Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl.
BEK nr 952 af 26/11/2003 I medfør af § 3 i lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. fastsættes efter forhandling med Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet:
(Stk. 4)
§ 1. En tjenesteskade, dvs. en ulykke eller en sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten eller de forhold, hvorunder den foregår, og som må antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes til en af ministeriet udpeget forsikringsenhed eller Arbejdsskadestyrelsen snarest muligt. Stk. 2. Er en tjenesteskade ikke anmeldt efter stk. 1, og har skaden medført, at tilskadekomne ikke på 5-ugersdagen for skadens indtræden kan genoptage tjenesten eller sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldelse ske senest 9 dage herefter. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at være forårsaget af en tjenesteskade. Det samme gælder ethvert dødsfald indtruffet på tjenestestedet eller i øvrigt under tjenesten. Underretning skal finde sted, selv om den tjenesteskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 4. Tjenesteskade skal altid anmeldes, når tilskadekomne selv kræver det.
(Stk. 4)
§ 2. Anmeldelsespligten påhviler den afdeling eller det tjenestested, hvor den tilskadekomne forrettede tjeneste, da tjenesteskaden skete eller blev konstateret. Stk. 2. For personer, der aftjener civil værnepligt (militærnægtere), påhviler anmeldelsespligten administrationen for civil værnepligt (militærnægteradministrationen). Stk. 3. For personer, der aftjener værnepligt ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, påhviler anmeldelsespligten Mellemfolkeligt Samvirkes regionalkontor, som gennem hovedkontoret i Danmark sender anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 4. For personer, der gør tjeneste som frivillige i hjemmeværnet eller redningsberedskabet, eller som er udtaget til at forrette tjeneste inden for redningsberedskabet, påhviler anmeldelsespligten den ansvarlige leder på tjenestestedet.
(Stk. 3)
§ 3. Anmeldelse skal ske på en blanket, der er udarbejdet eller godkendt af Arbejdsskadestyrelsen, eller elektronisk efter tilmelding til eller godkendelse af Arbejdsskadestyrelsen og skal indeholde oplysninger om følgende: Stk. 2. Fra den anmeldende myndighed oplyses
- tilskadekomnes fulde navn og cpr-nr. samt for værnepligtige tillige dato for begyndelse og forventet eller stedfunden afslutning af værnepligten,
- tid og sted for tjenesteskadens indtræden og oplysning om de nærmere omstændigheder ved den,
- navn og adresse på eventuelle vidner,
- om og af hvem der eventuelt er optaget rapport om tilfældet (politi, auditør). Stk. 3. Fra den behandlende læge oplyses
- tidspunktet for den første lægebehandling,
- årsagen til tjenesteskadens opståen, tidspunktet for de første sygdomstegn og hvordan sygdommen udviklede sig,
- den første undersøgelses fund af sygelige forandringer (objektive fund), der skyldes tjenesteskaden,
- diagnose,
- eventuelle forudbestående lidelser,
- om tilfældet må antages at medføre varigt mén og/eller uarbejdsdygtighed i mere end 5 uger og
- hvor eventuel behandling eller optræning skal finde sted.
§ 4. Ved hjemsendelsen skal den værnepligtige spørges, om pågældende mener at have krav på ydelser efter loven, og i bekræftende fald skal anmeldelse til den af ministeriet udpegede forsikringsenhed eller Arbejdsskadestyrelsen finde sted. Den værnepligtige skal orienteres om reglerne i lovens § 4 om anmeldelse af krav efter hjemsendelsen.
(Stk. 2)
§ 5. Den af ministeriet udpegede forsikringsenhed videresender snarest anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden:
- har medført eller må antages at ville medføre tilskadekomnes død, eller
- antages at ville medføre erstatning for fremtidige behandlingsudgifter, tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén eller
- har medført, at tilskadekomne endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget tjeneste i fuldt omfang. Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen tager derefter stilling til, om skaden hører under loven, og viderebehandler sagen.
(Stk. 3)
§ 6. Ved tjenesteskader, der antages kun at begrunde krav på ydelser under sagens behandling efter lov om arbejdsskadesikring, § 15 (sygebehandling og hjælpemidler m.m.), kan den af ministeriet udpegede forsikringsenhed selv tage stilling til kravet og udbetale eventuelle ydelser. Stk. 2. Samtidig med den af ministeriet udpegede forsikringsenheds beslutning skal tilskadekomne udtrykkeligt gøres opmærksom på, at skaden kan forelægges Arbejdsskadestyrelsen, hvis pågældende ikke er tilfreds med forsikringsenhedens standpunkt. Stk. 3. Kan den af ministeriet udpegede forsikringsenhed ikke tage stilling efter stk. 1, eller er tilskadekomne ikke tilfreds med forsikringsenhedens beslutning, jf. stk. 2, sender forsikringsenheden anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen med oplysning om, hvori tvivlen består, og med anmodning om en afgørelse. Samtidig underretter forsikringsenheden tilskadekomne om sagens stilling.
§ 7. Viser det sig, at et tilfælde, som den af ministeriet udpegede forsikringsenhed behandler efter § 6, stk. 1, må antages at begrunde krav på erstatning for fremtidige behandlingsudgifter, tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén, sender forsikringsenheden sagens akter til Arbejdsskadestyrelsen med oplysning om, hvad der er sket i sagen.
§ 8. Denne bekendtgørelse medfører ingen ændring i øvrige bestemmelser om anmeldelse af ulykker og sygdomme, der rammer værnepligtige.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004 og anvendes på skader, der indtræder fra og med denne dato. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 868 af 8. december 1998 om anmeldelse af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl., der dog fortsat finder anvendelse på skader, der indtræder før 1. januar 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003, den 26. november 2003 /Claus Hjort Frederiksen Ole Pontoppidan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003