Bekendtgørelse om vejledende investeringsrammer til bygningsfornyelse m.v. og kommunernes brug af BFO&BFU-systemet

Ved begyndelsen af året opgør Erhvervs- og Boligstyrelsen størrelsen af nettorammen til fordeling mellem kommunerne.

Nettorammen udgør den på finansloven fastsatte investeringsramme til byfornyelsesaktiviteter fratrukket den del, der reserveres til helhedsorienteret byfornyelse, byfornyelsesforsøg samt til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, jf. § 91, stk. 2, i lov om byfornyelse. I den del af investeringsrammen, som reserveres til de i 1. pkt. nævnte formål, fradrages en eventuel overført restramme vedrørende reserverede beløb fra foregående finansår.

Den vejledende investeringsramme, som meddeles den enkelte kommune, jf. § 91, stk. 1, i lov om byfornyelse, opgøres som summen af grundfordelingen efter fordelingstal, opsparingstillægget, kommunens andel efter fordelingstal af den generelle overudmelding samt kommunens andel efter fordelingstal af en eventuel overført nettoramme fra foregående finansår.

Den enkelte kommunes fordelingstal fastsættes af Erhvervs- og Boligstyrelsen på grundlag af objektive kriterier, som afspejler kommunens byfornyelsesbehov. Fordelingstallet udtrykker kommunens andel af det totale byfornyelsesbehov for hele landet. Fordelingstallet fastsættes i procent med tre decimaler.

Grundfordelingen opgøres som kommunens andel af nettorammen efter fordelingstal.

For hvert af de foregående tre år beregnes for hver kommune et uforbrugt fordelingstal i forhold til grundfordelingen. Hvis det samlede uforbrugte fordelingstal for de tre år er positivt, tildeles kommunen et opsparingstillæg, der opgøres som en andel af nettorammen svarende til det uforbrugte fordelingstal.

Den generelle overudmelding for hele landet søges fastsat således, at alle kommuner, der ønsker det, i løbet af året kan hjemtage bindende tilsagn inden for den meddelte vejledende investeringsramme. Den generelle overudmelding fordeles mellem samtlige kommuner efter fordelingstal.

Et eventuelt overført beløb fra året forinden fordeles mellem samtlige kommuner efter fordelingstal.

Kommunens vejledende investeringsramme opgøres i mill. kr. med en decimal.

Kommunen tildeles som minimum en vejledende investeringsramme på 0,5 mill. kr.

Erhvervs- og Boligstyrelsen meddeler hvert år en frist inden for hvilken kommunerne kan hjemtage bindende tilsagn inden for de tildelte vejledende investeringsrammer.

Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist bortfalder den del af kommunens vejledende investeringsramme, som ikke er brugt til hjemtagelse af bindende tilsagn.

Hvis nettorammen med tillæg af eventuel overført nettoramme fra foregående finansår opbruges inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan ingen kommune hjemtage bindende tilsagn i den resterende del af året.

Et bindende tilsagn kan tilbageføres til kommunens vejledende investeringsramme, hvis kommunen bortfalder det i samme finansår som det er hjemtaget og inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.

Følgende beløb belaster kommunens vejledende investeringsramme:

Uanset bestemmelsen i stk. 1 fragår følgende beløb ikke kommunens vejledende investeringsramme:

Moms belaster kommunens vejledende investeringsramme på følgende måde:

I tilsagnsåret 2003 kan den enkelte kommune maksimalt anvende 60 pct. af investeringsrammen til refusion af udgifter som nævnt i byfornyelseslovens § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16. I tilsagnsåret 2004 og i hvert af de følgende år kan den enkelte kommune maksimalt anvende 50 pct. af investeringsrammen til refusion af udgifter som nævnt i byfornyelseslovens § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16, jf. byfornyelseslovens § 90, stk. 1.

1. Støtteberettigede udgifter til ombygningsarbejder, jf. kapitel 3 og 4, i lov om byfornyelse, efter fradrag for støtte efter anden lovgivning, fradrag for indestående på vedligeholdelses- og forbedringskonti samt fradrag i byggelånsrenter for indkomstskattepligtige ejere og selskaber. De støtteberettigede udgifter opgøres inklusive tillægget til dækning af låneomkostninger, som gives i forbindelse med beregningen af forbedringstilskud til værdiforøgende udgifter.

1. Den godkendte anskaffelsessum for nybyggeri, jf. kapitel 4, i lov om byfornyelse. Den godkendte anskaffelsessum opgøres inklusive beboerindskud, egenkapital og andelshaverindskud, jf. § 82 i lov om byfornyelse.

1. De samlede refusionsberettigede udgifter, der afholdes af kommunen, jf. § 87, stk. 1 og 2, i lov om byfornyelse.

1. Kommunale og statslige støttemidler til bygningsforbedringsudvalg, jf. § 131, stk. 1, i lov om byfornyelse.

1. Udgifter, som efter reglerne om forhandlet finansiering afholdes uden offentlig støtte, jf. § 57 i lov om byfornyelse.

1. Udgifter til beslutninger om ombygninger og nybyggeri, hvor kommunalbestyrelsen selv afholder den offentlige støtte, jf. § 56, stk. 4, i lov om byfornyelse.

1. Engangstilskud, jf. § 61 a i lov om byfornyelse.

1. Erstatninger for ombygnings- og nybygningstab, jf. § 62 og § 84, stk. 2, i lov om byfornyelse.

1. Udgifter, som fragår en ekstraordinær investeringsramme, som kommunen, jf. § 91, stk. 2, i lov om byfornyelse, tildeles til byfornyelsesforsøg og til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver.

1. Refusionsberettigede udgifter, jf. § 87, stk. 1 og 2, i lov om byfornyelse, med undtagelse af ombygnings- og nybygningstab samt engangstilskud, belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter eksklusive moms.

1. Værdiforøgende udgifter samt ombygnings- og nybygningstab belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter inklusive moms, uanset om kommunen i gennemførelsesfasen har fået refunderet momsen via den kommunale momsudligningsordning.

Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner indgår en aftale om tildeling af en fælles vejledende investeringsramme, jf. lov om byfornyelse § 91, stk. 3, skal kommunalbestyrelserne i de pågældende kommuner indsende en skriftlig erklæring herom til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Den skriftlige erklæring skal for hver enkelt kommune, som er omfattet af aftalen, indeholde følgende oplysninger:

Aftalen skal være tiltrådt af kommunalbestyrelserne i samtlige kommuner, som er berørt af aftalen, og den skriftlige erklæring, jf. stk. 1, skal indsendes til Erhvervs- og Boligstyrelsen i underskrevet stand.

Det er kommunalbestyrelsernes ansvar, at oplysningerne i den skriftlige erklæring, jf. stk. 1, er tilstrækkelige og korrekte.

Den skriftlige erklæring, jf. stk. 1, skal være Erhvervs- og Boligstyrelsen i hænde inden udgangen af november i det finansår, aftalen vedrører.

1. Det beløb, kommunen i det pågældende finansår afgiver af sin egen vejledende investeringsramme, og den del af beløbet, som skal bruges til mertilsagn.

1. Det beløb, kommunen i det pågældende finansår modtager fra den fælles vejledende investeringsramme, og den del af beløbet, som skal bruges til mertilsagn.

Den skriftlige erklæring, jf. stk. 1, kan alene vedrøre et enkelt finansår.

Beløbene, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal være opgjort i hele tusinde kroner.

Vejledende investeringsramme, som overføres fra en kommune til en anden, kan ikke indgå i beregningen af opsparingstillæg for giverkommunen.

Vejledende investeringsramme, som overføres fra en kommune til en anden, kan ikke danne grundlag for beregning af opsparingstillæg for modtagerkommunen.

Vejledende investeringsramme, som i et finansår er overført fra en kommune til en anden, men som ikke forbruges i løbet af det pågældende finansår, falder bort ved udgangen af året.

Udgiften til ændring af rammeregisteret i forbindelse med overførsel af vejledende investeringsramme mellem kommunerne deles ligeligt mellem de kommuner, som modtager vejledende investeringsramme i forbindelse med aftalen.

For beslutninger med hovedtilsagnsdato efter 31. december 2000 og for lånetilbud med tilsagnsdato efter 31. december 2000, jf. lov om byfornyelse § 91 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen alene gøre brug af sin tildelte vejledende investeringsramme gennem det administrative edb-system BFO&BFU.

For beslutninger med hovedtilsagnsdato efter 31. december 2000 og for lånetilbud med tilsagnsdato efter 31. december 2000 er kommunalbestyrelsen forpligtet til gennem BFO&BFU-systemet at hjemtage bindende tilsagnsramme til hovedtilsagn, mertilsagn, lånetilbud samt supplerende lånetilbud, jf. lov om byfornyelse § 91 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens indberetning til BFO&BFU-systemet af et lånetilbud eller et supplerende lånetilbud, jf. lov om byfornyelse § 91 a, stk. 1, skal ske umiddelbart forud for bygningsforbedringsudvalgets meddelelse af det pågældende lånetilbud eller supplerende lånetilbud til ejeren. De statslige og kommunale støttemidler, jf. lov om byfornyelse § 131, stk. 1, fragår kommunens vejledende investeringsramme, når lånetilbuddet eller det supplerende lånetilbud indberettes.

For beslutninger med hovedtilsagnsdato efter 31. december 2000 er kommunalbestyrelsen forpligtet til gennem BFO&BFU-systemet at indberette oplysninger om kommunens tilsagn og mertilsagn til ejer om forbedringstilskud og erstatning, jf. lov om byfornyelse § 56, stk. 1. Indberetning til BFO&BFU-systemet skal ske samtidig med meddelelse af tilsagn eller mertilsagn til ejer.

For beslutninger med hovedtilsagnsdato efter 31. december 2000 er kommunalbestyrelsen forpligtet til gennem BFO&BFU-systemet at indberette byggeregnskabet, jf. lov om byfornyelse § 74.

Indberetning af byggeregnskabet skal ske senest 30 dage efter datoen for kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeregnskabet.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til gennem BFO&BFU-systemet at indberette oplysninger om lån ydet efter lov om byfornyelse § 134, hvis tilsagnsdatoen for lånetilbuddet ligger efter 31. december 2000.

Indberetning af oplysninger om lån efter stk. 1 skal ske senest 30 dage efter datoen for bygningsforbedringsudvalgets udbetaling af lånet.

Kommunalbestyrelsens anmodning til Finansstyrelsen om udbetaling af statslig refusion skal for beslutninger med hovedtilsagnsdato efter 31. december 2000 og for lånetilbud med tilsagnsdato efter 31. december 2000 ske gennem BFO&BFU-systemet.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at indberette alle de oplysninger, som kræves af BFO&BFU-systemet.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de oplysninger, som indberettes til BFO&BFU-systemet, er tilstrækkelige og korrekte.

Udgiften til driften af BFO&BFU-systemet fordeles på de kommuner, som opretter beslutninger i systemet.

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at oplysninger indberettet i BFO&BFU-systemet i forbindelse med en beslutning ikke er korrekte, påhviler det kommunalbestyrelsen at rette fejlindberetningen, hvis dette er muligt. Hvis Erhvervs- og Boligstyrelsen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen retter en fejlindberetning, afholdes Erhvervs- og Boligstyrelsens eventuelle udgifter herved til ekstern bistand af kommunen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. februar 2003.

Bekendtgørelsen har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagn til hovedtilsagn eller lånetilbud efter 31. december 2002.

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 6. februar 2003, den 6. februar 2003

/Frank Bundgaard Margrete Pump/