TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. efter § 59 i lov om aktiv socialpolitik

BEK nr 920 af 20/11/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Den hidtidige arbejdsindtægt, der ligger til grund for nedsættelsen af revalideringsydelsen efter § 59, stk. 1, er den årsløn, der efter § 7 i lov om erstatningsansvar og § 41, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er fastsat ved beregningen af den løbende udbetaling af erstatning m.v. Er der tale om en årsløn fastsat efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, finder det i § 41, stk. 3, nævnte maksimum ikke anvendelse.

§ 2

Hvis der ikke er fastsat en årsløn efter § 1, beregnes årslønnen efter principperne i § 41, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, dog således at beregning af årslønnen efter § 41, stk. 1, 1. pkt., sker som den samlede arbejdsfortjeneste i året forud for revalideringen påbegyndes.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2003, og gælder for tilbud om revalidering, hvor første udbetaling finder sted den 1. december 2003 eller senere.

Stk. 2

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1998 om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. (om nedsættelse af revalideringsydelsen).


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. november 2003, den 20. november 2003

/Marie Hansen Kim Svendsen-Tune/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003