TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse samt mærkning af nonylphenol, nonylphenolethoxylat og cement

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1006 af 12/10/2004 I medfør af § 22, stk. 3, § 30, § 45, stk. 1, § 59, stk. 4, og § 60 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter import, salg og anvendelse af nonylphenol (C6H4(OH)C9H19) og nonylphenolethoxylat ((C2H4O)nC15H24O) og produkter, der indeholder disse stoffer. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter tillige import, salg og anvendelse af cement og produkter , der indeholder cement.

§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen berører ikke gyldigheden af eksisterende godkendelser af bekæmpelsesmidler indeholdende nonylphenolethoxylat som hjælpestof, der er meddelt inden den 17. juli 2003, indtil sådanne godkendelser udløber.

§ 3

§ 3. Import, salg og anvendelse af nonylphenol eller nonylphenolethoxylat som stof eller som bestanddel af produkter i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover er forbudt til følgende formål:

  1. Erhvervsmæssig rengøring, bortset fra
  • a) rensning i kontrollerede lukkede systemer til kemisk rensning, hvor rensningsmidlet genvindes eller forbrændes, og
  • b) rengøring i rengøringssystemer, hvor rengøringsmidlet genvindes eller forbrændes ved en særlig proces.
  1. Rengøring i private hjem.
  2. Tekstil- og læderforarbejdning, bortset fra
  • a) forarbejdning uden udledning af spildevand og
  • b) forarbejdning i systemer til affedtning af fåreskind, hvor procesvandet forbehandles ved en særlig proces, der helt fjerner den organiske del forud for biologisk spildevandsbehandling.
  1. Emulgator i pattedyp i landbruget.
  2. Metalforarbejdning, bortset fra metalforarbejdning i kontrollerede lukkede systemer, hvor rensningsmidlet genvindes eller forbrændes.
  3. Fremstilling af papir og papirmasse.
  4. Kosmetiske midler.
  5. Andre midler til personlig pleje, bortset fra spermicider.
  6. Hjælpestoffer i bekæmpelsesmidler.
leje
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Import, salg og anvendelse af cement eller cement som bestanddel af produkter er forbudt, hvis de i hydreret form indeholder mere end 0,0002%opløseligt chrom VI i forhold til den samlede tørvægt af cementen. Stk. 2. Hvis der anvendes reduktionsmidler, skal emballagen til cement og stoffer eller produkter, der indeholder cement, mærkes med klart læselige og uudslettelige oplysninger om emballeringsdato og om de lagerbetingelser og den lagringsperiode, der er hensigtsmæssige for at sikre, at reduktionsmidlet stadig er aktivt, og holder indholdet af opløseligt chrom VI under den grænse, der er anført i stk. 1. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 berører ikke andre bestemmelser om klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer og produkter. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke import, salg og anvendelse i forbindelse med kontrollerede lukkede og fuldautomatiserede processer, hvor cement og produkter, der indeholder cement udelukkende behandles maskinelt, og hvor der ikke er nogen mulighed for kontakt med huden.

§ 5

§ 5. Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 3 og § 4, stk. 1 og 2, med bøde. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor eller
  2. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
  3. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. oktober 2004. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse fra den 17. januar 2005.

Miljøministeriet, den 12. oktober 2004, den 12. oktober 2004 /Connie Hedegaard Helge Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004