Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i medieproduktion og ledelse

Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at varetage udvikling, produktion og markedsføring i organisationer, der arbejder med medier eller medieteknologi, samt give de studerende forudsætninger til at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

De studerende skal kvalificere sig til at kunne

1. organisere og gennemføre komplekse projekter i forbindelse med udvikling, produktion og afsætning af medieprodukter,

1. analysere problemstillinger, udvikle generelle løsningsmodeller og implementere specifikke løsningsforslag i forbindelse med produktion og afsætning af medier,

1. bidrage til strategiske løsninger i forbindelse med organisering af produktions- eller marketingssystemer i medievirksomheder.

Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af undervisningsministeren er godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 studenterårsværk eller 180 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18–24 uger.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor i medieproduktion og ledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Media Production and Management

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem og en kombination af teori og praktik.

Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

I uddannelsen lægges vægt på, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for relevante virksomhedsområder, og at dette indgår i hele studieforløbet.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen omfatter:

1. Medieproduktion, svarende til 65 ECTS-point.

1. Ledelse, svarende til 35 ECTS-point.

1. Kommunikation, svarende til 25 ECTS-point.

1. Valgfag, svarende til 25 ECTS-point.

1. Praktik, svarende til 30 ECTS-point.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt med et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point, inden for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte fag og deres omfang.

Målet med undervisningen i fagområdet medieproduktion er, at den studerende får kendskab til og forståelse af produktion af såvel trykte som digitale medier og de materialer og teknologier, der anvendes i forbindelse hermed.

Målet med undervisningen i fagområdet ledelse er, at den studerende får kendskab til og forståelse af juridiske, ledelsesmæssige og økonomiske problemstillinger i relation til medieproduktion.

Målet med undervisningen i fagområdet kommunikation er, at den studerende får kendskab til og forståelse af generel efterspørgsels- og kommunikationsteori med fokus på afsætning af kommunikationsløsninger.

Målet med undervisningen i valgfag er, at den studerende lærer at analysere komplekse problemstillinger og finde relevante løsningsmodeller i relation til produktion, ledelse eller kommunikation.

Målet med praktikken er, at den studerende skal opnå sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige område.

Praktikken foregår på relevante virksomheder, der er godkendte af institutionen. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Det påhviler praktikstedet i samarbejde med institutionen og den studerende forud for praktikken at udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen.

Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen, jf. § 14, stk. 1.

Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde erhverver sig kvalifikationer inden for uddannelsens faglige område. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik. Problemstillingen skal godkendes af institutionen.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

Der afholdes prøve i alle kurser og moduler. Den eksterne prøve i bachelorprojektet afholdes ved udgangen af 6. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

Praktikken bedømmes ved en intern prøve, hvor der gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået.

Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

Den studerende kan først afslutte bachelorprojektet, når de øvrige prøver og praktikken er bestået.

For eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Studieordningen

Studieordningen

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde regler om:

1. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, jf. § 7.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssig omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 9.

1. Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 11.

1. Obligatorisk deltagelse i praktikken og godkendelse af praktiksteder, jf. § 11, stk. 3.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 12.

1. Eksamen og bedømmelse, jf. § 13.

1. Overgangsregler, jf. § 15, stk. 3.

1. Merit, jf. §17.

1. Internationalisering.

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Andre regler

Andre regler

Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at de dertil hørende prøver er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner.

Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2003 eller senere.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 680 af 23. august 1999 om Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse og Uddannelsen i grafisk kommunikation ved Den Grafiske Højskole for så vidt angår reglerne om uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse.

Reglerne om uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for studerende, der er begyndt på uddannelsen ved Den Grafiske Højskole før den 1. september 2003.

Den Grafiske Højskole fastsætter de fornødne overgangsordninger for studerende, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse efter de hidtidige regler, jf. stk. 3.

Undervisningsministeriet, den 20. august 2003, den 20. august 2003

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Jette Skovbjerg/