TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.

BEK nr 937 af 26/11/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Lov om arbejdsskadesikring gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.:1)

  1. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser under ophold på en uddannelsesinstitution, når deltageren ikke har en arbejdsgiver og skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
  1. Elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 22 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.
  1. Elever i erhvervsuddannelser under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
  1. Elever i landbrugsuddannelser under skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 2, i lov om landbrugsuddannelser.
  1. Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser.
  1. Deltagere på produktionsskoler, der udløser statstilskud efter lov om produktionsskoler, eller for hvem skolen opkræver betaling efter lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler.
  1. Elever efter lov om erhvervsuddannelser og elever efter lov om landbrugsuddannelser, der modtager løn under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale.
  1. Deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  1. Studerende, der som led i en maritim uddannelse er på et skoleskib eller er på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold, jf. § 18 i lov om maritime uddannelser.
  1. Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.
  1. Deltagere i tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 113 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats.
  1. Uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte eller er udbudt efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der på en offentlig eller privat arbejdsplads, som led i en erhvervsrettet uddannelse, deltager i praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen.

§ 2

Praktikværter/arbejdsgivere for de i § 1, nr. 7 og 12, samt for de i noten nævnte personer er sikringspligtige arbejdsgivere, jf. §§ 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2004.


Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003, den 26. november 2003

/Claus Hjort Frederiksen Ole Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003