TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 1015 af 18/10/2004 I medfør af § 10, stk. 3, § 13, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1 og 3, og § 52, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af 9. juni 2004, fastsættes:

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Transmissions- og distributionsselskaber, som er bevillingspligtige efter § 10 i lov om naturgasforsyning, skal betale 270 kr. pr. million Nm3naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, der tilgår deres ledningsnet. Stk. 2. Lagerselskaber som er bevillingspligtige efter § 10 i lov om naturgasforsyning, skal betale 290 kr. pr. million m 3 lagerkapacitet i deres lagre pr. år. Stk. 3. Forsyningspligtige selskaber, som er bevillingspligtige efter § 24 i lov om naturgasforsyning, skal betale 150 kr. pr. million Nm 3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , de tilfører de enkelte ledningsnet. Stk. 4. Hvis den nedre brændværdi for naturgas er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen pr. million Nm 3 i stk. 1 og 3 forholdsmæssigt. Stk. 5. De i stk. 1-3 opkrævede beløb anvendes til dækning af:

  1. Økonomi- og erhvervsministerens behandling af ansøgninger om bevilling til transmissions-, distributions- eller lagervirksomhed samt bevilling til forsyningspligtig virksomhed, jf. §§ 10 og 24 i lov om naturgasforsyning.
  2. Økonomi- og erhvervsministerens tilsyn med overholdelsen af vilkår i bevillinger, jf. § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.
  3. Økonomi- og erhvervsministerens behandling af ansøgninger om tilladelse til etablering af transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet, jf. § 13 i lov om naturgasforsyning.
  4. Økonomi- og erhvervsministerens behandling og vurdering af bevillingshaverens planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver efter lov om naturgasforsyning, jf. § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning.
  5. Energitilsynets opgaver efter lov om naturgasforsyning eller regler udstedt i henhold til lov om naturgasforsyning. Stk. 6. Det af transmissionsselskaberne opkrævede beløb, som nævnt i stk. 1, dækker desuden de med et godkendt privat ankenævns (Ankenævnet på energiområdet) oprettelse og drift forbundne udgifter vedrørende forhold på naturgasområdet.
selskab
§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Energistyrelsen opkræver den i § 1, stk. 1-3, nævnte betaling. Stk. 2. Betaling efter § 1, stk. 1, skal erlægges kvartalsvis på baggrund af opgørelser over målinger af naturgasmængder tilgået ledningsnettene i januar, april, juli og oktober kvartal. Betaling efter § 1, stk. 2, skal erlægges kvartalsvis på baggrund af opgørelser over lagerkapaciteten ved udgangen af januar, april, juli og oktober kvartal. Betaling efter § 1, stk. 3, skal erlægges kvartalsvis på baggrund af opgørelser over naturgasmængder leveret til kunderne i januar, april, juli og oktober kvartal. Stk. 3. Transmissions-, distributions- og lagerselskaber samt forsyningspligtige selskaber indberetter til Energistyrelsen de i stk. 2 nævnte opgørelser senest 30 dage efter kvartalets udløb. Opgørelser over naturgasmængder tilgået ledningsnettene anføres i Nm 3 med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Opgørelserne over lagerkapacitet anføres i m 3 . Stk. 4. Beløb, der erlægges efter stk. 2, indbetales senest 30 dage efter regningens udstedelse. Stk. 5. Der betales ikke moms af beløb, der erlægges efter denne bekendtgørelse. Dette gælder dog ikke for så vidt angår den del af den i § 1, stk. 1, nævnte betaling, som anvendes til dækning af de i § 1, stk. 6, nævnte udgifter. I forbindelse med opkrævningen vil det fremgå, hvor stor en del af betalingen der er moms. Stk. 6. Er opkrævede beløb efter § 1, stk. 1-3, ikke indbetalt rettidigt, skal der betales rente heraf i medfør af renteloven.

momsselskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Efter udløbet af et kalenderår udarbejder Energistyrelsen en opgørelse over de beløb, som de omfattede selskaber skal betale efter § 1, stk. 1-4, jf. stk. 5, for det pågældende år. Er der opkrævet for meget modregnes dette i senere indbetalinger, hvis indtægterne forventes at overstige Energistyrelsens og Energitilsynets langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. Statens Budgetvejledning. Stk. 2. Efter udløbet af et regnskabsår udarbejder Ankenævnet på energiområdet et endeligt regnskab , herunder enopgørelse over omkostninger forbundet med administrationen m.v. Er der opkrævet for meget til Ankenævnet på energiområdet i medfør af § 1, stk. 1, jf. stk. 6, modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Ankenævnet på energiområdet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Ankenævnet på energiområdets behandling af sager på gasområdet.

selskabregnskab
§ 4

§ 4. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1015 af 17. november 2000 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning ophæves. Stk. 3. Betaling for perioden fra 1. januar 2004 til og med 31. oktober 2004 opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1015 af 17. november 2000 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning. Betaling efter denne bekendtgørelses § 1, stk. 4, opkræves dog kun for perioden frem til og med 30. juni 2004.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 18. oktober 2004, den 18. oktober 2004 /Bendt Bendtsen Knud Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004