Bekendtgørelse om Arbejdsskadestyrelsens behandling af klager over styrelsens afgørelser
BEK nr 951 af 26/11/2003 I medfør af § 44, stk. 9, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, § 2, stk. 2, i lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., § 55, stk. 9, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, og § 9, stk. 7, i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978, som ændret ved § 2 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, fastsættes:
§ 1. Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse:
- et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
- staten, en kommune eller en arbejdsgiver, der ikke har afgivet risikoen efter loven til et forsikringsselskab, jf. § 48, stk. 5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring eller § 5, stk. 5, og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
§ 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af
- den tilskadekomne eller dennes efterladte,
- forsikringsselskabet i sager om ulykker,
- Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme,
- arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, og
- Forsikring & Pension i sager om ulykker, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres til § 48, stk. 6, og § 52 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 3. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af
- den tilskadekomne eller dennes efterladte,
- forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger,
- Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme,
- arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, og
- Forsikring & Pension i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres til § 5, stk. 6, og § 47 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
(Stk. 5)
§ 4. Arbejdsskadestyrelsen skal genvurdere en afgørelse, som der klages over. Derfor skal klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser indgives til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Arbejdsgivere bør samtidig med indgivelse af klage til Arbejdsskadestyrelsen underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring herom. Stk. 3. Hvis klageren sender sin klage direkte til Den Sociale Ankestyrelse, sendes klagen straks videre til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt. Stk. 4. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Hvis den, der klager, opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark på afgørelsens tidspunkt, er klagefristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er klagefristen 3 måneder. Klagen er rettidig, hvis den modtages senest ved kontortids ophør på fristdagen. Stk. 5. Hvis klagen ikke er indgivet inden for fristen, skal Arbejdsskadestyrelsen straks sende klagen til Den Sociale Ankestyrelse med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.
§ 5. Arbejdsskadestyrelsens genvurdering omfatter afgørelser, der indeholder faktuelle eller retlige fejl. Genvurderingen omfatter ikke et ændret skøn på samme afgørelsesgrundlag uden sådanne fejl.
(Stk. 4)
§ 6. Hvis Arbejdsskadestyrelsen efter genvurderingen giver klageren helt eller delvist medhold, sendes ny afgørelse til sagens parter inden 4 uger efter modtagelsen af klagen. Den nye afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Stk. 2. En ny afgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, har virkning fra tidspunktet for den første afgørelse. Stk. 3. Hvis Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen, ledsaget af en begrundelse for afslaget, til Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Sagens parter orienteres om oversendelsen til Den Sociale Ankestyrelse og begrundelsen herfor. Stk. 4. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for en frist på 4 uger på grund af, at der skal indhentes yderligere oplysninger, vurderinger m.m., skal sagens parter have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.
§ 7. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for at være hastende, skal Arbejdsskadestyrelsen straks genvurdere sagen og sende ny afgørelse herom til sagens parter. Hvis Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til Den Sociale Ankestyrelse.
(Stk. 3)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på klager over afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., der er truffet på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 586 af 21. juni 2001 om behandling af klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser ophæves.
Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003, den 26. november 2003 /Claus Hjort Frederiksen Ole Pontoppidan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003