Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet
BEK nr 853 af 20/10/2003
§ 1
Ved udsendelse til lande, der er tilknyttet Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), gælder bestemmelserne i De Europæiske Fællesskabers (EF) forordning nr. 1408 af 14. juni 1971, artikel 13-17.
§ 2
Ved udsendelse til et land, med hvilket Danmark har truffet gensidig overenskomst om, i hvilket omfang bestemmelserne i lov om arbejdsskadesikring eller den fremmede stats tilsvarende bestemmelser skal komme til anvendelse, gælder de i overenskomsten fastsatte bestemmelser.1)
§ 3
Ved udsendelse til andre lande end de i § 1 og § 2 omtalte finder lov om arbejdsskadesikring anvendelse i de første 12 måneder af opholdet i det andet land, hvis den udsendte havde bopæl i Danmark inden udsendelse, og hvis den pågældende er udsendt til arbejde i udlandet for en her i landet hjemmehørende virksomhed. Hvis udsendelsen sker i den danske stats tjeneste, herunder af foreninger, der udfører arbejde for den danske stat eller i dennes tjeneste, finder lov om arbejdsskadesikring anvendelse uden tidsmæssig begrænsning.
Hvis der i opholdslandet er fastsat bestemmelser om, at alle arbejdsskader i opholdslandet er omfattet af dette lands lovgivning, kommer reglerne i stk. 1 kun til anvendelse i det omfang, ydelserne efter lov om arbejdsskadesikring overstiger de efter opholdslandets lovgivning fastsatte ydelser. Den samlede ydelse vil dog ikke kunne overstige de efter lov om arbejdsskadesikring fastsatte ydelser.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.
Bekendtgørelse nr. 974 af 16. december 1998 om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet, ophæves.
Arbejdsskadestyrelsen, den 20. oktober 2003, den 20. oktober 2003
/Anne Lind Madsen Ole Pontoppidan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003