TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyr for tilladelse til radiovirksomhed på den fjerde radiokanal

BEK nr 799 af 19/09/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Det årlige gebyr for tilladelse til radiovirksomhed på den fjerde radiokanal i henhold til lovens kapitel 8 fastsættes af radio- og tv-nævnet således, at gebyret dækker den andel af udgifterne til Radio- og tv-nævnets samlede virksomhed, herunder sekretariatsudgifter, der har relation til kanalen.

§ 2

Gebyret betales forskudsvis som et acontobeløb, der udgør 200.000 kr. Det endelige beløb fastsættes ved finansårets udgang.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2003 og har virkning fra 1. januar 2004.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 894 af 2. november 2002 om gebyr for tilladelse til radiovirksomhed på den fjerde radiokanal ophæves.


Kulturministeriet, den 19. september 2003, den 19. september 2003

/Brian Mikkelsen Lars M. Banke/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003