TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v.

BEK nr 884 af 03/11/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Denne bekendtgørelse indeholder krav til kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til anvendelse i motorkøretøjer, traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner her i landet.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Benzin: Ethvert flygtigt mineralolieprodukt, som henhører under positionsnumrene KN 2710 11 41, 2710 11 45, 2710 11 49, 2710 11 51 og 2710 11 59 i EU's kombinerede nomenklatur, 2) og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med styret tænding til fremdrift af motorkøretøjer.
  1. Dieselolie: Brændstof, som henhører under positionsnummer KN 2710 19 41 i EU's kombinerede nomenklatur 2), og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer.
  1. Gasolie: Brændstof som henhører under positionsnummer KN 2710 19 41 og KN 2710 19 45 i EU's kombinerede nomenklatur 2), og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med kompressionstænding til fremdrift af traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner.
  1. Motorkøretøj: Motordrevet køretøj som defineret i færdselsloven.
  1. Traktor: Motordrevet køretøj som defineret i færdselsloven.
  1. Mobil ikke-vejgående maskine: Maskiner, som er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner.
  1. Engrosvirksomhed: Virksomhed der sælger eller importerer motorbrændstoffer en gros, herunder leverer til egne salgsanlæg, med henblik på anvendelse i køretøjer her i landet.
Stk. 2

Bekendtgørelsens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre mod eller uden vederlag.

§ 3

Benzin må kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 1, kolonne A.

Stk. 2

Fra den 1. januar 2005 må benzin kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 1, kolonne B.

Stk. 3

Fra den 1. januar 2009 må benzin kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 1, kolonne C.

§ 4

Dieselolie må kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 2, kolonne A.

Stk. 2

Fra den 1. januar 2005 må dieselolie kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 2, kolonne B.

Stk. 3

Fra den 1. januar 2009 må dieselolie kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 2, kolonne C.

§ 5

Gasolie må kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner her i landet, hvis svovlindholdet er max. 500 mg/kg.

Stk. 2

Fra den 1. januar 2005 må gasolie kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner her i landet, hvis svovlindholdet er max. 50 mg/kg.

Stk. 3

Gasolie må ikke anvendes i motorkøretøjer her i landet.

§ 6

Engrosvirksomheder skal gennemføre en egenkontrol af, at kravene til brændstofferne som angivet i § 3 og § 4 overholdes.

Stk. 2

Miljøstyrelsen giver hvert år i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3, afsnit 2, påbud om omfanget og gennemførelsen af egenkontrollen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Såfremt en engrosvirksomhed ikke kan gennemføre en prøveudtagning på et salgsanlæg på grund af nægtelse af adgang til salgsanlægget, skal Miljøstyrelsen underrettes herom.

Stk. 4

Engrosvirksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal give Miljøstyrelsen oplysninger som angivet i bilag 3, afsnit 1.

§ 7

Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne i bekendtgørelsen og med afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsen, jf. lovens regler herom.

§ 8

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

  1. overtræder § 3, § 4 eller § 5,
  1. undlader at efterkomme påbud om egenkontrol efter § 6, stk. 2, eller
  1. undlader at meddele oplysninger efter § 6, stk. 3 eller 4.
Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
  1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2003.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 77 af 15. januar 2001 om kvaliteten af benzin og dieselolie til brug i motorkøretøjer m.v. ophæves.


Miljøministeriet, den 3. november 2003, den 3. november 2003

/Hans Chr. Schmidt Karsten Skov/

Krav til kvalitet af benzin

Bilag 1

Parameter 1)

Enhed

Grænseværdier 2)

Kriterium

Research-oktantal (RON)

Min.

95 3)

95 3)

95 3)

Motor-oktantal (MON)

Min.

85 3)

85 3)

85 3)

RVP – sommer 4)

kPa

Max.

60,0

60,0

60,0

Destillation: - fordampet ved 1000 C - fordampet ved 1500 C

% v/v % v/v

Min. Min.

46,0 75,0

46,0 75,0

46,0 75,0

Kulbrinter: - alkener - aromater - benzen

% v/v % v/v % v/v

Max. Max. Max.

18,0 5) 42,0 1,0

18,0 35,0 1,0

18,0 35,0 1,0

Iltindhold

% m/m

Max.

2,7

2,7

2,7

Oxygenater: - methanol, passende stabilisator skal tilsættes - ethanol, stabilisatorer kan være tilsat - Isopropylalkohol - tertbutylalkohol - isobutyalkohol - ethere, som indeholder 5 kulstofatomer pr. molekyle eller derover - andre oxygenater 6)

% v/v % v/v % v/v % v/v % v/v % v/v % v/v

Max. Max. Max. Max. Max. Max. Max.

3 5 10 7 10 15 10

3 5 10 7 10 15 10

3 5 10 7 10 15 10

Svovlindhold

mg/kg

Max.

150

50

10

Blyindhold

g/l

Max.

0,005

0,005

0,005

  1. Prøvningsmetoderne er de i EN 228:1999 anførte metoder. Der kan anvendes en anden analysemetode, såfremt nøjagtigheds- og præcisionsniveauet er mindst lige så højt, som for den analysemetode den erstatter. 2) De anførte værdier er "sande værdier". Opstillingen af grænseværdierne bygger på ISO 4259 "Petroleum products - Determination and application of precision data in relation to methods of test", og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i ISO 4259 (offentliggjort i 1995). 3) Dette udelukker ikke, at der kan markedsføres benzin med lavere oktantal. Researchoktantallet og motoroktantallet skal dog i alle tilfælde være mindst henholdsvis 91 og 81. 4) 1. juni – 31. august. 5) Undtagen for blyfri normalbenzin (MON min.81/ RON min.91), hvor det maksimale indhold af alkener er 21,0 % v/v. 6) Andre monovalente alkoholer og ethere, hvis slutkogepunkt ikke er højere end 210o C.

Krav til kvalitet af dieselolie

Bilag 2

Parameter 1)

Enhed

Grænseværdier 2)

Kriterium

Cetantal

Min.

51,0

51,0

51,0

Massefylde ved 150 C

kg/m3

Max.

845

845

845

Destillation: -95% kogepunkt

0 C

Max.

360

360

360

Polycykliske aromatiske kulbrinter

% m/m

Max.

11

11

11

Svovlindhold

mg/kg

Max.

350

50

10

  1. Prøvningsmetoderne er de i EN 590:1999 anførte metoder. Der kan anvendes en anden analysemetode, såfremt nøjagtigheds- og præcisionsniveauet er mindst lige så højt, som for den analysemetode den erstatter. 2) De anførte værdier er "sande værdier". Opstillingen af grænseværdierne bygger på ISO 4259 "Petroleum products - Determination and application of precision data in relation to methods of test", og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R=reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i ISO 4259 (offentliggjort i 1995).

Kontrol af kvaliteten af benzin og diesel

Bilag 3

  1. Information til brug for fastsættelse af kontrolprogrammet

Engrosvirksomheder, som i Danmark sælger brændstof til vejtransport, jf. §§ 3 og 4, skal hvert år inden den 1. oktober (første gang dog inden 15. december 2003) til Miljøstyrelsen indsende følgende information, jf. § 6, stk. 4:

  1. En liste over alle eksisterende salgsanlæg i Danmark, som engrosvirksomheden sælger eller leverer til. Listen skal endvidere være så specifik, at de enkelte salgsanlægs placering kan bestemmes og entydigt identificeres.
  1. En liste over, hvilke salgsanlæg, som engrosvirksomheden sælger eller leverer til, der i det kommende år vil udbyde benzin eller diesel, der opfylder kravene i kolonne C i bilag 1 henholdsvis 2. Denne liste skal kun fremsendes i årene 2003-2007.
  1. En opgørelse over engrosvirksomhedens forrige kalenderårs salg af benzin og diesel til vejtransport. For benzin skal opgørelsen specificeres efter oktantal (92, 95 eller 98) og kvalitet (bilag 1, kolonne A, B eller C). For dieselolie skal opgørelsen specificeres efter kvalitet (bilag 2, kolonne A, B eller C).
  1. En liste over det eller de firmaer, engrosvirksomheden har valgt til at udtage og analysere egenkontrolprøverne i det kommende år. Firmaerne skal opfylde kravene i afsnit 2.3.
  1. Fastsættelse af kontrolprogrammet

Miljøstyrelsen giver hvert år påbud til de omfattede engrosvirksomheder om omfanget af egenkontrollen for det følgende år, jf. § 6, stk. 2. Indholdet af påbudet fastsættes efter de nedenfor angivne retningslinier.

2.1. Omfang

Ud fra den fremsendte liste over salgsanlæg i Danmark, jf. afsnit 1, udvælger Miljøstyrelsen de salgsanlæg, hvorfra der skal udtages prøver.

Der udtages hvert år fra de udvalgte salgsanlæg i alt 40 prøver af benzin og 20 prøver af dieselolie. Halvdelen af prøverne skal udtages i sommerperioden (jf. bilag 1). Antallet af prøver fordeles så vidt muligt ligeligt øst og vest for Storebælt.

Fordelingen af benzin- og dieselprøver på de enkelte brændstofkvaliteter sker på baggrund af de informationer, der er fremsendt til Miljøstyrelsen om salget af benzin og diesel, jf. afsnit 1. Der skal dog årligt udtages minimum 4 benzinprøver pr. oktantal og kvalitet og 4 dieselprøver pr. kvalitet, jf. afsnit 1.

Antallet af prøver fordeles så vidt muligt forholdsmæssigt mellem engrosvirksomhederne på baggrund af de informationer, der er fremsendt til Miljøstyrelsen om salget af benzin fra de enkelte engrosvirksomheder, jf. afsnit 1. Der skal dog udtages minimum 2 prøver fra hver engrosvirksomhed pr. år, selv om dennes markedsandel ikke kræver, at der udtages prøver.

2.2. Analyseparametre

De udtagne prøver skal analyseres for de parametre, der er angivet i bilag 1 henholdsvis 2.

For benzin skal der dog kun foretages 2 målinger pr. oktantal pr. år af bly, oktantal (RON og MON) og oxygenater (bortset fra MTBE).

2.3. Krav til prøveudtagning og analyse

Alle salgsanlæg, hvor der skal foretages kontrolmålinger, skal gives et entydigt prøvenummer. Alle prøver fra salgsanlægget skal synligt mærkes med det givne prøvenummer.

Prøver skal udtages af firmaer, som er akkrediteret til at udtage prøver. Prøver for hver kvalitet, som skal analyseres fra de enkelte salgsanlæg, udtages i overensstemmelse med den relevante europæiske standard.

Prøverne skal analyseres på et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de krævede analyser. Prøverne skal analyseres efter de analysemetoder, som er anført i bilag 1 henholdsvis 2.

Laboratoriet skal udarbejde analyserapport med følgende information:

  1. Identifikation af laboratoriet
  1. Identifikation af prøve
  1. Angivelse af brændstofkvalitet
  1. Alle resultater fra analyserne

Engrosvirksomheden skal hurtigst muligt efter modtagelsen af analyserapporterne fra laboratoriet fremsende disse til Miljøstyrelsen.

2.4. Slutrapport

Hver engrosvirksomhed, der er omfattet af egenkontrolordningen, skal for hvert år samle analyserapporterne i en slutrapport, som sendes til Miljøstyrelsen senest den 1. maj det efterfølgende år. Oversendelsen til Miljøstyrelsen kan ske på elektronisk format.

Slutrapporten skal indeholde al relevant information og data samlet for hele landet og inddelt i en separat sektion for hver brændstofkvalitet.

Engrosvirksomheden kan overlade arbejdet med slutrapporten til det laboratorium, der har foretaget analyserne. Hvert laboratorium kan samordne analyserapporter for flere engrosvirksomheder i en samlet slutrapport.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003