Bekendtgørelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger merkantile og tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser. Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til elevernes personlige udvikling og til deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt til elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold. Stk.3. Undervisningsministeren fastsætter regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

§ 2. Uddannelserne udbydes af institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der af undervisningsministeren er godkendt hertil, jf. stk. 2. Stk. 2. Uddannelserne varer 3 år, jf. dog stk. 4. Den indledende del indeholder gymnasial undervisning og undervisning, der skal give forudsætninger for, at eleven kan fortsætte i en erhvervsuddannelses hovedforløb efter nærmere regler fastsat i henhold til § 1, stk. 3. Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde uddannelser efter denne lov, hvis de gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anden erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning, herunder regler for enkeltfagenes niveau, indhold og prøver.

Adgang til uddannelserne

Adgang til uddannelserne

§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve. Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nærmere regler om optagelsen af elever til en erhvervsgymnasial uddannelse, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 og efter § 6, stk. 3, kan optages.

§ 6. Elever, der efter lov om erhvervsuddannelser har gennemført et grundforløb i en erhvervsuddannelse, og som opfylder de i medfør af § 5, stk.3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del. Stk.2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning, så målene med de gymnasiale fag nås. Stk. 3. Øvrige ansøgere kan, eventuelt efter en optagelsesprøve, optages til en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 5, stk. 3.

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, fag fra erhvervsuddannelserne og eventuelt fag fra andre ungdomsuddannelser. Stk. 2. Uddannelsernes gymnasiale fag fastsættes efter udtalelse fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. Den indledende del af den erhvervsgymnasiale uddannelse tilrettelægges af skolen inden for de rammer, der fastsættes i reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse, jf. § 1, stk. 3. Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.

§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen med højere teknisk eksamen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nærmere regler om højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver, eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v.

Tilskud

Tilskud

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. Stk. 2. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri. Stk. 2. Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor det på forhånd er planlagt, at undervisningen i et semester eller efter særlig tilladelse fra Undervisningsministeriet i op til et år skal foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater eller lignende, der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold. Stk. 3. Såfremt elever trods tilmelding ikke deltager i ophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevernes skole at sørge for, at eleverne uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor de allerede er optaget, eller på en anden skole. Stk. 4. En skole kan opkræve betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode. Stk. 5. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 6. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. Stk. 7. Det i stk. 5 og 6 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren. Stk. 8. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 9. Stk. 9. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen. Stk. 10. Undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 9 til skolerne. Stk. 11. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-9 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter, i hvilket omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig basisuddannelse før lovens ikrafttræden.