Bekendtgørelse om regnskab og revision af Undervisningsministeriets puljemidler m.v.
BEK nr 77 af 03/02/2003
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse for og revision af puljemidler m.v. ydet i henhold til konti under Finanslovens § 20. Undervisningsministeriet.
§ 2
Tilskudsmodtager skal aflægge regnskab for det modtagne tilskud. Regnskabsåret er kalenderåret.
Regnskabsaflæggelsen skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt eller hele den tilskudsudløsende aktivitet. Tilskud m.v. fra anden side til samme projekt eller aktivitet skal specificeres i regnskabet.
Inden for den i bevillingsbrevet fastsatte frist indsender tilskudsmodtager følgende materiale til Undervisningsministeriet:
Ved projekter eller aktiviteter, hvor tilskudsbeløbet er 500.000 kr. eller derover, eller hvor det er fastsat i bevillingsbrevet, skal tilskudsmodtager indsende delregnskab og delrapport til Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, nr. 1 og 2. Delregnskab og delrapport skal indsendes senest 31. marts for det foregående regnskabsår, medmindre andet bestemmes i bevillingsbrevet. Ved projektets eller aktivitetens afslutning indsender tilskudsmodtager endeligt regnskab og projektrapport til Undervisningsministeriet som fastsat i stk. 3.
- Regnskab for projektet eller aktiviteten underskrevet af tilskudsmodtagers ledelse.
- En projektrapport udarbejdet efter retningslinier i bevillingsbrevet om anvendelsen af tilskudsmidlerne, hvoraf det skal fremgå, hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet er blevet opfyldt.
Alle regnskabsbilag skal i overensstemmelse med bogføringsloven opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret og på begæring fremsendes til Undervisningsministeriet.
§ 3
Statsinstitutioner, der revideres af Rigsrevisionen, skal aflægge regnskab efter § 2, og tilskudsmodtagers ledelse afgiver en erklæring, der omfatter punkterne i § 9, stk. 1.
§ 4
Amtskommunale eller kommunale institutioner, der er omfattet af en kommunal revisionsordning, skal aflægge regnskab efter § 2.
For tilskudsbeløb under 500.000 kr. afgiver tilskudsmodtagers ledelse en underskrevet erklæring, der omfatter punkterne i § 9, stk. 1.
Regnskab for tilskudsbeløb på 500.000 kr. og derover revideres særskilt af tilskudsmodtagers revisor i overensstemmelse med reglerne i §§ 7 12 i denne bekendtgørelse.
§ 5
Undervisningsinstitutioner, der skal indsende årsregnskab til Undervisningsministeriet, skal aflægge regnskab for projektet eller aktiviteten efter § 2.
For tilskudsbeløb under 500.000 kr. afgiver tilskudsmodtagers ledelse en underskrevet erklæring, der omfatter punkterne i § 9, stk. 1.
Regnskab for tilskudsbeløb på 500.000 kr. og derover revideres særskilt af tilskudsmodtagers revisor i overensstemmelse med reglerne i § 7 12 i denne bekendtgørelse.
§ 6
Private eller selvejende institutioner, der ikke er omfattet af §§ 3 5, skal aflægge regnskab efter § 2.
For tilskudsbeløb på under 100.000 kr. skal regnskabet enten gennemgås og underskrives af en regnskabskyndig person, som ikke behøver at være revisoruddannet, hvis den pågældende normalt udfører revisionslignende opgaver for tilskudsmodtager eller revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revision eller af andre kommunale revisionsorganer. Gennemgangen eller revisionen udføres under iagttagelse af reglerne i §§ 7 12 i denne bekendtgørelse.
Regnskab for tilskudsbeløb på 100.000 kr. og derover revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revision eller af andre kommunale revisionsorganer i overensstemmelse med reglerne i §§ 7 12 i denne bekendtgørelse.
§ 7
Revisionen, jf. § 4, stk. 3, § 5, stk. 3 og § 6, stk. 3 samt gennemgang eller revision efter § 6, stk. 2, foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret neden for i stk. 2 og 3, samt i §§ 8 12.
Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er udvist sparsommelighed ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet.
I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden til fratrædelsen.
§ 8
Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang.
§ 9
Ved revisionen, jf. § 4, stk. 3, § 5, stk. 3 og § 6, stk. 3 samt gennemgang eller revision efter § 6, stk. 2, skal revisor efterprøve,
Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
- om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
- om tilskudsbetingelserne i bevillingsbrevet er opfyldte,
- om tilskuddet er anvendt efter formålet,
- om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed og
- om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Undervisningsministeriet om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede.
§ 10
Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv.
§ 11
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks skriftligt at give tilskudsmodtager meddelelse derom, samt påse, at denne inden 3 uger giver ministeriet meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere ministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.
Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at aktivitetens eller projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde.
§ 12
Det reviderede regnskab forsynes med en revisionspåtegning efter den for revisor gældende erklæringsbekendtgørelse, og det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse men reglerne i denne bekendtgørelse. Forbehold skal fremgå af påtegningen.
Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. § 9. Beretningen kan afgives i tilslutning til påtegningen eller i en revisionsprotokol.
Revisionsberetningen eller revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til Undervisningsministeriet sammen med det påtegnede regnskab.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2003 og har virkning for tilskud, der bevilges efter denne dato.
Undervisningsministeriet, den 3. februar 2003, den 3. februar 2003
/P.M.V.Lars MortensenStyrelseschef Henning Kraiberg Knudsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003