  • korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august 1)
  • frøgræs.
  1. arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.
  • korn (vår- og vintersæd)
  • ærter
  • vår- og vinterraps
  • hestebønner
  • rybs
  • solsikke
  • soja
  • oliehør
  • sennep
  • andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003