TheLawyer.sh
Tilbage

Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretræner (Flight and Navigation Procedures Trainer, FNPT) i henhold til JAR-STD 3H

DanmarkBekendtgørelse2003

BEK nr 9002 af 10/01/2003 I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:

  1. Referencedokumenter 1.1 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-STD 3H, Flight & Navigation Procedures Trainer, Section 2, Acceptable Means of Compliance (AMC) / Interpretative and Explanatory Material (IEM), seneste udgave. 1.2 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-1, Definitions and Abbreviations, seneste udgave. 1.3 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og pkt. 1.2, kan købes gennem Global Info Centre IHS Nordic A.S. Strandvejen 130 2900 Hellerup Tlf.: 3940 2244 Telefax: 3940 2300
  2. Definitioner "The Authority" Hvor der i JAR-STD 3H nævnes "the Authority", betyder det Statens Luftfartsvæsen. FNPT (Flight and Navigation Procedures Trainer): Ved FNPT forstås i denne BL en træningsanordning, som repræsenterer cockpitindretningen, inklusive monteret udstyr og computerprogrammer, der er nødvendige for at repræsentere en helikopter under flyveforhold i et sådant omfang, at systemerne synes at fungere som i en helikopter. FNPT'en skal overholde de minimumsstandarder, der er fastsat for klassificering af den enkelte FNPT type. Der skelnes mellem tre typer FNPT: FNPT type 1, FNPT type II og FNPT type III. FNPT-bruger (FNPT user): Ved FNPT-bruger forstås den person, organisation eller det selskab, der ansøger om godkendelse af et uddannelsesprogram baseret på anvendelse af en bestemt FNPT. FNPT-operatør (FNPT operator): Ved FNPT-operatør forstås den person, organisation eller det selskab, der over for Statens Luftfartsvæsen er direkte ansvarlig for ansøgning om og vedligeholdelse af klassificering af en bestemt FNPT. Klassificering: Ved "klassificering af en FNPT" forstås i denne BL det, som i JAR STD 3H er betegnet som "FNPT Qualification". Anm.: Definitioner af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i JAR-STD 3H, findes i JAR-1, "Definitions and Abbreviations".
  3. Anvendelsesområde Denne BL fastsætter bestemmelser for klassificering og fornyet klassificering af FNPT, der anvendes i forbindelse med uddannelser, hvori indgår FNPT-uddannelsesprogrammer, der i henhold til gældende bestemmelser skal være godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
  4. Generelt 4.1 Ansøgning om klassificering af en FNPT indsendes af FNPT-operatøren til Statens Luftfartsvæsen senest 3 måneder, før klassificeringen skal anvendes i forbindelse med godkendelse af FNPT-uddannelses-programmer. 4.2 Ansøgning om godkendelse af FNPT-uddannelsesprogrammer indsendes af FNPT-brugeren til Statens Luftfartsvæsen bilagt gyldigt klassificeringsbevis for den FNPT, der agtes anvendt. 4.3 Efter tilfredsstillende evaluering af FNPT'en udsteder Statens Luftfartsvæsen et klassificeringsbevis (FNPT Qualification Certificate), normalt med en gyldighed på 12 måneder. Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere gyldighedsperiode.
selskab

4.4 Fornyet klassificering skal have fundet sted inden for 60 dage før udløbet af den hidtidige klassificering, hvis den nye gyldighedsperiode skal gælde fra udløbet af den hidtidige. 4.5 FNPT'er, der pr. 15. februar 2003 er godkendt af Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med uddannelsesprogrammer, kan i perioden frem til 1. januar 2009 fortsat anvendes i overensstemmelse med denne godkendelse på de betingelser, der fremgår af JAR-STD 3H.035. 4.6 FNPT'er, der pr. 15. februar 2003 ikke er godkendt af Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med uddannelsesprogrammer, skal være klassificeret i henhold til JAR-STD 3H, før de kan anvendes i forbindelse med uddannelsesprogrammer, der i henhold til gældende bestemmelser skal være godkendt af Statens Luftfartsvæsen. 5. Dispensation Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser. 6. Klageadgang Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet. 7. Straf 7.1 Anvendelse af FNPT'er i strid med bestemmelserne i pkt. 4.5 og 4.6 straffes med bøde. 7.2 For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14. 8. Ikrafttræden Denne BL træder i kraft den 15. februar 2003.

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003
Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretræner (Flight and Navigation Procedures Trainer, FNPT) i henhold til JAR-STD 3H | TheLawyer.sh