TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om eksamen for statsautoriserede revisorer

BEK nr 743 af 21/08/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) aflægges for en af Revisorkommissionen nedsat eksamenskommission. Revisoreksamen består af en skriftlig del og en mundtlig del.

§ 2

For at kunne indstille sig til den skriftlige del af revisoreksamen kræves: a) hele beskæftigelsen har fundet sted, efter at revisorkandidateksamen er bestået, eller b) beskæftigelsen i 2 år har fundet sted, efter at revisorkandidateksamen er bestået, og i 1 år efter optagelse på revisorkandidatuddannelsen.

  1. at revisorkandidateksamen (cand. merc. aud.) er bestået,
  1. at der højst er gået 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori revisorkandidateksamen er bestået, og
  1. deltagelse i mindst 3 år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, der vedrører revision af årsrapporter eller tilsvarende regnskabsrapporteringer i en statsautoriseret revisionsvirksomhed, således at
Stk. 2

Revisorkommissionen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.

§ 3

For at kunne deltage i den mundtlige del af revisoreksamen kræves, at den skriftlige prøve er bestået. Indstilling til den mundtlige prøve skal ske senest 3 år efter, at den skriftlige prøve er bestået. Revisorkommissionen kan undtage herfra.

§ 4

Revisoreksamen omfatter efter Revisorkommissionens bestemmelse 1 sammenhængende skriftlig opgave eller 3 skriftlige opgaver, der besvares i løbet af 3 på hinanden følgende eksamensdage. Eksamen omfatter endvidere 1 mundtlig prøve. Den skriftlige og mundtlige prøve skal godtgøre kandidaternes praktiske duelighed inden for de områder, som henhører under statsautoriserede revisorers virkefelt som f.eks. revisionsplaner, revisionsberetninger, revisionspåtegninger, regnskabskritik, likvidation, akkord, konkurs, dødsboer m.v., skatteopgørelser og rådgivning i skattespørgsmål, finansiering, prisberegning, rentabilitetsundersøgelser, undersøgelser i forbindelse med rationalisering, koncernregnskaber samt administrativ organisation, herunder anlæg af regnskabssystemer eller kritik heraf.

Stk. 2

Revisorkommissionen fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden vedrørende den skriftlige og den mundtlige prøve.

§ 5

Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen efter de herom ved de højere uddannelsesinstitutioner gældende bestemmelser.

Stk. 2

Der gives en samlet karakter for den skriftlige og en karakter for den mundtlige prøve.

Stk. 3

For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6 for såvel den skriftlige som den mundtlige prøve.

§ 6

Eksamen afholdes én gang om året.

Stk. 2

Ansøgning om at indstille sig til eksamen indgives til Revisorkommissionen i en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat form. Med mindre andet bestemmes, skal ansøgning om at indstille sig til den skriftlige og mundtlige prøve være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. juni det pågældende år. Ansøgning om alene at indstille sig til den mundtlige prøve skal være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. oktober det pågældende år.

Stk. 3

Ingen, der 3 gange har påbegyndt den skriftlige eller den mundtlige prøve ved eksamen, kan oftere indstille sig til denne prøve. Revisorkommissionen kan i særlige tilfælde undtage herfra. Beståede prøver kan ikke tages om.

§ 7

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner efter indstilling fra Revisorkommissionen eksaminatorer til de mundtlige eksaminationer og til at deltage i bedømmelsen af disse og de skriftlige opgaver.

Stk. 2

Skriftlige opgaver bedømmes af mindst 2 og mundtlige eksaminationer af mindst 3 af kommissionens medlemmer sammen med en eksaminator.

§ 8

For bestået eksamen udfærdiges bevis med angivelse af karaktererne.

Klageadgang

Klageadgang

§ 9

Klage over en eksamination, herunder en eksamensbedømmelse, kan af eksaminanden indgives til formanden for Revisorkommissionen, der videresender den til formanden for eksamenskommissionen. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal være modtaget senest 2 uger efter, at resultatet af en eksamination er blevet bekendtgjort.

Stk. 2

Eksaminator og censorer kan efter en fornyet gennemgang vedtage at forhøje karakteren eller at fastholde den oprindeligt givne karakter. De kan endvidere i samråd med formanden for eksamenskommissionen vedtage at ophæve eksaminationen og lade en ny eksamination afholde, hvis eksaminanden er villig hertil.

Stk. 3

Behandlingen af klagen skal være afsluttet og resultatet meddelt klageren gennem Revisorkommissionens formand senest 1 måned efter, at kommissionen har afsluttet de mundtlige eksaminationer.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003.


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 21. august 2003, den 21. august 2003

/Niels Henrik Englev Niels Anker Ring/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003