Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet

Ved udsendelse til lande, der er tilknyttet Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), gælder bestemmelserne i De Europæiske Fællesskabers (EF) forordning nr. 1408 af 14. juni 1971, artikel 13-17.

Ved udsendelse til et land, med hvilket Danmark har truffet gensidig overenskomst om, i hvilket omfang bestemmelserne i lov om arbejdsskadesikring eller den fremmede stats tilsvarende bestemmelser skal komme til anvendelse, gælder de i overenskomsten fastsatte bestemmelser.1)

Ved udsendelse til andre lande end de i § 1 og § 2 omtalte finder lov om arbejdsskadesikring anvendelse i de første 12 måneder af opholdet i det andet land, hvis den udsendte havde bopæl i Danmark inden udsendelse, og hvis den pågældende er udsendt til arbejde i udlandet for en her i landet hjemmehørende virksomhed. Hvis udsendelsen sker i den danske stats tjeneste, herunder af foreninger, der udfører arbejde for den danske stat eller i dennes tjeneste, finder lov om arbejdsskadesikring anvendelse uden tidsmæssig begrænsning.

Hvis der i opholdslandet er fastsat bestemmelser om, at alle arbejdsskader i opholdslandet er omfattet af dette lands lovgivning, kommer reglerne i stk. 1 kun til anvendelse i det omfang, ydelserne efter lov om arbejdsskadesikring overstiger de efter opholdslandets lovgivning fastsatte ydelser. Den samlede ydelse vil dog ikke kunne overstige de efter lov om arbejdsskadesikring fastsatte ydelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Bekendtgørelse nr. 974 af 16. december 1998 om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet, ophæves.

Arbejdsskadestyrelsen, den 20. oktober 2003, den 20. oktober 2003

/Anne Lind Madsen Ole Pontoppidan/