Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for varetægtsarrestanter, der er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus).

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på varetægtsarrestanter, som efter reglerne i kapitel 7 midlertidigt overføres til Anstalten ved Herstedvester.

Bekendtgørelsen finder med de fornødne fravigelser tillige anvendelse på andre personer, der er anbragt i varetægtsfængsel, medmindre anbringelsen er sket til udståelse af straf, til afsoning af tvangsbøde eller underholdsbidrag eller til forvaring som vidne eller lignende efter retsplejelovens regler.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den centrale ledelse af gennemførelsen af ophold i varetægtsfængsel. Dette gælder dog kun med de begrænsninger, der følger af

1. rettens mulighed for at træffe bestemmelse om hel eller delvis isolation, jf. § 4 i denne bekendtgørelse, og

1. politiets mulighed for at fastsætte begrænsninger i varetægtsarrestantens rettigheder, jf. § 5 i denne bekendtgørelse.

Efter retsplejelovens § 770, stk. 1, er en varetægtsarrestant alene undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Retten kan efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 770 a-e bestemme, at en varetægtsarrestant af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal holdes helt eller delvist isoleret.

Politiet kan efter bestemmelserne i retsplejelovens § 770 og §§ 771-772 af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed

1. modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg eller forlange, at besøg finder sted under kontrol,

1. gennemse og med rettens godkendelse tilbageholde breve til og fra varetægtsarrestanten, og

1. foretage andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder.

Efter retsplejelovens § 774 må hverken institutionens personale eller andre benyttes til at udforske varetægtsarrestanten.

Erstatning for ulykkestilfælde

Erstatning for ulykkestilfælde

Varetægtsarrestanter i kriminalforsorgens institutioner ydes erstatning for ulykkestilfælde m.v. efter reglerne i bekendtgørelse nr. 361 af 17. maj 2001 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

Almindelige bestemmelser om anbringelse og overførsel

Almindelige bestemmelser om anbringelse og overførsel

Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 1. pkt., anbringes varetægtsarrestanter i varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles.

Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel, afsoningsinstitution, hospitalsinstitutioner m.v. uden for kriminalforsorgen kan ske efter reglerne i kapitel 4-7 i denne bekendtgørelse.

Politiet skal, så vidt muligt inden overførsel iværksættes, underrettes om enhver overførsel af varetægtsarrestanten. Er der tale om anbringelse uden for arresthus efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., skal politiet underrettes snarest muligt og senest samtidig med, at overførslen finder sted.

Varetægtsarrestantens forsvarer skal, så vidt muligt inden overførsel iværksættes, underrettes om enhver overførsel af varetægtsarrestanten.

Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end der, hvor straffesagen behandles

Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end der, hvor straffesagen behandles

Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end der, hvor straffesagen behandles, kan ske, hvis det begæres af politiet af hensyn til efterforskningen, eller det er påkrævet af

1. pladsmæssige grunde,

1. sikkerhedsmæssige hensyn eller

1. andre særlige omstændigheder.

Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, efter aftale med den institution, hvortil varetægtsarrestanten agtes overført. Er der uenighed mellem de to institutioner om, hvorvidt overførsel skal ske, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

En varetægtsarrestant, der er anbragt i varetægtsfængsel, og som efter en eventuel domfældelse kan forventes overført til fuldbyrdelse af frihedsstraf i et andet nordisk land efter reglerne i Justitsministeriets cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., kan overføres til Københavns Fængsler, når efterforskningen i straffesagen i det væsentlige er tilendebragt.

Overførsel efter stk. 1 forudsætter samtykke fra varetægtsarrestanten.

Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, efter aftale med Københavns Fængsler.

Anbringelse uden for varetægtsfængsel

Anbringelse uden for varetægtsfængsel

Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., kan anbringelse af varetægtsarrestanter uden for varetægtsfængsel ske af helbredsmæssige grunde eller i medfør af retsplejelovens § 777.

Efter retsplejelovens § 777 kan en varetægtsarrestant med rettens godkendelse anbringes i en anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital m.v., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis han selv, anklagemyndigheden og institutionens ledelse samtykker heri. Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan sådan anbringelse undtagelsesvis ske uden arrestantens samtykke. I institutionen behandles den pågældende efter de regler, der gælder for personer, der er anbragt dér i henhold til dom. Arrestanten må dog ikke uden rettens godkendelse forlade institutionen, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 771, stk. 2.

En varetægtsarrestant, som er anbragt i afsoningsinstitution efter retsplejelovens § 777, stk. 1, 2. pkt., har ikke arbejdspligt, men skal tilbydes beskæftigelse.

Overførsel efter § 12, stk. 2, skal så vidt muligt ske til den institution, hvor varetægtsarrestanten må antages at blive anbragt, hvis den pågældende dømmes for den påsigtede kriminalitet.

Rejses der spørgsmål om anbringelse uden for varetægtsfængsel i medfør af § 12, stk. 2, behandles spørgsmålet om overførsel under iagttagelse af proceduren i retsplejelovens § 777 af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, hvis overførsel sker til

1. hospital m.v., eller

1. Anstalten ved Herstedvester.

I tilfælde, der ikke er omfattet af § 14, eller hvis institutionslederne er uenige om anbringelsen, forelægger institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, spørgsmålet om overførsel for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Ved forelæggelse for direktoratet finder § 16 tilsvarende anvendelse.

Ved overførsel til afsoningsinstitution efter § 12, stk. 2, skal det sikres, at den institution, der anmodes om at modtage varetægtsarrestanten, har oplysninger om indholdet af følgende materiale i det omfang, det foreligger:

1. Personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808.

1. Udtalelser om tidligere ophold i afsoningsinstitution.

1. Udtalelser om forløbet af perioder under tilsyn.

1. Udtalelse fra lederen af varetægtsfængslet.

1. Anklageskrift eller anden redegørelse for den påsigtede kriminalitet i den straffesag, der har givet anledning til varetægtsfængsling.

Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital

Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital

Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital kan ske af helbredsmæssige grunde, og hvis indlæggelse på almindeligt hospital er betænkelig ud fra

1. sikkerhedshensyn,

1. hensynet til efterforskningen eller

1. varetægtsarrestantens forhold.

Anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital kan endvidere ske, hvis varetægtsarrestanten ikke kan modtages på almindeligt hospital på grund af pladsmangel.

Afgørelse om anbringelse i eller overførsel til Vestre Hospital efter § 17 træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, efter aftale med Københavns Fængsler. Er der uenighed mellem arresthuset og Københavns Fængsler om, hvorvidt overførsel skal ske, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, sender motiveret indstilling bilagt en erklæring fra fængselslægen (arresthuslægen) til Københavns Fængsler. Hvis forholdene tilsiger øjeblikkelig overførsel, forelægges sagen telefonisk for lederen af Københavns Fængsler, eventuelt efter drøftelse mellem fængselslægen (arresthuslægen) og overlægen ved Vestre Hospital.

Når lederen af Københavns Fængsler eller den, der bemyndiges dertil, har truffet afgørelse om tilbageførsel fra Vestre Hospital, påhviler det den institution, hvorfra overførslen til Vestre Hospital er sket, at sørge for, at tilbageførslen sker snarest muligt.

Midlertidig overførsel til Anstalten ved Herstedvester

Midlertidig overførsel til Anstalten ved Herstedvester

Midlertidig overførsel til Anstalten ved Herstedvester kan ske, hvis varetægtsarrestanten

1. har behov for psykiatrisk assistance,

1. ikke kan indlægges på psykiatrisk hospital eller lignende,

1. samtykker i overførslen og

1. i den forbindelse erklærer sig indforstået med, at anbringelse i fællesskab ved arbejde, undervisning og fritid forudsætter, at den pågældende er indforstået med for så vidt angår besiddelse af kontante penge at være undergivet de regler, der gælder for indsatte i lukkede fængsler.

Hvis varetægtsarrestanten er helt eller delvist isoleret efter rettens bestemmelse, kan overførsel efter stk. 1 kun ske med politiets samtykke.

Opholdet i Anstalten ved Herstedvester kan ikke benyttes til observation til brug for straffesagens behandling.

Afgørelse om overførsel til Anstalten ved Herstedvester efter § 19 træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, efter aftale med Anstalten ved Herstedvester. Er der uenighed mellem arresthuset og Anstalten ved Herstedvester om, hvorvidt overførsel skal ske, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, sender motiveret indstilling, bilagt en erklæring fra fængselslægen (arresthuslægen) til overlægen ved Anstalten ved Herstedvester. Hvis forholdene tilsiger øjeblikkelig overførsel, forelægges sagen telefonisk for overlægen.

Når lederen af Anstalten ved Herstedvester eller den, der bemyndiges dertil, har truffet afgørelse om tilbageførsel fra anstalten, påhviler det den institution, hvorfra overførslen til Anstalten ved Herstedvester er sket, at sørge for, at tilbageførslen sker snarest muligt.

Vejledning og planlægning

Vejledning og planlægning

En varetægtsarrestant skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes af denne om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under opholdet i varetægtsfængsel.

Anvisninger

Anvisninger

En varetægtsarrestant skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver, jf. straffuldbyrdelseslovens § 32.

Fællesskab

Fællesskab

En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002 om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen).

Medindflydelse

Medindflydelse

Varetægtsarrestanter, som ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd efter reglerne i bekendtgørelse nr. 369 af 17. maj 2001 om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen).

Deltagelse i gudstjeneste m.v.

Deltagelse i gudstjeneste m.v.

En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen. Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog nægte en varetægtsarrestant adgang til at deltage i gudstjenester.

En varetægtsarrestant har ret til samtale med en præst eller lignende fra sit trossamfund, medmindre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig det.

Egne genstande og penge

Egne genstande og penge

En varetægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i institutionen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 370 af 17. maj 2001 om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).

Udgivelse af blad

Udgivelse af blad

Varetægtsarrestanter har ret til at udgive blade efter reglerne i bekendtgørelse nr. 371 af 17. maj 2001 om indsattes udgivelse af blad i kriminalforsorgens institutioner.

Arbejde og uddannelse m.v.

Arbejde og uddannelse m.v.

En varetægtsarrestant har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæftigelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen).

Fritiden

Fritiden

En varetægtsarrestant skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende sine forhold, herunder fx rengøring af eget opholdsrum og vask af eget tøj.

Institutionen skal så vidt muligt tilbyde varetægtsarrestanter aktiviteter i fritiden.

En varetægtsarrestant har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn, eller varetægtsarrestanten er anbragt i sikringscelle efter retsplejelovens § 775, stk. 2, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66.

Forsorgsmæssig bistand

Forsorgsmæssig bistand

Institutionen skal vejlede og bistå en varetægtsarrestant for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, der følger af varetægtsopholdet.

Institutionen skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

Sundhedsmæssig bistand

Sundhedsmæssig bistand

En varetægtsarrestant har ret til lægebehandling, herunder tilkald af egen læge, og anden sundhedsmæssig bistand efter reglerne i bekendtgørelse nr. 374 af 17. maj 2001 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Udgang

Udgang

Samtykke indhentes fra den politimester (Politidirektøren i København), der behandler straffesagen.

I særligt hastende tilfælde kan politiets samtykke indhentes telefonisk.

Afgørelse om tilladelse til udgang træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Ved afgørelsen skal risikoen for misbrug tages i betragtning.

Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at varetægtsarrestanten tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder udgangen.

Ved vurderingen af risikoen for misbrug skal det tillægges særlig vægt, hvis varetægtsarrestanten er sigtet eller tidligere dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter, under opholdet er undveget eller har forsøgt herpå,

1. under opholdet har begået strafbart forhold,

1. under opholdet har misbrugt en tilladelse til udgang, eller

1. under et tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt.

Udgang skal altid ske med ledsagelse, jf. § 32.

Udgang gives for et kortere tidsrum, jf. § 32. Udgang kan ikke gives i længere tid, end formålet tilsiger og må normalt ikke overstige 1 dag ud over rejsetiden.

Er udgang undtagelsesvis givet for mere end 1 dag, skal overnatning finde sted i varetægtsfængsel. Aftale herom skal forinden være truffet med vedkommende institution.

Udgifter til rejse, ophold og lommepenge afholdes af varetægtsarrestanten.

Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen .

Besøg m.v.

Besøg m.v.

En varetægtsarrestant har med de begrænsninger, der følger af §§ 41-44, ret til besøg, så ofte forholdene tillader det. En varetægtsarrestant har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 771, stk. 1, sidste pkt.

Der skal gives varetægtsarrestanten mulighed for snarest muligt efter indsættelsen at underrette sine nærmeste pårørende med henblik på at modtage deres besøg efter reglerne i dette kapitel.

Institutionens leder fastsætter regler om besøgenes afvikling.

Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det.

Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til udvidet besøg, jf. § 84.

Besøg af en varetægtsarrestants forsvarer og besøg til en udenlandsk varetægtsarrestant af diplomatiske og konsulære repræsentanter fra hjemlandet begrænser ikke tidsmæssigt muligheden for andre besøg. Forbud mod besøg

Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan forbyde besøg af bestemte personer, og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.

Når en ansøgning om besøgstilladelse afslås, eller en besøgstilladelse inddrages, skal der gøres notat om grunden hertil. Overværet besøg

Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed forlange, at besøg skal finde sted under kontrol (overværet besøg). Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.

Institutionen overværer i almindelighed ikke besøg. Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen.

Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk. Afbrydelse af besøg

Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Besøgstilladelse m.v.

Besøg kræver, at den besøgende indhenter forudgående tilladelse fra institutionen til at besøge varetægtsarrestanten.

Reglen i stk. 1 kan fraviges, hvis omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor.

Inden tilladelse til at besøge en varetægtsarrestant meddeles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om ansøgeren i Det centrale Kriminalregister.

Indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister efter stk. 3 kan kun ske, hvis ansøgeren har afgivet skriftligt samtykke hertil. Institutionen skal vejlede ansøgeren om, at det er en forudsætning for at meddele besøgstilladelse, at den pågældende afgiver samtykke til indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister.

Institutionens leder kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan

1. være godkendte besøgende til en varetægtsarrestant, og

1. aflægge besøg hos varetægtsarrestanten.

Besøgslokalerne skal så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære. Medbragte genstande m.v.

Institutionens leder kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Institutionens leder kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge og andre genstande, som det ikke er de indsatte tilladt at have i institutionen, jf. reglerne i genstandsbekendtgørelsen og forskrifter udstedt efter denne.

Mobiltelefoner må ikke medbringes ved besøg. Dette gælder dog ikke, hvis den besøgende er varetægtsarrestantens forsvarer.

Institutionen skal på forhånd orientere besøgende om, hvad der ikke må medtages ved besøg.

Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge. Vilkår om undersøgelse af besøgendes yderbeklædning og om billedlegitimation

Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende

1. medbringer billedlegitimation, og

1. efter institutionens anmodning lader sin yderbeklædning undersøge.

Vilkåret om, at den besøgende medbringer billedlegitimation, kan fraviges, hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor.

Undersøgelse af yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgende har i lommer m.v. Undersøgelsen kan endvidere omfatte eftersyn af den besøgendes yderbeklædning ved anvendelse af metaldetektor.

Der kan foretages videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning, hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling.

Videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere undersøgelse af denne.

Hvis undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning skal finde sted, skal det forinden tilkendegives den besøgende,

1. at undersøgelsen kun kan gennemføres med den besøgendes samtykke, og

1. at det vil medføre afvisning, hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge.

Videregående undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning skal foregå i et særligt lokale og må ikke foretages eller overværes af personer af andet køn end den, der skal undersøges.

Undersøgelsen må ikke overværes af andre besøgende eller indsatte.

Undersøgelsen skal gennemføres på en måde, der i størst muligt omfang er egnet til at mindske den besøgendes oplevelse af at blive krænket.

Når der foretages videregående undersøgelse af en besøgendes yderbeklædning, skal der gøres notat om begrundelsen herfor og resultatet heraf. Besøg af børn

Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen.

Besøg af børn kan normalt kun finde sted med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal indhentes samtykke fra begge forældre. Varetægtsarrestanters adgang til at have sit barn hos sig i varetægtsfængslet

En varetægtsarrestant har ret til at have sit barn under 1 år hos sig i varetægtsfængslet, hvis varetægtsarrestanten selv er i stand til at passe barnet.

Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at beholde barnet hos sig i institutionen i en begrænset periode, efter barnet er fyldt 1 år.

Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter, at de sociale myndigheder finder ophold i institutionen foreneligt med hensynet til barnet, og at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen.

1. at varetægtsarrestanten har givet samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet,

Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan dog gives uden indhentelse af udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen, og varetægtsarrestanten forinden har afgivet samtykke til, at institutionen underretter de sociale myndigheder om, at barnet opholder sig hos varetægtsarrestanten i institutionen. Varetægtsarrestanter med ringe kontakt til omverdenen

Det påhviler varetægtsfængslet løbende at være opmærksom på, om der i institutionen er varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med omverdenen.

I forhold til varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med omverdenen, påhviler det institutionen at bidrage til, at varetægtsarrestantens kontakt til omverdenen øges, så vidt det er muligt og i det omfang, det ud fra sikkerheds- og ordensmæssige hensyn er forsvarligt.

Institutioner, som er tilknyttet en ordning med besøgsvenner (faste besøgende), skal i forhold til varetægtsarrestanter, der kun har ringe forbindelse med omverdenen, overveje, om der kan formidles besøg af egnede personer som besøgsvenner. Dette gælder dog kun i det omfang, det er foreneligt med begrænsninger, som politiet fastsætter efter retsplejelovens § 771, stk. 1.

Besøgsvennen skal godkendes af institutionen. Godkendelse kan kun ske, når

1. besøgsvennen forinden er godkendt af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

1. besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med kun at underrette institutionen om forhold, der kan have betydning for varetægtsarrestanten, hvis denne er indforstået dermed,

1. besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med ikke uden institutionslederens samtykke at modtage noget af varetægtsarrestanten eller indlade sig med denne i forhold vedrørende køb, salg, leje eller lignende, og

1. besøgsvennen har afgivet erklæring om tavshedspligt, jf. § 63, nr. 2.

Institutionen skal vejlede varetægtsarrestanten om, at den faste besøgende ikke er omfattet af tavshedspligten i straffelovens § 152 og kun vil kunne pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som institutionen udleverer til den besøgende efter § 63. Vejledning herom skal ske, før besøgene iværksættes, og før der indhentes samtykke efter § 63, nr. 1, til videregivelse af oplysninger til besøgsvennen.

Besøgsvennen skal have fornødne oplysninger om varetægtsarrestantens forhold. Udlevering af oplysninger til besøgsvennen kan dog kun ske, hvis

1. varetægtsarrestanten skriftligt samtykker i udleveringen, og

1. institutionen efter forvaltningslovens § 27, stk. 3, pålægger besøgsvennen tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger, der udleveres.

Brevveksling

Brevveksling

En varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve med de begrænsninger, der følger af §§ 65-66.

Efter retsplejelovens § 772, stk. 1, kan politiet gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet. Hvis politiet tilbageholder et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse, jf. § 100.

Institutionen åbner og lukker uden retskendelse breve til og fra varetægtsarrestanter med henblik på at hindre ind- og udsmugling. Dette kan dog fraviges, når det i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt ud fra sikkerheds- og ordenshensyn. Åbning og lukning sker i varetægtsarrestantens påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 2.

Gennemlæsning af breve til og fra varetægtsarrestanten kan alene ske, hvis dette af institutionen skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Et brev, som efter gennemlæsning af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke bør afsendes eller udleveres, overgives til politiet.

Når institutionen overgiver et brev til politiet efter stk. 3 finder retsplejelovens § 772, stk. 1, anvendelse.

Når der af institutionen efter § 66, stk. 2, træffes afgørelse om gennemlæsning af et brev, uden at brevet efter § 66, stk. 3, overgives til politiet, skal varetægtsarrestanten gøres bekendt med afgørelsen om gennemlæsning. Orientering af varetægtsarrestanten kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen ellers ville forspildes.

Der skal gøres notat om begrundelsen for afgørelsen og resultatet af gennemlæsningen. Det skal endvidere fremgå af notatet, at den, som afgørelsen retter sig imod, er orienteret om muligheden for at påklage afgørelsen til justitsministeren.

Varetægtsarrestanter afholder selv udgifterne til brevpapir, konvolutter og porto, jf. dog § 74. Til varetægtsarrestanter, der hverken får udbetalt selvforvaltningsbeløb, har indtægt ved eget arbejde eller modtager offentlig ydelse til underhold, udleveres brevpapir og konvolutter af institutionen.

Institutionen kan i øvrigt udlevere brevpapir og konvolutter samt afholde portoudgiften, hvis særlige forhold taler derfor.

Brevpapir og konvolutter, som udleveres af institutionen, må ikke være forsynet med stempel eller mærke, hvoraf det fremgår, at brevskriveren opholder sig i en institution under kriminalforsorgen. Ved institutionens ekspedition af breve til og fra varetægtsarrestanter skal der tages de fornødne diskretionshensyn.

Breve skal ekspederes uden ugrundet forsinkelse. Varetægtsarrestanterne skal underrettes om tidspunktet for normal postafsendelse. Når der er truffet afgørelse om, at gennemlæsning skal finde sted, skal varetægtsarrestanten gøres opmærksom på, at meget omfattende brevveksling kan medføre forsinkelse af postbesørgelsen. Særlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder m.v.

Efter retsplejelovens § 772, stk. 2, har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand.

Udover de i stk. 1 nævnte har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med domstolene, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité.

Udover de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med andre offentlige myndigheder og medlemmer af Folketinget.

En udenlandsk varetægtsarrestant har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter retsplejelovens § 772, stk. 1, sendes brevene gennem politiet.

Breve til de myndigheder m.v., som er nævnt i § 69, stk. 1 og 2, må ikke åbnes.

Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.

Breve til de myndigheder m.v., der er nævnt i § 69, stk. 3 og 4, afleveres til personalet i åben stand og lukkes i varetægtsarrestantens påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold.

Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i varetægtsarrestantens påsyn.

I tilfælde, hvor varetægtsarrestantens øvrige brevveksling gennemses af politiet, skal breve til medlemmer af Folketinget fremsendes med følgeskrivelse. Hertil benyttes formular Dfk. 39, der rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg.

Breve til en offentlig myndighed eller en enkeltperson, som varetægtsarrestanten efter § 69 har ret til at brevveksle ukontrolleret med, skal være adresseret til den pågældende myndighed eller enkeltperson. Breve til offentlige myndigheder skal adresseres til vedkommende offentlige institution og ikke til en dér ansat person.

Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et tilsendt brev hidrører fra en offentlig myndighed m.v., som er omfattet af § 69, kan institutionen rette henvendelse til vedkommende myndighed m.v. med henblik på at klarlægge, om brevet hidrører fra denne, eller tilbagesende brevet til den angivne afsender for at få bekræftet, at brevet hidrører fra denne.

Breve, som udveksles mellem en varetægtsarrestant og offentlige myndigheder m.v., som varetægtsarrestanten efter § 69 har ret til ukontrolleret brevveksling med, må ikke gennemlæses eller tilbageholdes, men kan gennemlyses af varetægtsfængslet med henblik på at hindre indsmugling.

Institutionen udleverer brevpapir og konvolutter samt afholder portoudgiften for breve til de i § 69 nævnte myndigheder m.v.

Telefonsamtaler

Telefonsamtaler

Hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes og i det omfang, det er praktisk muligt, kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at føre telefonsamtaler, jf. dog stk. 2 – 5.

Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan nægte en varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler, hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Telefonsamtaler påhøres eller aflyttes uden retskendelse af personale i varetægtsfængslet, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 3 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed. Afgørelse om påhør eller aflytning træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,

Ved telefonsamtaler, der påhøres eller aflyttes af personale i institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der påhører eller aflytter samtalen, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.

Anmodninger om at føre telefonsamtale med forsvareren imødekommes i almindelighed.

En varetægtsarrestants telefonsamtaler med forsvareren påhøres eller aflyttes ikke.

Telefonsamtaler kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Varetægtsarrestanter afholder selv udgifterne til telefonsamtaler.

Hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan det uanset bestemmelsen i stk. 1, tillades en varetægtsarrestant at føre telefonsamtale for institutionens regning.

Institutionens leder kan under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætte regler om den praktiske gennemførelse af varetægtsarrestanters ret til at føre telefonsamtaler, herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte samtalerne.

Aviser, bøger m.v.

Aviser, bøger m.v.

En varetægtsarrestant skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.

Varetægtsarrestanter, som opholder sig i institutioner, hvor der i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 58 er etableret ordninger med lån af bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen, skal så vidt muligt have adgang til at benytte sig af disse ordninger.

Udenlandske varetægtsarrestanter bør så vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog.

Kontakt til medierne

Kontakt til medierne

En varetægtsarrestant, der ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne efter reglerne i bekendtgørelse nr. 379 af 17. maj 2001 om adgangen til kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne.

Inden der gives en varetægtsarrestant tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne indhentes en udtalelse fra politiet.

Særlige tilbud til varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse

Særlige tilbud til varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse

Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, skal vejledes udførligt om de særlige rettigheder og tilbud, der efter reglerne i dette kapitel tilkommer dem som isolerede. Med henblik på at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation, påhviler det personalet løbende at være særligt opmærksom på, om isolerede varetægtsarrestanter har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater, udvidet adgang til besøg m.v. Særligt i forhold til varetægtsarrestanter, som undergives længerevarende isolation, påhviler det personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt med varigheden af isolationen. Gratis tv

Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, skal have tv stillet gratis til rådighed. Besøg m.v.

Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til besøg mindst en gang ugentligt. Besøgstiden må ikke være kortere end 1 time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det.

Varetægtsarrestanter, som har været isolerede efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med fx præst, læge eller psykolog. Beskæftigelse

Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation.

Undersøgelse af varetægtsarrestantens person og opholdsrum

Undersøgelse af varetægtsarrestantens person og opholdsrum

Institutionen kan undersøge, hvilke genstande en varetægtsarrestant har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person efter reglerne i bekendtgørelse nr. 380 af 17. maj 2001 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner.

Magtanvendelse

Magtanvendelse

Institutionen kan anvende magt over for en varetægtsarrestant efter reglerne i bekendtgørelse nr. 382 af 17. maj 2001 om anvendelse af magt over for indsatte i fængsler og arresthuse (magtanvendelsesbekendtgørelsen).

Udelukkelse fra fællesskab

Udelukkelse fra fællesskab

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en varetægtsarrestant fra fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse nr. 673 af 09. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse.

Sikringsmidler

Sikringsmidler

Håndjern kan anvendes over for en varetægtsarrestant efter reglerne i retsplejelovens § 775, stk. 2, jf. straffuldbyrdelseslovens § 65, og bekendtgørelse nr. 384 af 17. maj 2001 om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse. Sikringscelle

Efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan en varetægtsarrestant anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres efter reglerne i retsplejelovens § 775, stk. 2, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, og bekendtgørelse nr. 384 af 17. maj 2001 om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse.

Disciplinærstraf

Disciplinærstraf

En varetægtsarrestant kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes disciplinærstraf efter reglerne i bekendtgørelse nr. 385 af 17. maj 2001 om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager i fængsler og arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen).

Forhørscelle

Forhørscelle

En varetægtsarrestant kan anbringes i forhørscelle efter reglerne i disciplinærstrafbekendtgørelsen.

Konfiskation

Konfiskation

Konfiskation hos en varetægtsarrestant kan alene ske, hvis denne afgiver erklæring om udenretlig vedtagelse af konfiskation efter reglerne i bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.

Sager om konfiskation hos varetægtsarrestanter behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 386 af 17. maj 2001 om behandlingen af sager om konfiskation i kriminalforsorgens institutioner (konfiskationsbekendtgørelsen).

Modregning af erstatningsbeløb

Modregning af erstatningsbeløb

Såfremt varetægtsarrestanten under opholdet i varetægtsfængslet har forvoldt skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan institutionen bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse, hvis varetægtsarrestanten giver samtykke hertil.

Sager om modregning af erstatningsbeløb over for varetægtsarrestanter behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 387 af 17. maj 2001 om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (modregningsbekendtgørelsen).

Erstatning i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel m.v.

Erstatning i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel m.v.

Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel behandles efter reglerne om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i retsplejelovens kapitel 93 a og bekendtgørelse nr. 395 af 17. maj 2001 om behandlingen af krav fra indsatte i kriminalforsorgens institutioner om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb.

Klageregler m.v.

Klageregler m.v.

Institutionens afgørelser kan påklages til justitsministeren.

En klage til justitsministeren har ikke opsættende virkning, medmindre den, der har truffet afgørelsen, eller justitsministeren træffer bestemmelse herom.

Efter retsplejelovens § 778 indgives varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd til vedkommende fængselsinspektør (arrestinspektør) eller til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Har klageren ikke fået medhold, eller er der ikke truffet endelig afgørelse inden 2 uger efter indgivelsen, kan klagen indbringes for retten på det sted, hvor varetægtsfængslet er beliggende.

Retten kan afvise at iværksætte en undersøgelse, hvis klagen findes åbenbart grundløs, hvis den angår forhold af uvæsentlig betydning, eller hvis den indgives mere end 4 uger efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

Når undersøgelsen er afsluttet, afgiver retten en redegørelse herfor, som sendes til klageren, til den klagen angår og til fængselsinspektøren (arrestinspektøren) samt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan varetægtsarrestanten kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol af besøg forelægges retten til afgørelse.

Efter retsplejelovens § 772, stk. 1, skal spørgsmålet, om politiets tilbageholdelse af et brev til eller fra en varetægtsarrestant skal opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse.

Såfremt politiet efter retsplejelovens § 770 bestemmer, at der af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed skal foretages andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder, kan varetægtsarrestanten efter retsplejelovens § 773 forlange spørgsmålet om opretholdelsen af begrænsningerne forelagt retten til afgørelse.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2003.

Bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægt ophæves.

Følgende cirkulærer m.v. ophæves eller bortfalder: Cirkulæreskrivelse af 27. april 2000 om kontrol af besøgende i arresthusene via Kriminalregistret.

Endvidere ophæves eller bortfalder følgende skrivelser:

1. Cirkulære nr. 156 af 13. september 1978 om anbringelse af varetægtsarrestanter.

1. Cirkulære nr. 160 af 13. september 1978 om udgang til varetægtsarrestanter.

1. Cirkulære nr. 220 af 19. december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v.

1. Cirkulærskrivelse af 28. januar 1981 om retningslinier med hensyn til kontrollen med, at adgangen til besøg hos indsatte i lukkede institutioner ikke benyttes til indsmugling.

1. Cirkulæreskrivelse af 19. januar 1993 om faste besøgende til indsatte.

1. Cirkulæreskrivelse nr. 125 af 29. juni 1998 om adgangen til at medbringe mobiltelefoner ved besøg.

1. Skrivelse af 6. januar 1940 om iværksættelse af rettens løsladelsesbeslutning.

1. Skrivelse af 28. januar 1981 om retningslinier med hensyn til kontrollen med, at adgangen til besøg hos indsatte i lukkede institutioner ikke benyttes til indsmugling.

1. Skrivelse af 19. januar 1993 om cirkulæreskrivelse om faste besøgende til indsatte.

Justitsministeriet, den 6. november 2003, den 6. november 2003

/Lene Espersen William Rentzmann/