Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse

Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at varetage produktionsplanlægning, indkøbskoordinering og tværgående projektkoordinering inden for områderne logistik, værdikædeledelse og forsyningskædeledelse i private og offentlige virksomheder, samt give de studerende forudsætninger til at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

De studerende skal kvalificere sig til at kunne

1. anvende merkantil, teknisk og logistisk viden samt nye forskningsresultater inden for områderne til forsyningskædeledelse og procesoptimering,

1. indgå i og koordinere samspillet mellem de forskellige funktioner i virksomheden, som arbejder sammen om at fremskaffe varer,

1. varetage økonomiske, tekniske og ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med værdikædeoptimering,

1. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund.

Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af undervisningsministeren er godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18–24 uger.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Value Chain Management.

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem og en kombination af teori og praktik.

Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

I uddannelsen lægges vægt på, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for relevante virksomhedsområder, og at dette indgår i hele studieforløbet.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen omfatter følgende fagområder:

1. Erhvervs- og samfundsøkonomiske grundfag, svarende til 35 ECTS-point.

1. Redskabsfag, svarende til 25 ECTS-point.

1. Logistik og forsyningskædeledelse, svarende til 60 ECTS-point.

1. Valgfag inden for forsyningskædeledelse, svarende til 60 ECTS-point.

Uddannelsen omfatter desuden praktik i et omfang svarende til 30 ECTS-point.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt med et omfang svarende til 15 ECTS-point, inden for de i stk. 1, nævnte fag og deres omfang.

Målet for undervisningen i erhvervs- og samfundsøkonomiske grundfag er at give de studerende en grundlæggende viden om og forståelse af økonomiske sammenhænge. Denne viden skal kunne anvendes ved analyser af praktiske problemstillinger i forbindelse med logistik og værdikædeoptimering.

Målet for undervisningen i redskabsfag er at give de studerende en række metoder og redskaber, som sætter dem i stand til at løse erhvervsøkonomiske og logistiske problemer.

Målet for undervisningen i logistik og forsyningskædeledelse er, at de studerende opnår viden om teoretiske begreber inden for logistik og forsyningskædeledelse og bliver i stand til at anvende disse ved løsning af konkrete problemer.

Målet for undervisningen i valgfag er at give de studerende mulighed for specialisering inden for forsyningskædeledelse, så de bliver i stand til selvstændigt at varetage opgaver inden for området.

Målet med praktikken er, at den studerende skal opnå sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige område.

Praktikken foregår på relevante virksomheder, der er godkendte af institutionen. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Det påhviler praktikstedet i samarbejde med institutionen og den studerende forud for praktikken at udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen.

Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen, jf. § 14, stk. 1.

Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde erhverver sig kvalifikationer inden for uddannelsens faglige område. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik. Problemstillingen skal godkendes af institutionen.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

Den eksterne prøve i bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

Praktikken bedømmes ved en intern prøve, hvor der gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået.

Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

Den studerende kan først afslutte bachelorprojektet, når de øvrige prøver og praktikken er bestået.

For eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Studieordningen

Studieordningen

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde regler om:

1. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, jf. § 7.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssig omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 9.

1. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 11.

1. Obligatorisk deltagelse i praktikken og godkendelse af praktiksteder, jf. § 11, stk. 3.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 12.

1. Eksamen og bedømmelse, jf. § 13.

1. Overgangsregler, jf. § 15, stk. 3.

1. Merit, jf. §17.

1. Internationalisering.

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Andre regler

Andre regler

Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at de dertil hørende prøver er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner.

Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2003 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 20. august 2003, den 20. august 2003

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Jette Skovbjerg/