TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelser

BEK nr 802 af 22/09/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Fælles kompetencebeskrivelser er mål- og rammebeskrivelser for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling omfattet af de fælles kompetencebeskrivelser gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og som enkeltfag efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. fra erhvervsuddannelser, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand.

Stk. 3

Arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse er omfattet af de samme rammer for økonomiske vilkår og vilkår i forhold til tilrettelæggelse, markedsføring, udlicitering og kvalitetssikring.

§ 2

De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene og skal indeholde:

  1. Beskrivelse af det eller de jobområder , som den fælles kompetencebeskrivelse skal omfatte. Jobområdet beskrives ved de produkter og ydelser, som arbejdet på området resulterer i, og den produktion og arbejdsproces, som arbejdet på området består af. Et jobområde beskrives endvidere ved typiske arbejdspladser inden for området og ved typiske kompetencer hos de grupper af medarbejdere, der indgår i jobområdet .
  1. Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, herunder særlige kvalifikationer som følge af myndighedskrav.
  1. Oversigt over og målbeskrivelse af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som kan bidrage til, at der opnås de i nr. 2 nævnte kompetencer inden for jobområdet .
Stk. 2

Efteruddannelsesudvalgene skal påse, at de fælles kompetencebeskrivelser ikke indeholder arbejdsmarkedsuddannelse med mål, der er identiske med enkeltfag fra områdefag , specialefag , grundfag og almene fag fra de i § 1, stk. 2, nævnte uddannelser.

Stk. 3

Efteruddannelsesudvalgene skal ved udarbejdelse af de fælles kompetencebeskrivelser samarbejde i fornødent omfang med øvrige efteruddannelsesudvalg om hvilken kompetencebeskrivelse, der skal imødekomme behovet for kompetenceudvikling.

§ 3

Enkeltfag fra grundfag efter lov om erhvervsuddannelser og efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt almene fag efter lov om uddannelse til faglært landmand kan normalt ikke optages i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2

Undervisningsministeriet kan dog efter særskilt begrundet ansøgning og efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse godkende, at de i stk. 1 omtalte uddannelsesaktiviteter optages i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis særlige grunde taler herfor i forbindelse med sammenhængende muligheder for kompetenceudvikling inden for en fælles kompetencebeskrivelse. Løbende ændringer

§ 4

Efteruddannelsesudvalgene skal løbende efter behov optage nye og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser eller lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Disse løbende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser godkendes af Undervisningsministeriet og forelægges til orientering for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. Undervisningsministeriet kan indhente en udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendelserne. Indberetning

§ 5

Undervisningsministeriet offentliggør de godkendte fælles kompetencebeskrivelser og de løbende ændringer heri i et centralt informationssystem for arbejdsmarkedsuddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsuddannelse

Arbejdsmarkedsuddannelse

§ 6

Efteruddannelsesudvalgene og Undervisningsministeriet kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål. Efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal ske efter orientering af Undervisningsministeriet om den ønskede udvikling og skal koordineres med øvrige efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal indberettes til Undervisningsministeriet med henblik på optagelse i et fælleskatalog og er som anden arbejdsmarkedsuddannelse godkendt, hvis ministeriet ikke har bemærkninger hertil inden 6 uger. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal tilsvarende optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Udvikling og indhold generelt

§ 7

Arbejdsmarkedsuddannelse skal udvikles under hensyn til målgruppe, kvalitet og pædagogik, herunder under hensyn til læse- og regnesvage deltagere, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 10.

Stk. 2

Der fastsættes en vejledende maksimal varighed for uddannelserne i forhold til uddannelsernes mål.

Stk. 3

Arbejdsmarkedsuddannelse indeholder normalt både praktisk og teoretisk undervisning og kan indgå i uddannelsesstrukturer.

Stk. 4

Arbejdsmarkedsuddannelse giver landsdækkende arbejdsmarkedsrelevant kompetence og kan give merit til de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 5

Uddannelsesstederne kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser efter behov. Uddannelsesstederne skal være godkendt til at udbyde de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag. Optagelse

§ 8

Uddannelsesstederne har pligt til at optage ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse inden for de i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. udmeldte rammer.

Stk. 2

Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse har personer, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, Grønland og på Færøerne. En ansøger skal opfylde eventuelle adgangskrav fastsat som led i myndighedskrav til uddannelse, hvor der udstedes certifikat, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 3

En ansøger med dansk som andetsprog skal have opnået danskkundskaber på et niveau, hvorefter ansøgeren er i stand til at følge undervisningen på dansk. En ansøger kan blive pålagt at gennemføre en sprogtest forud for optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse.

Stk. 4

En ansøger, som af pladsmæssige grunde ikke kan optages til arbejdsmarkedsuddannelse, kan tilbydes optagelse på uddannelsesstedets venteliste. Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på adgang. Uddannelsesstedet skal oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår uddannelsen i øvrigt udbydes.

Stk. 5

Optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager.

Stk. 6

Optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse kan ikke betinges af organisationstilhørsforhold eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Tilrettelæggelse

§ 9

Den vejledende maksimale varighed af en arbejdsmarkedsuddannelse kan afkortes af uddannelsesstedet for den enkelte ud fra en vurdering af dennes forudsætninger og under hensyn til, at uddannelsens mål nås.

Stk. 2

Uddannelsesstederne kan afholde arbejdsmarkedsuddannelse som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning alle ugens dage og som undervisning om aftenen, natten og i weekenden.

Stk. 3

Uddannelsesstederne kan afholde flere arbejdsmarkedsuddannelser samtidig i samme lokale (åbent værksted).

§ 10

Uddannelsesstedet skal ved virksomhedsforlagt undervisning sikre, at nødvendige teori- og værkstedslokaler, udstyr og materialer stilles til rådighed.

§ 11

Markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse skal ske i forhold til den målgruppe, som uddannelserne er udviklet til, og i forhold til uddannelsernes mål.

Stk. 2

Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng eller i øvrigt være egnet til at vildlede om uddannelsernes mål og indhold. Beviser og lærerkvalifikationer

§ 12

Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Stk. 2

Til deltagere, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelse med mål fastlagt på baggrund af myndighedskrav, udstedes et certifikat.

§ 13

Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse har ansvaret for lærernes kvalifikationer og har ansvaret for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering.

Stk. 2

Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelse, skal som minimum have kvalifikationer, som normalt inden for deres faglige område svarer til erhvervsudannelses niveau, samt herudover mindst 3 års relevant og tidssvarende erhvervserfaring.

Stk. 3

Læreren skal have eller senest 2 år efter ansættelse have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i den pædagogiske uddannelse (pædagogikum), der gennemføres efter bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne.

Stk. 4

Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, skal have uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kvalifikationer.

§ 14

Efteruddannelsesudvalgene forestår udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for de fælles kompetencebeskrivelsers jobområder .

Stk. 2

Undervisningsministeriet forestår udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for det pædagogiske område og på tværgående områder.

§ 15

Varigheden af arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, som indgår i særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, kan forlænges af uddannelsesstedet med op til 25 pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige og dansksproglige forudsætninger.

Stk. 2

Ved uddannelsesforløb, hvor der indgår danskundervisning, skal en del af undervisningen i dansk som andetsprog ske integreret med den faglige undervisning i minimum ¼ og maksimum 1 / 3 af den ugentlige undervisningstid .

Stk. 3

Der kan indgå praktik i uddannelsesforløbene efter stk. 1 af en samlet varighed på 12 uger. Den enkelte praktikperiode vil normalt have en varighed på op til 4 uger.

Stk. 4

En ansøger til et uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere skal gennemgå en sprogtest forud for optagelse på uddannelsen.

Stk. 5

Efteruddannelsesudvalg og Undervisningsministeriet kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere hos uddannelsesstederne.

§ 16

Individuel kompetenceafklaring er en realkompetencevurdering, der har som formål at afklare, vurdere, anerkende og dokumentere deltagerens kompetencer og danne grundlag for en individuel uddannelsesplanlægning inden for arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelse. Afklaring og vurdering af kompetencer skal ske i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser.

Stk. 2

Et uddannelsessted kan gennemføre individuel kompetenceafklaring i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetenceskrivelse, når uddannelsesstedet er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i den pågældende fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 3

Retten til at gennemføre individuel kompetenceafklaring kan tilbagekaldes, hvis hensigten med den individuelle kompetenceafklaring ikke følges, eller kvaliteten ikke er tilfredsstillende.

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring

§ 17

Undervisningsministeriet udvikler og vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og kan gennemføre stikprøver om uddannelsesstedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.

Stk. 2

Uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af Undervisningsministeriet og medvirker til vedligeholdelse, udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber.

§ 18

Uddannelsesstederne skal systematisk foretage kvalitetssikring af og udvikling af uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne. Uddannelsesstederne skal tilrettelægge evalueringer således, at deltagere og en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelse, evaluerer uddannelsesindsatsen.

Stk. 2

Uddannelsesstederne gennemfører effektmålinger som stikprøver og foretager løbende opfølgning af evalueringer og effektmålinger.

Klage og ikrafttræden

Klage og ikrafttræden

§ 20

Klager over uddannelsesstedernes afgørelser efter bekendtgørelsen kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Undervisningsministeriet, for så vidt angår retlige mangler.

Stk. 2

Klage skal indgives til uddannelsesstedet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke kan tages til følge af uddannelsesstedet, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesstedet inden 10 dage klagen til ministeriet ledsaget af uddannelsesstedets udtalelse. Uddannelsesstedet underretter klageren om videresendelsen og om udtalelsen. Ikrafttræden

§ 21

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2000 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.


Undervisningsministeriet, den 22. september 2003, den 22. september 2003

/P.M.VUffe Toudal PedersenStyrelseschef. Margrethe Øhlenschlæger/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003