Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet
BEK nr 975 af 26/11/2003 I medfør af § 45, stk. 21 og § 47, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 28. april 2003, med de ændringer, der følger af § 1, i lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven, § 13, stk. 2, i repatrieringsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002 samt § 14, stk. 2, og § 15, stk. 3, i lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsættes:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen anvendes for udbetaling af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber for de udgifter i integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og repatrieringsloven, som er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten.
§ 2. Bekendtgørelsen gælder for kommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
(Stk. 2)
§ 3. Kommuner foretager en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1. Stk. 2. Konteringen skal følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.
§ 4. For at opnå statsrefusion eller tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:
- Ydelsen/tilskuddet skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
- Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.
- Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.
Vilkår for tilskud efter integrationsloven samt tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Vilkår for tilskud efter integrationsloven samt tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 4)
§ 5. Grundtilskuddet efter integrationslovens § 45, stk. 4, ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter vedrørende udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 16 tilbydes et introduktionsprogram. Grundtilskuddet ydes også til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter til udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, eller § 23, stk. 4, ikke tilbydes en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Stk. 2. Grundtilskuddet ydes til den kommune, der efter registrering i Det Centrale Personregister er den enkelte udlændings bopælskommune, jf. integrationslovens § 4 og § 10. Stk. 3. Grundtilskuddet ydes i den 3-årige introduktionsperiode. Tilskuddet ydes for den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 4. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes grundtilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 3. Resultattilskud og tilskud efter den treårige introduktionsperiode
(Stk. 9)
§ 6. Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 1, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode har gennemført den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på og har bestået uddannelsens afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Prøven skal være bestået senest ved første prøvetermin efter den treårige introduktionsperiodes afslutning. Tilmeldingen til prøven skal være foretaget inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 2. Resultattilskud efter stk. 1, kan kun komme til udbetaling for prøver, der er bestået fra og med den 1. januar 2004. Stk. 3. Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 2, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær ustøttet beskæftigelse. Beskæftigelsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder i gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen. Beskæftigelsen skal være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 4. I opgørelsen af beskæftigelsen, jf. stk. 3, kan kun medregnes beskæftigelse, der er påbegyndt fra og med den 1. juli 2003. Stk. 5. I tilfælde, hvor antallet af timer i beskæftigelse efter stk. 3, ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, finder reglerne om omregning til timer i lov om arbejdsløshedsforsikring tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Resultattilskud efter stk. 1 og 2, udbetales kun for udlændinge, som har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter reglerne i integrationslovens § 19. Resultattilskuddene efter stk. 1 og 2 udbetales til den kommune, som på udbetalingstidspunktet er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen. Hvert af tilskuddene efter stk. 1 og 2 kan kun komme til udbetaling én gang. Stk. 7. Tilskud efter den treårige introduktionsperiode efter integrationsloven § 45, stk. 19, ydes i 2004 månedligt for hver udlænding, som har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005. Det er en betingelse, at den enkelte udlænding har været omfattet af introduktionsprogrammet. Stk. 8. Tilskud efter stk. 7, ydes for den første måned for udlændinge, som udgår af introduktionsperioden inden den 16. i måneden, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskud ydes for den sidste måned for udlændinge, som udgår af introduktionsperioden efter den 15. i måneden, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 9. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes tilskuddet efter stk. 7 til denne kommune efter reglen i stk. 8. Tilskud vedrørende udlændinge, der modtager et introduktionsprogram
(Stk. 7)
§ 7. Et fuldt introduktionsprogram udgør 37 timer om ugen inkl. forberedelse. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, stk. 8 og stk. 11, ydes for udlændinge, der har deltaget i et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, ydes endvidere for udlændinge, der har deltaget i et introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 20 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal, hvis det ved lægeerklæring eller en psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt program på grund af særlige forhold. Stk. 2. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, 1. pkt., ydes for udlændinge, der modtager tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, i det første år efter introduktionsprogrammets påbegyndelse. Tilskuddet skal dække udgifter i form af danskuddannelse efter integrationslovens § 21 og tilbud efter integrationslovens §§ 23 a-d. Stk. 3. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 1, ydes for udlændinge, som modtager tilbud om virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23 b eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 23 c. Det er en betingelse for at modtage tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 1, at tilbuddet efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Stk. 4. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, ydes for udlændinge, som modtager tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Der ydes dog ikke tilskud for udlændinges deltagelse i højskoleophold. Det er en betingelse for at modtage tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, at tilbuddet efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2 udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Stk. 5. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 7, ydes i én måned for hver udlænding, som deltager i ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, og som ydes støtte i form af en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d. Stk. 6. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, ydes for hver udlænding, der ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, og som modtager tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b eller 23 c. Tilskuddet ydes under forudsætning af, at udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. integrationslovens § 23, stk. 5. Der kan højest ydes tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, i 9 måneder. Stk. 7. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 10, ydes for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der ydes ikke programtilskud efter integrationsloven samtidig med tilskud efter integrationslovens § 45, stk.10.
(Stk. 17)
Stk. 8. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 11 ydes for hver måned en kommune giver tilbud om særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 4. Dette tilskud kan højest ydes i 3 måneder. For hver måned staten yder dette tilskud, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori staten yder tilskud. Stk. 9. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 14, ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse på gennemsnitligt mindst 15 timer ekskl. forberedelse om ugen inden for et tilskudskvartal. Stk. 10. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 15, ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse efter integrationslovens § 22 på gennemsnitligt mindst 5 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Stk. 11. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 1. pkt., ydes for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud og som modtager danskuddannelse efter integrationslovens § 22 eller som deltager i opkvalificering efter integrationslovens § 24 a, i gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 2. pkt., ydes i op til tre måneder for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud, og som får støtte i form af en mentorfunktion. Det er en betingelse, at danskuddannelsen og/eller det opkvalificerende forløb sammen med beskæftigelsen skal udgøre mindst 37 timer om ugen ekskl. forberedelse. Stk. 12. Det gennemsnitlige antal timer til danskuddannelse inden for tilskudskvartalet, jf. stk. 2-4, stk. 6 og stk. 8-11, opgøres i forhold til de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Stk. 13. Som grundlag for opgørelsen af antal timer under introduktionsprogrammet, jf. stk. 1-4, stk. 6 og stk. 8-11, anvendes det antal timer, som den enkelte kommunes udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens §§ 21 og 22, tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, og opkvalificering efter integrationslovens § 24 a er beregnet i forhold til. Stk. 14. For udlændinge, som henholdsvis påbegynder, færdiggør eller afbryder et introduktionsprogram i løbet af et tilskudskvartal, kan den gennemsnitlige ugentlige aktivitet, jf. stk. 1 og stk. 9-11, opgøres inden for en kalendermåned. Stk. 15. Tilskud efter stk. 1-11 ydes også i friperioden og måneder med helligdage, herunder fridage i forbindelse med helligdage. Stk. 16. Tilskud efter stk. 1-11 ydes for den første programmåned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. i måneden, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskud ydes for den sidste programmåned ved afslutning af et introduktionsprogram efter den 15. i måneden, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 17. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, der godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, udbetales tilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 16. Tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 6)
§ 8. Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ydes for personer, som deltager i danskuddannelse, og som ikke er omfattet af integrationsloven, eller er forsikret ledig, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Der skal foretages en løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen ikke omfatter udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og forsikrede ledige der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1. Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 ydes til den kommune, som efter registrering i Det Centrale Personregister er den enkelte kursists bopælskommune. Hvis en kursist fraflytter kommunen, kan fraflytningskommunen hjemtage tilskud efter stk. 1 for antallet af de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter gennemført indtil tidspunktet for fraflytning. Såfremt fraflytningskommunen afholder udgifter til lærerstøttede, skemalagte undervisningsaktiviteter efter tidspunktet for fraflytningen, og tilflytningskommunen ikke refunderer disse udgifter, kan disse aktiviteter ligeledes indgå i opgørelsen. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 1 opgøres ud fra skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Som grundlag for opgørelsen af skemalagte undervisningsaktiviteter anvendes antallet af skemalagte lærerstøttede timer/lektioner, som kommunen har forudbetalt i form af modultakster eller andet, eller har forpligtiget sig til at betale for hos udbyderen af danskuddannelse. Stk. 5. I tilfælde af, at en kursist udebliver fra de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, som kommunen har forpligtet sig til at betale for, jf. stk. 4, kan kommunen hjemtage tilskud i op til tre måneder efter udeblivelsen er konstateret. Der kan dog maksimalt indregnes den skemalagte lærerstøttede aktivitet, som kommunen har forpligtet sig til at betale for. Stk. 6. Det er en forudsætning for hjemtagelse af tilskud, at kommunen kan dokumentere, at der er foretaget en systematisk opfølgning på de månedlige indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisternes fremmøde til undervisningen.
Kommunernes refusionsberettigede udgifter med tilbagebetalingspligt
Kommunernes refusionsberettigede udgifter med tilbagebetalingspligt
(Stk. 4)
§ 9. En ydelse med tilbagebetalingspligt anmeldes fuldt ud til refusion, når den udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 2. Hvis en udlænding, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt flytter til en anden kommune, skal denne kommune sørge for inddrivelsen og afregne indbetalte beløb én gang årligt til den tidligere opholdskommune, der fører betalingen til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigede udgifter. Stk. 3. Hvis et beløb, der har været holdt uden for refusionsordningen, tilbagebetales til en kommune, holdes tilbagebetalingen uden for refusionsordningen. Stk. 4. Beløb, der kræves tilbagebetalt på grund af modtagerens forhold, behandles som beskrevet i stk. 1 og stk. 2.
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne
(Stk. 2)
§ 10. Der skal være etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling samt for udbetaling af ydelser og tilskud, herunder for de anvendte edb-systemer. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinier for personmæssig adskillelse, må ikke fraviges. Stk. 2. Hvis en kommune ved registrering af sagen og beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et edb-system, og hvis databehandlingen helt eller delvis fortages af andre end den dataansvarlige kommune, skal kommunen sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.
(Stk. 2)
§ 11. Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og regnskabssystem bestående af,
- journal vedrørende ydelser,
- journal vedrørende tilskud,
- arkiv,
- personbogføring og
- tilskuds- og aktivitetsregistrering. Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter retningslinier for kommunernes registrering via Udlændingeinformationsportalen (UIP) af oplysninger om det tilbudte introduktionsprogram, tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsprogram og eventuelle undtagelser fra tilbud om introduktionsprogram. Journal vedrørende ydelser
§ 12. Al relevant dokumentation vedrørende ydelsesudbetalinger til udlændinge samt tilskudsbetalinger til kommunen skal journaliseres, jf. dog § 16-17. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil. Dokumentationen skal være let tilgængelig for revisionen. Anvendes forskellige journalsystemer vedrørende samme udlænding, skal dette, tillige med oplysning om, hvor ansvaret for pågældendes sag til enhver tid er placeret, fremgå af kommunens retningslinier for sagsbehandlingen og af oversigtsjournalen.
(Stk. 3)
§ 13. Grundlaget for tildeling af hjælpen (ydelsen), jf. § 4, herunder beregningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, der kan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, samt dokumentation herfor, skal fremgå af hver enkelt sag. Hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, skal årsagen hertil anføres. Stk. 2. Hvis en ydelse er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra de normale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom. Stk. 3. I mere omfattende sager, typisk sager med flere ydelses- eller foranstaltningstyper, skal der foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser og afgørelser i et regnskabsår (summarisk datooversigt).
(Stk. 8)
§ 14. I forbindelse med oprettelse af en sag, og inden der udbetales ydelser til en udlænding, skal følgende fremgå af sagen og være dokumenteret:
- Udlændingens CPR-nummer eller henvisningsnummer.
- Tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse.
- Tidspunkt for registrering i CPR-systemet.
- Statsborgerskab, herunder opholdsgrundlag.
- Bopæl.
- Civilstand.
- Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer).
- Udlændingens- og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf.
- Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program. Stk. 2. Såfremt udlændingen har adressebeskyttelse i CPR-registret, skal dette fremgå af den pågældendes sag. Stk. 3. Udlændingen skal ved sagens start udtrykkeligt orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens start og senere sagsopfølgning vil blive kontrolleret også ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form. Dette skal fremgå af sagen og være dokumenteret. Stk. 4. Det skal fremgå af sagen, hvilke ydelser, der er ydet til hver person eller familie, herunder om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, og om der er ydet hjælp eller iværksat foranstaltninger af anden art end kontante ydelser, som er af betydning for en oversigt over familiens samlede økonomi. Stk. 5. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret. Stk. 6. Hvis der undtagelsesvis ikke foreligger sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler, eller arbejdsgivere m.v. samt kopi af oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, skal årsagen hertil fremgå af sagen. Stk. 7. Hvis afgørelsen om, hvorvidt og med hvilke beløb en ydelse skal udbetales, helt eller delvis beror på et skøn, skal grundlaget herfor være angivet. Stk. 8. Oplysningerne nævnt i stk. 1, og de overvejelser og skøn, som i øvrigt ligger til grund for beslutninger i den enkelte sag, skal fremgå af sagen. Det gælder, uanset om overvejelser og skøn vedrører en gruppe af ensartede sager.
§ 15. Det skal af de enkelte sager fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning i sagen med henblik på en fornyet vurdering af økonomiske eller andre forhold. Sagerne skal endvidere indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Der skal minimum hver 3. måned foretages opfølgning på de enkelte sager.
§ 16. I sager, hvor kommunen skal tage hensyn til udlændingens økonomiske forhold for at tage stilling til, hvad der kan ydes i hjælp, kan kommunalbestyrelsen vælge at fravige reglerne om dokumentation og beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der er kopi i sagen af de bilag, som dokumenterer udlændingens økonomiske situation. Det er herved en forudsætning, at sagsbehandleren har set den nødvendige dokumentation for de økonomiske oplysninger, og at de økonomiske oplysninger samt dokumentationens art er noteret i sagen.
(Stk. 3)
§ 17. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse ikke er nødvendigt, at der ved følgende typer ydelser foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes hjælpen er anvendt:
- § 33 om hjælp ved forsørgelsessvigt,
- § 34 om hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer,
- § 35 om hjælp til enkeltudgifter,
- § 36 om hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling mv.,
- § 37 om hjælp til dækning af udgifter ved samværsret med børn under 18 år,
- § 38 om hjælp til dækning af udgifter ved et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet,
- § 39 om hjælp til flytning. Stk. 2. Den beløbsgrænse, som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan højest være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal i øvrigt være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering bestemme, at der i sager for enkeltpersoner skal være sædvanlig dokumentation.
§ 18. Bestemmelserne i § 15, finder alene anvendelse vedrørende ydelser efter integrationsloven. Individuel kontrakt for udlændinge omfattet af integrationsloven
(Stk. 2)
§ 19. For udlændinge omfattet af integrationslovens § 16 skal sagen indeholde en individuel kontrakt, der skal udarbejdes inden en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 19. Stk. 2. Det skal af kontrakten fremgå, hvilket introduktionsprogram, der er lagt for den enkelte udlænding i hvilke perioder. Omfanget og indholdet af det tilbudte forløb skal endvidere fremgå. Journal vedrørende tilskud i forbindelse med integrationsloven
(Stk. 9)
§ 20. Det tilbudte introduktionsprogram m.v. skal i sagen være rubriceret inden for de i integrationslovens § 45, stk. 4-19 anførte tilskudskategorier. Stk. 2. Sagen skal for det i § 7, stk. 1, 3. pkt. nævnte introduktionsprogram indeholde dokumentation i form af lægeerklæring eller psykologerklæring. Stk. 3. Sagen skal for den i § 7, stk. 7, nævnte persongruppe indeholde dokumentation i form af henvisning til opholdstilladelse som mindreårig uledsaget asylansøger. Stk. 4. Dokumentationen vedrørende den tilbudte danskuddannelse, herunder de løbende tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om fravær og sproglig udvikling samt øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten, skal foreligge på den enkelte sag. Stk. 5. Dokumentation vedrørende de tilbudte forløb efter integrationslovens §§ 23 og 24 a, herunder tilbudstype med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen deltager i, underskrevne aftaler om underretningspligt mellem kommunen og de enkelte tilbud efter §§ 23 og 24 a, eller den enkelte udlænding, skal fremgå af sagen. Stk. 6. Ydes hjælpen i form af løntilskud m.v. til en virksomhed skal der på personsagen være dokumentation for den indgåede aftale, herunder oplysninger om virksomhedens navn, CVR.nr., tlf.nr., kontaktperson og kontonummer. Stk. 7. Dokumentation for hjemtagelse af tilskud efter integrationslovens § 17, nr. 1 og 2 (resultattilskud), skal foreligge på den enkelte sag. Dokumentationen kan f.eks. bestå af dokumentation for a-skattebetaling, kopi af ansættelsesbrev og/eller kopi af prøvebevis. Stk. 8. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret. Stk. 9. Hvis der undtagelsesvis ikke foreligger sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra udbyderen af danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens §§ 23 og 24 a, skal årsagen hertil fremgå af sagen.
(Stk. 2)
§ 21. Det skal af de enkelte sager fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning på udlændingens deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram. Der skal minimum hver 3. måned foretages opfølgning på den individuelle kontrakt. Stk. 2. Det skal af sagen fremgå, hvilken fremgangsmåde, der har været anvendt, herunder hvilke forhold, der er kontrolleret, og hvilke oplysninger og erklæringer der er indhentet. Journal vedrørende tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 3)
§ 22. Der skal foreligge dokumentation for den tilbudte danskuddannelse for den enkelte udlænding, herunder løbende indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om fravær og sproglig udvikling samt øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten, og dokumentation for, at kommunen har foretaget en systematisk opfølgning på udbyderens indberetninger og øvrige tilbagemeldinger om kursisternes fravær. Stk. 2. Bestemmelserne i § 20, stk. 8 og § 21, finder tilsvarende anvendelse på aktivitetsregistreringen for tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. Der skal foreligge dokumentation for, at der foretages en løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen alene omfatter den personkreds, der er anført i § 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Arkivet
§ 23. De gældende regler for arkivering og kassation af andet kommunalt arkivmateriale finder anvendelse på det i § 11 nævnte arkiv. Personbogføring
(Stk. 4)
§ 24. Personbogføringen omfatter ydelser til hver udlænding eller familie efter de love, bekendtgørelsen omfatter, og skal indeholde oplysninger om:
- Udlændingens CPR-nummer.
- Ydelsesart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse).
- Beløb.
- Ydelsesdato. Stk. 2. Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over ydelser til hver udlænding eller familie, og om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt. Stk. 3. Ved årets udgang skal det fremgå af personbogføringen, om der er tale om ydelser med skattepligt. Stk. 4. Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende hjælp til forsørgelse efter integrationsloven ydet med tilbagebetalingspligt. De udestående fordringer skal være specificeret på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.
§ 25. Personbogføringen af ydelser efter integrationsloven skal ske løbende i overensstemmelse med den budgetspecifikation, som er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og som udgør refusionsgrundlaget for hver af de anvendte konti i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser. Dette gælder også de særlige konti for hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. § 24, stk. 4.
(Stk. 2)
§ 26. Hjælp efter integrationsloven skal registreres som ydet den udlænding, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, jf. dog stk. 2. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 2. Ydes hjælp til samlevende ægtefæller, herunder hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 i integrationsloven, hvor det ikke kan fastslås, hvem af ægtefællerne, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, registreres hjælpen som ydet til den ene af ægtefællerne. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 5)
§ 27. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal omfatte tilskud til kommunen efter integrationslovens § 45, stk. 4-19, og skal mindst indeholde oplysninger om,
- udlændingens CPR-nummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag, dato for registrering i CPR-systemet og dato for første påbegyndelse af introduktionsprogram,
- tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af det kommunale tilskud),
- tilskudsbeløb og
- tilskudsperiode. Stk. 2. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1. skal ske pr. udlænding, der udløser tilskud i overensstemmelse med den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede budgetspecifikation, som danner grundlag for tilskudsudbetalingen til kommunen. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 3. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1. skal udformes således, at der umiddelbart skal kunne foretages en opgørelse over tilskud udløst pr. udlænding. Stk. 4. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen for tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan foretages pr. udlænding, der udløser tilskud, eller som en samlet registrering for de personer, hvor kommunen hjemtager tilskud eller opkræver gebyrer. Der skal af sagen eller registreringen, eksempelvis via lister fra udbyderne af danskuddannelse, som minimum fremgå oplysninger om:
- udlændingens CPR-nummer,
- antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter for den enkelte udlænding,
- eventuel betaling af gebyr ved deltagelse i danskuddannelsen, og
- oplysninger om fremmøde og progression for den enkelte udlænding. Stk. 5. Kommunerne kan opfylde registreringskravene efter stk. 1-4 ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system.
§ 28. Bogføringen af udgifter i relation til tilskudsområder skal ske løbende i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser.
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion og tilskud
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion og tilskud
(Stk. 3)
§ 29. Anmodning om statsrefusion og tilskud fremsættes kvartalsvis over for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter og den forventede tilskudsberettigende aktivitet i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigede udgifter og den tilskudsberettigede aktivitet skal reguleres efter de faktiske udgifter gennem en løbende restafregning. Stk. 3. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter regler om fremgangsmåden, og fastsætter fristen for afgivelse af kvartalsopgørelser.
§ 30. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion og tilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Når de enkelte kommuners refusions- og tilskudsbeløb er fastlagt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet.
§ 31. Refusion og tilskud samt restafregning anvises til kommunens konto i Offentlig Betalingssystem (OBS), jf. lov nr. 1079 af 22. september 1993 som ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002, så den er til kommunens disposition den første bankdag i måneden i hver af de tre tilskudsmåneder.
(Stk. 2)
§ 32. Foreløbig restafregning finder sted én gang årligt og foretages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen afgive en foreløbig refusions- og tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 20. marts. Stk. 2. Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den foreløbige opgørelse indsendes, indbetale forskelsbeløbet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, udbetaler Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beløbet snarest.
(Stk. 3)
§ 33. Endelig restafregning sker én gang årligt og foretages af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal afgive den underskrevne endelige refusions- og tilskudsopgørelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I opgørelsen af det modtagne refusions- og tilskudsbeløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts. Stk. 3. Har kommunen ifølge den endelige refusions- og tilskudsopgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den endelige opgørelse indsendes, indbetale forskelsbeløbet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, udbetaler Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beløbet snarest efter ministeriets godkendelse af regnskabet.
§ 34. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter regler om fremgangsmåden for den foreløbige og den endelige restafregning.
§ 35. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan indgå aftale med Socialministeriet om, at Socialministeriet varetager de i §§ 29-34 nævnte opgaver på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations vegne.
(Stk. 8)
§ 36. Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion eller tilskud, og godkender kommunalbestyrelsen eller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion eller tilskud, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Stk. 3. Hvis kommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretage modregning. Stk. 4. Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås. Stk. 6. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 7. Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion eller tilskud ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusions- og tilskudsopgørelsen. Stk. 8. Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan dog beslutte, at der skal ske en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang.
Revision
Revision
§ 37. Revisionen af kommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden.
(Stk. 5)
§ 38. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Revisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen foretager en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Stk. 3. Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om kommunens forretningsgange og sagsbehandling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende. Stk. 4. Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol. Stk. 5. På baggrund af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations analyser og vurderinger kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration forlange, at revisor foretager en særlig omfattende gennemgang (temarevision) af et eller flere sagsområder og redegør for resultaterne af gennemgangen i den årlige revisionsberetning.
§ 39. Kommunen giver revisionen de oplysninger samt den adgang til at foretage undersøgelser m.v., som revisionen finder nødvendige, og yder revisionen den bistand, som revisionen anser for påkrævet for at udføre hvervet. Revisionens udførelse på refusionsområdet
(Stk. 6)
§ 40. Revisionen af personsager vedrørende statslige refusionsudbetalinger, udbetalt reintegrationsbistand og udbetalte introduktionsydelser skal som udgangspunkt omfatte et antal sager inden for hver enkelt af de konti, for hvilke der skal ske personbogføring, jf. §§ 3 og 25. Stk. 2. Revisionen kan undlade at foretage personsagsgennemgang hvert år på områder eller konti, hvor revisionen på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende. Revisionen redegør for og begrunder fravalget. Stk. 3. Udvælgelsen af stikprøver skal ske, således at der sikres en relevant repræsentativitet. Metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. Stk. 4. Revisionen efterprøver, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre. Stk. 5. Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 4, er opfyldt. Stk. 6. Revisionen påser, at inddrivelse af ydelser med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom. Revisionens udførelse på tilskudsområdet
(Stk. 3)
§ 41. Revisionen af regnskabet for statslige tilskud skal som udgangspunkt omfatte et antal sager inden for hvert enkelt tilskudsområde samt for hver enkelt konto, jf. § 3 og § 24, stk. 2. Stk. 2. Revisor skal efterprøve om kommunens opgørelse af tilskud er korrekt, herunder
- at betingelserne for, at kommunen kan opnå tilskud, er opfyldt og dokumenteret i sagen, jf. kap. 3,
- at der fra kommunens side er foretaget løbende opfølgning på den enkelte udlændings deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram efter integrationsloven,
- at antallet af introduktionsmåneder inden for de enkelte tilskudskategorier er opgjort korrekt,
- at der foreligger underskrevne og daterede aftaler for så vidt angår tilbud efter integrationslovens § 23,
- at de tilbudte forløb efter integrationsloven §§ 23 og 24 a, er i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser og bekendtgørelser på området,
- at der forligger individuelle kontrakter, jf. § 19, der kan rubriceres i forhold til de enkelte tilskudskategorier, og
- at indrapporteringer fra udbydere af danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens §§ 23 og 24 a, herunder underskrevne og daterede uddannelsesbeviser for de pågældende udlændinge, foreligger på sagen. Stk. 3. Revisionen kan undlade at foretage personsagsgennemgang hvert år på områder eller konti, hvor revisionen på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende. Revisionen redegør for og begrunder fravalget. Særlige regler om revision af regnskaber, når opgaven udføres af andre
(Stk. 2)
§ 42. Udføres opgaver for kommunen af andre aktører, herunder private, som ikke har egen revision, efterprøver kommunens revision de andre aktørers revisionsarbejder samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Stk. 2. Kravene i stk. 1 kan fraviges, hvis der alene er tale om køb af enkeltpladser, eller hvis den anden aktør er undergivet offentlig revision efter anden lovgivning.
(Stk. 3)
§ 43. Udføres opgaver for kommunen af andre aktører, herunder private, som har egen revision, skal kommunen sikre, at den anden aktørs revision er bekendt med kravene i denne bekendtgørelse. Kommunens revision påser, at regnskabet er undergivet betryggende revision. Den anden aktørs revision udfører revisionsarbejderne, herunder efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Den anden aktørs revision påtegner regnskabet og afgiver revisionsberetning, jf. § 46, om aktørens forhold til kommunen inden for den frist kommunen fastsætter. Stk. 2. Den anden aktørs revision skal straks give den anden aktør og kommunen meddelelse, hvis der ved revisionen konstateres tilsidesættelser af lovgivningen, der skønnes at have betydning for midlernes forvaltning. Stk. 3. Kravene i stk. 1 og 2 kan fraviges, hvis der alene er tale om køb af enkeltpladser, eller hvis den anden aktør er undergivet offentlig revision efter anden lovgivning. Opgørelse af statsrefusion og tilskud for kommuner
(Stk. 2)
§ 44. Den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse med tilhørende specifikationer forsyner revisionen med påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kommunens revisionsregulativ og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Påtegningen skal indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 45. Har revisionen påpeget, at beløb med urette er anmeldt til refusion, eller at der er hjemtaget for store tilskud fra staten, påser revisionen, at der sker tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion, henholdsvis kommer til udbetaling i form af tilskud. Beretning om revision af kommunernes regnskaber
(Stk. 5)
§ 46. Revisionen afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af kommunens regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1. Stk. 2. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. Stk. 3. I beretningen redegøres for, i hvilket omfang kommunen har sikret kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. Stk. 4. Der redegøres i beretningen nærmere for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget, jf. § 40, herunder antallet af udtagne sager og antallet af sager behæftet med fejl. Der redegøres for karakteren af konstaterede fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er berigtiget. Stk. 5. Revisionen redegør for, om eventuelle fejl er enkeltstående eller systematiske, samt for fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf, jf. stk. 4. Revisionen redegør for, hvorvidt der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvis der er konstateret fejl af mere systematisk karakter på området.
(Stk. 2)
§ 47. Senest samtidig med at revisionsberetninger m.v. for kommunens regnskaber indsendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i § 46 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på oea@inm.dk. Samtidig sendes besvarelsen til revisionen. Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de i § 1 nævnte områder. Ministeriet meddeler kommunalbestyrelsen og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.
§ 48. Har revisionen i årets løb afgivet delberetning, jf. lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 4, på områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1, skal revisionen underrette Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration herom. Rigsrevisors tilsyn med kommuner.
(Stk. 2)
§ 49. Rigsrevisor udøver tilsyn med de i § 1 nævnte områder i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Rigsrevisor kan af kommunen forlange alle sådanne oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for tilsynet, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 50. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan iværksætte revisionsmæssig stikprøvekontrol af udbetalte tilskud og refusioner.
Ikrafttræden.
Ikrafttræden.
(Stk. 3)
§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1170 af 17. december 2002 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1170 af 17. december 2002 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet finder dog fortsat anvendelse for så vidt angår tilskud og refusioner efter integrationsloven og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne samt refusioner efter repatrieringsloven, der er udbetalt i regnskabsåret 2003.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 26. november 2003, den 26. november 2003 /Bertel Haarder Mette Krüger Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003