TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker

DanmarkBekendtgørelse2003

BEK nr 986 af 08/12/2003 I medfør af lægelovens §§ 11 og 22, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001 om udøvelse af lægegerning, fastsættes:

§ 1

§ 1. Oplysninger om lægelig behandling af patienter på private sygehuse eller klinikker skal anmeldes til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 2

§ 2. Ved private sygehuse eller klinikker forstås i denne bekendtgørelse private sygehuse eller klinikker, hvor der foretages lægelig patientbehandling under indlæggelse og/eller ambulant lægelig patientbehandling.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Pligten til at foretage anmeldelse påhviler den for patientbehandlingen ansvarlige læge. Stk. 2. Det er ejeren af sygehuset eller klinikken, der har det overordnede ansvar for, at anmeldelse foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Anmeldelse skal foretages for såvel lægelig patientbehandling under indlæggelse som ambulant lægelig patientbehandling på sygehuset eller klinikken, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Der skal ikke foretages anmeldelse af lægelig patientbehandling, der er omfattet af den offentlige sygesikring. Stk. 3. Anmeldelsen skal være i overensstemmelse med det dataindhold, der er beskrevet i den til enhver tid gældende beskrivelse af »Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter«, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Anmeldelse af lægelig patientbehandling af indlagte og ambulante patienter skal ske hver for sig. Stk. 2. Anmeldelse skal ske senest den 10. i den måned, der følger efter måneden, hvori den lægelige patientbehandling har fundet sted. Stk. 3. Anmeldelse skal ske elektronisk i overensstemmelse med den brugermanual, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen og som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

§ 6

§ 6. Efter lægelovens § 22, stk. 1, straffes den læge, der gør sig skyldig i overtrædelse af bekendtgørelsen, med bøde.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 774 af 19. september 1995 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse/klinikker.

Sundhedsstyrelsen, den 8. december 2003, den 8. december 2003 /Jens Kristian Gøtrik Morten Hjulsager/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003