Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

Kommunens tilskud til brug for dagtilbud fastsættes til 70 pct. og forældrenes egenbetaling til 30 pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen.

Tilskud og egenbetalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at de varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe.

Kommunen kan hæve tilskuddet til brug for dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10, for at tilstræbe en udligning mellem forældrenes egenbetaling i forhold til dagtilbuddene i kommunen.

For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 i lov om social service fastsættes tilskuddet og egenbetalingen af kommunen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Kommunen kan dog allerede ved fastlæggelsen af tilskud og egenbetaling for et nyt regnskabsår beslutte ændringer i tilskud og egenbetaling i løbet af året. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift.

Ved fastsættelse af tilskud og egenbetalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Kommunen kan til puljeordninger efter lov om social service § 11 fastsætte et tilskud pr. barn. For ophold i puljeordninger kan egenbetalingen ikke overstige 30 pct. af bruttodriftsudgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 26, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af bruttodriftsudgifterne pr. plads ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud hæves tilskuddet med et beløb, der svarer til 50 pct. af egenbetalingen efter kapitel 1, 2 og 5. Ved optagelse i en halvtidsplads eller derunder fastsættes tilskuddet til 100 pct. af bruttodriftsudgifterne.

Nedsættelse af tilskud og særlig forhøjet egenbetaling i kommuner med pasningsgaranti efter lov om social service § 15 a

Nedsættelse af tilskud og særlig forhøjet egenbetaling i kommuner med pasningsgaranti efter lov om social service § 15 a

Kommuner, som har pasningsgaranti efter bestemmelserne i § 7, kan nedsætte tilskuddet til brug for dagtilbud og dermed forhøje egenbetalingen ud over det, kommunen fastsætter efter kapitel 1.

Nedsættelsen af tilskuddet beregnes på samme grundlag som tilskuddet efter kapitel 1 og kan af de budgetterede bruttodriftsudgifter højst udgøre 3 pct.

Kommunen afgør, om nedsættelsen af tilskuddet skal omfatte alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper, jf. §§ 1 og 4. Nedsættelsen af tilskuddet kan alene ske indtil barnets skolestart.

Tilskuddet kan ikke nedsættes i forhold til forældre, der efter kapitel 5 har fået bevilget fuld eller delvis friplads.

Nedsættelse af tilskuddet til brug for dagtilbud kan besluttes af kommuner, som giver garanti for optagelse i et dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service af alle børn i alderen over 26 uger, og indtil barnet begynder i børnehaveklasse eller første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.

Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger et barn optaget i dagtilbud i direkte forlængelse af barselorlov, jf. § 7, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov. For at opfylde pasningsgarantien for forældre, der søger om plads inden for den fastsatte frist, skal kommunen kunne tilbyde en plads fra barnet er 30 uger, såfremt forældrene ønsker det, uanset om forældrene afholder barsel.

Hvis forældre overskrider ansøgningsfristen efter stk. 2, kan kommunen forlænge perioden, inden for hvilken kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen. Barnet skal dog være sikret en plads senest 3 måneder efter afholdelse af barselorlov, såfremt forældrene har søgt under barselsperioden.

I andre situationer end efter stk. 2 og 3, herunder afholdelse af udskudt barselorlov efter § 7, stk. 3-5, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov, skal barnet være sikret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.

Kommunen giver forældrene skriftlig meddelelse om, hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i dagtilbud efter stk. 2-4 (garantidatoen).

Pasningsgarantien er ikke opfyldt, hvis kommunen mod forældrenes ønske anviser plads i et åbent pædagogisk tilbud, en legestue eller andet, som ikke udgør et egentligt dagtilbud.

Kommunen har pligt til at ophøre med eller undlade at nedsætte tilskuddet, hvis pasningsgarantien ikke kan opfyldes. Pasningsgarantien er brudt, hvis et barn ikke kan anvises plads fra garantidatoen, jf. § 7, stk. 5.

Nedsættelsen af tilskuddet skal ophøre med virkning fra den 1. i måneden efter brud på pasningsgarantien. Hvis kommunen herefter fortsat har nedsat tilskuddet, skal kommunen til forældrene tilbagebetale det beløb, som tilskuddet uretmæssigt har været nedsat med i perioden, og hvor det har medført en højere egenbetaling.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan kommunen i helt ekstraordinære og enkeltstående tilfælde trods brud på pasningsgarantien fortsætte med nedsat tilskud. Kommunen skal dog inden for en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det eller de børn, der ikke fik tilbud om plads fra garantidatoen.

Ret til tilskud over kommunegrænser, kommuners mulighed for lukning af ventelister i forhold til borgere fra andre kommuner og tilskud til brug for dagtilbud i andre kommuner

Ret til tilskud over kommunegrænser, kommuners mulighed for lukning af ventelister i forhold til borgere fra andre kommuner og tilskud til brug for dagtilbud i andre kommuner

Forældrene har ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service i en anden kommune end opholdskommunen. Alle børn har ret til at blive opskrevet på venteliste til dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, jf. dog stk. 2 og 3. Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud i anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen. Optagelse og opskrivning sker efter udførerkommunens retningslinjer for dette. Udførerkommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud.

Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan beslutte at lukke for ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte dagtilbud. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning.

Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service kan beslutte at lukke for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner efter stk. 2, eller hvis kommunen kan påvise, at den ikke vil kunne opretholde en pasningsgaranti inden for de efterfølgende tre måneder på grund af udefrakommende børn. Kommunen skal kunne påvise, at det vil kræve en udvidelse af kapaciteten, eller at ventetiden vil blive forøget så meget, at kommunen ikke kan leve op til reglerne for pasningsgaranti efter § 15 a i lov om social service. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning.

Beslutningen truffet efter stk. 2 eller 3 bevarer sin gyldighed i 3 måneder efter ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder skal kommunen træffe en ny beslutning, såfremt ventelisten fortsat skal være lukket.

Kommunen skal ved beslutning om at lukke for venteliste og ved forlængelse af beslutningen offentliggøre dette lokalt og elektronisk indberette det til Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. Beslutningen har virkning, når kommunen har indberettet.

Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til 70 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter, jf. § 3, stk. 2, pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet 70 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.

Såfremt opholdskommunen har pasningsgaranti efter kapitel 2 kan tilskuddet nedsættes til min. 67 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens tilskudsprocent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.

Såfremt et barn har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde efter § 5 fastsættes opholdskommunens tilskud til samme procent som efter § 5 og kap. 6 af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens tilskudsprocent af bruttodriftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.

Ved brug af dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen betaler forældrene forskellen mellem opholdskommunens samlede tilskud (inkl. ekstra tilskud til forældrene, fripladstilskud og søskendetilskud) og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.

Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere forældrenes egenbetaling eller begge dele.

Det samlede tilskud kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne, som tilskuddet ydes i forhold til efter stk. 1-3. Dog kan et tilskud efter stk. 5, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, ydes, selvom det betyder, at det samlede tilskud og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter stk. 1-3. Opholdskommunen betaler det samlede tilskud inkl. ekstra tilskud, fripladstilskud og søskendetilskud direkte til udførerkommunen.

Såfremt en familie, der ønsker et dagtilbud tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig, ikke har et sådant i opholdskommunen, kan familien ønske det i en anden kommune. Familien betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i den anden kommune efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 om brug af dagtilbud i opholdskommune. Opholdskommunen afholder således eventuel merudgift i forhold til udførerkommune.

Et barn, der har en plads i et dagtilbud, og hvor forældrene, eller den forælder barnet bor hos, flytter til en ny opholdskommune, har ret til at bevare sin plads i dagtilbuddet. Forældrenes nye opholdskommune skal yde tilskud efter § 10, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.

Tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter lov om social service § 16

Tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter lov om social service § 16

Kommunen yder 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud i tilfælde, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i dagtilbuddet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, gives tilskuddet til opholdet efter samme regler som til ophold i dagtilbud efter § 7 i lov om social service. Tilskuddet skal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommunens dagtilbud for samme aldersgruppe.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om hel eller delvis friplads, jf. § 13.

Fripladstilskud ved brug af dagtilbud (økonomisk eller socialpædagogisk friplads)

Fripladstilskud ved brug af dagtilbud (økonomisk eller socialpædagogisk friplads)

Kommunen træffer afgørelse, om at tilskuddet efter kapitel 1-3 til brug for dagtilbud i opholdskommunen eller over kommunegrænsen hæves med et fripladstilskud, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb. Fripladstilskud beregnes før eventuelt søskendetilskud: For ophold i dagtilbud inden for kommunen beregnes bruttodriftsudgifterne efter kapitel 1 og 2. I forhold til ophold i dagtilbud over kommunegrænsen tages fripladstilskudsprocenten af bruttodriftsudgifterne, som beregnet efter kap. 3.

Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ydes fripladstilskud efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om at forhøje tilskuddet efter kap. 1, 2 og 3, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.

Den aktuelle indtægt består af

1. Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og

1. aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1 og 2, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et samlivsforhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, uanset om der er fælles forældremyndighed. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

Ved nyoptagelse i et dagtilbud får et fripladstilskud virkning fra optagelsestidspunktet i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 13.

I andre situationer end i stk. 1 og hvis forældrene aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i dagtilbuddet, får et fripladstilskud virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kommunen.

Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag fripladstilskuddet er tildelt, samt om reglerne i § 17.

Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til fripladstilskud.

En indtægtsfremgang på eller under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af fripladstilskuddet. Ved en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan fripladstilskuddet reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.

Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for et fripladstilskud. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i dagtilbuddet og efter anmodning udleveres til forældrene.

Søskendetilskud ved flere søskende i dagtilbud m.v. (søskenderabat)

Søskendetilskud ved flere søskende i dagtilbud m.v. (søskenderabat)

Kommunen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud efter § 9-11 i lov om social service, i privat pasning med tilskud efter § 26 i lov om social service og i skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen og § 26, stk. 4. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskuddet ydes i forhold til de billigste pladser og lægges oveni tilskuddet efter § 26 i lov om social service og kap. 1-3 og 5.

Den/de billigste plads(er) findes ved sammenligning af opholdskommunens nettodriftsudgifter efter servicelovens § 26 og kap. 1, 2 og 3.

Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en dagtilbudsplads i kommunen fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af egenbetalingen, som beregnet efter kapitel 1, 2 og 5.

Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en plads i en privat pasningsordning med tilskud efter § 26 i lov om social service fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 85 pct. af søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud.

Såfremt søskendetilskuddet ydes i forhold til en dagtilbudsplads i en anden kommune fastsættes søskendetilskuddet til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af differencen mellem tilskuddet efter kapitel 3 og 5 og bruttodriftsudgifterne beregnet efter § 10, stk. 1-3.

Tilskuddet efter kap. 3 og søskendetilskuddet efter stk. 5 overføres direkte til udførerkommunen. Søskendetilskuddet skal modregnes i egenbetalingen. Søskendetilskuddet efter stk. 4 vil medføre et samlet forhøjet tilskud, der udbetales til forældrene. Det forhøjede tilskud skal anvendes til ordningen.

Kommunen kan beslutte, at søskendetilskuddet er højere end beskrevet i stk. 3-5. Søskendetilskuddet samt øvrige tilskud til dagtilbud kan dog tilsammen højst udgøre, hvad der svarer til bruttodriftsudgifterne pr. plads efter kapitel 1, 2 og 3. Søskendetilskuddet efter stk. 4 kan højst udgøre, hvad der svarer til søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud.

Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

Kommunen kan beslutte at yde søskendetilskud til børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19.

Opkrævning af egenbetaling, satsregulering m.v.

Opkrævning af egenbetaling, satsregulering m.v.

Egenbetalingen for ophold i et dagtilbud i opholdskommunen opkræves af opholdskommunen. Kommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet om, at dette kan modtage egenbetalingen på kommunens vegne.

Egenbetalingen for ophold i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, opkræves af udførerkommunen. Udførerkommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet eller opholdskommunen, om at de kan modtage egenbetalingen på udførerkommunens vegne.

Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest en måned før en ny ændring af egenbetalingen, jf. § 3.

Egenbetalingen for ophold i dagtilbud reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.

Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 13, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2005.

Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Tilskuddet fastsættes til 28,5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter falder fripladstilskuddet med 0,3 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Klageadgang

Klageadgang

Kommunens afgørelser efter § 5, § 10, stk. 3, kap. 5 samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskendetilskud, jf. kapitel 6, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Amtskommunens afgørelser efter § 12, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

For aftaler om tilskud til puljeordninger, jf. lov om social service § 11, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at egenbetalingen efter kapitel 1 ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale dagtilbud, jf. lov om social service § 144. Tilskuddet kan endvidere nedsættes på grund af pasningsgaranti efter kapitel 2.

For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af dagtilbud i andre kommuner, der er indgået inden 1. januar 2004, gælder de hidtidige bestemmelser i § 15 i lov om social service, hvor forældrene betaler efter satserne i opholdskommunen, og hvor opholdskommunen afholder mer-/mindreudgifter i forhold til udførerkommune, indtil de konkrete aftalers udløb.

For kommuner, der giver hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning efter lov om Folkeskolen, kan de hidtidige beregningsregler for friplads anvendes, jf. nedenstående tabel. For regulering af indtægtsgrænserne i forbindelse med fripladstilskud jf. § 24. I forhold til fripladstilskud til skolefritidsordningerne fastholdes den hidtidige formulering af 2. og 3. pkt. i § 24, stk. 2: Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn ophæves.

Socialministeriet, den 6. november 2003, den 6. november 2003

/Henriette Kjær Kirsten á Rogvi/