TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om produktionsafgift på kartofler

DanmarkBekendtgørelse2003

BEK nr 973 af 04/12/2003 I medfør af § 6, stk. 1 og 5, § 10, stk. 1, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002, fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Ved salg af industrikartofler, der ikke forarbejdes i Danmark, læggekartofler og spisekartofler af dansk avl skal betales en afgift på 0,40 kr. pr. 100 kg. Stk. 2. Ved anvendelsen af kartofler af dansk avl til industriel forarbejdning i Danmark skal ligeledes betales en afgift på 0,40 kr. pr. 100 kg.

§ 2

§ 2. Ved salg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for overdragelse mod vederlag, herunder fordeling og levering.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Afgiftspligten efter § 1, stk. 1, påhviler

  1. kartoffelcentraler, kartoffelpakkerier og kartoffelavlere, der i medfør af bekendtgørelse om kartofler, er autoriseret som sorterevirksomhed for læggekartofler og spisekartofler,
  2. engrosvirksomheder, der er autoriseret, godkendt eller registreret i medfør af bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, og som klassificerer og emballerer spisekartofler,
  3. sortere- og engrosvirksomheder, der er afgiftspligtige efter nr. 1 og 2, samt ikke-autoriserede engrosvirksomheder og kartoffelavlere, der sælger industrikartofler, der ikke forarbejdes i Danmark og
  4. fysiske eller juridiske personer, der sælger spisekartofler af egen avl eller avl fra nærliggende bedrifter. Stk. 2. Afgiftspligten efter § 1, stk. 2, påhviler den pågældende forarbejdningsvirksomhed.
moms
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Afgift for læggekartofler og spisekartoflerskal betales første gang, de sælges. Stk. 2. Stk.1 gælder også ved salg til driftsmæssigt adskilte enheder inden for samme virksomhed. Stk. 3. Afgift på industrikartofler, der ikke forarbejdes i Danmark, skal betales første gang kartoflerne sælges til en udenlandsk modtager.

§ 5

§ 5. Afgiftsbeløbet skal fremgå af salgsafregningen.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Virksomheder og kartoffelavlere, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 1, nr. 1-3, skal hvert år pr. 31. december udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Stk. 2. Opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens regnskaber skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en driftsøkonomisk jordbrugskonsulent godkendt som særligt sagkyndig efter reglerne om støtteordning for yngre jordbrugere. Stk. 3. Hvis afgiftsgrundlaget er på 2.000 hkg. eller derunder, kan attestationen erstattes af en skriftlig erklæring fra den afgiftspligtige. Stk. 4. Opgørelsen skal senest den 10. marts indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel.

momsregnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Virksomheder, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, skal hvert år pr. 30. juni udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. Opgørelsen skal senest den 10. september indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel.

moms
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Fysiske eller juridiske personer, der sælger spisekartofler af egen avl eller avl fra nærliggende bedrifter, skal

  1. anmelde dette skriftligt til Kartoffelafgiftsfonden og
  2. udarbejde en opgørelse pr. 31. december over areal samt køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Stk. 2. Opgørelsen skal senest den 10. marts indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel. Stk. 3. Hvis det af opgørelsen til Kartoffelafgiftsfonden fremgår, at afgiftsbeløbet er på 100 kr. eller derunder, skal beløbet ikke indbetales til Kartoffelafgiftsfonden.
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Kartoffelafgiftsfonden kan efter skriftlig ansøgning godkende, at en virksomhed fraviger datoen for udarbejdelse af opgørelse til fonden og i stedet overholder datoen for virksomhedens regnskabsafslutning. Stk. 2. Opgørelsen skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden senest 70 dage efter regnskabsperiodens afslutning.

regnskab
§ 10

§ 10. Forfaldne afgifter skal indbetales til Kartoffelafgiftsfonden samtidig med indsendelse af de opgørelser, der er nævnt i §§ 6-8.

§ 11

§ 11. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter lovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

§ 12

§ 12. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter lovens § 21, herunder for de i § 11 nævnte rentebeløb.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Overtrædelse af §§ 6-8, og § 10 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer, m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 989 af 15. december 1997 om produktionsafgift på kartofler. Stk. 3.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003