Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser\n(Optagelsesbekendtgørelsen)

BEK nr 1019 af 19/10/2004 (Optagelsesbekendtgørelsen) I medfør af § 6, stk. 2, 4 og 5, og § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen, § 6, stk. 2, 4 og 5, og § 7, stk. 2, i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, § 5, stk. 2, 4 og 5, og § 6, stk. 3, i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen samt § 27 b, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, og § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004 fastsættes følgende:

Optagelse og optagelsesbetingelser

Optagelse og optagelsesbetingelser

§ 1. Lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin 1. prioritet, afgør, om en ansøger har krav på optagelse i den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som sin 1. prioritet, og andre uddannelser med samme optagelseskrav. Stk. 2. Hvis en ansøger ikke opfylder kravene til optagelse efter stk. 1, og hvis ansøgeren som en af sine efterfølgende prioriteter har angivet en gymnasial uddannelse, der har andre optagelseskrav, afgør lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin højst prioriterede til denne uddannelse, om ansøgeren kan optages i uddannelsen.

§ 2. Krav på optagelse i uddannelserne til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) har en ansøger, der

1. søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse,
2. opfylder betingelserne i § 3,
3. ikke i sin uddannelsesplan er indstillet til optagelsesprøve, jf. § 12, af sin hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning,
4. afgiver en foreløbig tilkendegivelse om sine ønsker om studieretninger samt for en ansøger til uddannelserne til stx og hhx ønske om 2. fremmedsprog og for en ansøger til uddannelsen til stx desuden om kunstnerisk fag,
5. anvender Undervisningsministeriets ansøgningsskema, jf. § 20, og
6. rettidigt søger om optagelse.

§ 3. Optagelse i uddannelserne til stx, hhx og htx forudsætter, at ansøgeren opfylder følgende betingelser: a) dansk (skriftlig og mundtlig prøve), b) matematik (skriftlig og mundtlig prøve), c) engelsk (mundtlig prøve samt, hvis ansøgeren har aflagt 10. klasse-prøve, skriftlig prøve) og d) tysk eller fransk (mundtlig prøve samt, hvis ansøgeren har aflagt 10. klasse-prøve, skriftlig prøve).

1. Ansøgeren har afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og har udarbejdet en uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
2. Ansøgeren har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve i følgende fag, jf. dog stk. 2,
3. Ansøgeren har aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi/biologi/geografi, jf. dog stk. 3. Stk. 2. En ansøger kan i stedet for at opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 2, opfylde følgende betingelser:
4. Ansøgeren har aflagt folkeskolens afgangsprøver i de fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 2, nr. 3.
5. Ansøgeren har i direkte forlængelse af 9. klasse modtaget undervisning i 10. klasse på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole i dansk, engelsk og matematik.
6. Ansøgeren har efter gennemførelse af 10. klasse aflagt prøve i dansk, engelsk og matematik, hvad enten ansøgeren i disse fag har aflagt folkeskolens afgangsprøver eller har aflagt 10. klasse- prøve. Stk. 3. Biologi indgår i folkeskolens afgangsprøve fra 2006. Geografi indgår i folkeskolens afgangsprøve fra 2007.

§ 4. Krav på optagelse i uddannelsen til højere forberedelseseksamen (det 2-årige hf) har en ansøger, der

1. opfylder betingelserne i § 5,
2. søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse,
3. ikke i sin uddannelsesplan er indstillet til optagelsesprøve, jf. § 12, af sin hidtidige skole eller Ungdommens Udannelsesvejledning,
4. afgiver en foreløbig tilkendegivelse om sine ønsker om valgfag, hvis det ansøgte hf-kursus udbyder valgfag i grupper med et overordnet enme,
5. anvender Undervisningsministeriets ansøgningsskema, jf. § 20, og
6. rettidigt søger om optagelse.

§ 5. Optagelse i det 2-årige hf forudsætter, at ansøgeren opfylder følgende betingelser: a) dansk (skriftlig og mundtlig del), b) matematik (skriftlig og mundtlig del), c) engelsk (skriftlig og mundtlig del), d) tysk eller fransk (skriftlig og mundtlig del) og e) fysik/kemi (mundtlig prøve).

1. Ansøgeren har afsluttet 10. klasse i folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse, og har udarbejdet en uddannelsesplan.
2. Ansøgeren har aflagt folkeskolens 10. klasse-prøve i
3. Ansøgeren har aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi/biologi/geografi, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Biologi indgår i folkeskolens afgangsprøve fra 2006. Geografi indgår i folkeskolens afgangsprøve fra 2007.

§ 8. En elev, der er optaget i en af uddannelserne til stx, hhx eller htx, og som senest ved afslutningen af grundforløbet ønsker at skifte til en af de andre uddannelser, har krav på at skifte uddannelse uden tab af tid. Eleven har ikke krav på optagelse på en bestemt institution eller i en bestemt studieretning. Stk. 2. Ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at eleven kan indhente eventuelle manglende faglige færdigheder i den nye uddannelse, påhviler eleven selv. Den afgivende institution skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den nye uddannelse.

§ 9. En elev, der har gennemført mindst 20 uger (et halvt år) af en erhvervsuddannelse, har krav på optagelse i en af uddannelserne til hhx eller htx ved starten af studieretningsforløbet, hvis eleven opfylder betingelserne i § 3, og hvis den ansøgte institutions leder finder, at eleven i tilstrækkeligt omfang har gennemført undervisning på gymnasialt niveau i dansk, matematik og engelsk. Stk. 2. Ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at eleven kan indhente eventuelle manglende faglige færdigheder i den nye uddannelse, påhviler eleven selv. Den afgivende institution skal vejlede eleven herom, og om hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved optagelse i en gymnasial uddannelse.

§ 10. En elev eller kursist, som har gennemført 1. eller 2. skoleår, og som efter aftale med institutionens leder, jf. stk. 2, kan have op til 1 års fravær fra undervisningen, har efter endt fravær krav på at fortsætte i den samme uddannelse. Medmindre særlige forhold foreligger, har vedkommende krav på at fortsætte på den samme institution. Stk. 2. Institutionens leder kan indgå en aftale efter stk. 1 med eleven eller kursisten, hvis vedkommende skal på barsel, på privat studieophold i udlandet eller har tilsvarende grunde til sit fravær. Optagelse efter konkret vurdering

§ 11. En ansøger til uddannelserne til stx, hhx, htx og det 2-årige hf, der ikke optages efter §§ 1-10, kan optages på grundlag af institutionens leders vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have, prøveresultater fra forudgående undervisning, udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en optagelsesprøve, jf. § 12. Stk. 2. En ansøger, der er indstillet til optagelsesprøve, skal tilbydes denne prøve, medmindre den ansøgte institution på grundlag af ansøgerens standpunktskarakterer og resultater ved de prøver, der kræves efter § 3 eller § 5, vurderer, at ansøgeren kan optages uden optagelsesprøve.

§ 12. Formålet med optagelsesprøven er at give ansøgeren lejlighed til at vise en sådan faglig viden og modenhed, at ansøgeren må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid. Stk. 2. Optagelsesprøven består af op til 3 mundtlige delprøver, jf. bilag 1. Der aflægges mundtlig delprøve i op til 3 fag, hvor der efter ansøgte institution vurdering er behov for, at ansøgeren udbygger institutionens optagelsesgrundlag. Stk. 3. Ansøgeren skal samtidig med indkaldelsen orienteres om prøven ved, at ansøgeren får kopi af bilag 1. Særlige regler for optagelse på studenterkursus eller studieforberedende enkeltfag

§ 20. En ansøger, der søger optagelse i en gymnasial uddannelse til stx, hhx, htx eller det 2-årige hf, skal anvende det af Undervisningsministeriet udarbejdede ansøgningsskemaskema, jf. bekendtgørelse om proceduren for tilmelding til ungdomsuddannelse og optagelse i videregående uddannelse, jf. dog §§ 21–23. Skemaet findes på www.optagelse.dk. Stk. 2. Ansøgeren kan i ansøgningsskemaet i prioriteret rækkefølge angive op til 9 ønsker om ungdomsuddannelse. Stk. 3. Ingen ansøger har krav på at få opfyldt et af sine angivne ønsker, hvad enten ansøgeren har angivet 9 eller færre ønsker.

§ 21. En ansøger, der ønsker optagelse på studenterkursus eller studieforberedende enkeltfagsundervisning, skal rette henvendelse direkte til lederen af den institution, a nsøgeren ønsker optagelse på, jf. dog stk. 2. Institutionen fastsætter ansøgningsfristen. Det påhviler institutionen at orientere om den fastsatte frist. Stk. 2. En ansøger, der søger optagelse efter 10. klasse skal dog søge optagelse via www.optagelse.dk. og anvende det af Undervisningsministeriet udarbejdede ansøgningsskema. Ansøgeren skal søge inden for den frist, der er angivet i bekendtgørelse om proceduren for tilmelding til ungdomsuddannelse og optagelse på videregående uddannelser.

§ 24. En ansøger, som efter institutionens leders afgørelse kan optages i den ønskede gymnasiale uddannelse, optages på den institution, som ansøgeren har angivet i sin 1. prioritet, hvis der er plads (kapacitet). Stk. 2. Hvis der er flere ansøgere med 1. prioritet til en uddannelse eller studieretning på en institution, end institutionen har kapacitet til at optage, afgør fordelingsudvalget, jf. bilag 2, hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution eller uddannelse, jf. § 25. Stk. 3. Selvejende institutioner, der ikke er med i et fordelingsudvalg, træffer indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne.

§ 25. Hvis flere ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, har samme institution som 1. prioritet, og institutionen ikke har plads til dem alle, skal de overskydende ansøgere fordeles sådan, at deres efterfølgende prioriteter imødekommes bedst muligt, og en ansøger til stx, hhx og htx skal i videst muligt omfang henvises til en institution, hvor ansøgerens forhåndstilkendegivelser om uddannelse og studieretning kan imødekommes. Endvidere skal der for ansøgere til stx og hhx tages hensyn til ønske om 2. fremmedsprog og for ansøgere til stx desuden til ønske om kunstnerisk fag. Stk. 2. Hvis ikke alle ansøgere kan optages i overensstemmelse med deres ønsker, tages tillige hensyn til transporttiden mellem ansøgernes bopæl og institutionerne.

§ 27. Kan en ansøger, der efter institutionens leders vurdering kan optages på et studieforberedende enkeltfag, af kapacitetsmæssige grunde eller fordi det ønskede fag ikke oprettes eller ikke oprettes på det ønskede niveau på den ønskede institution, ikke optages på den ønskede undervisning på den pågældende institution inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand, vejleder kurset ansøgeren om andre muligheder for optagelse på enkeltfag.

Information om undervisningstilbud

Information om undervisningstilbud

§ 28. Amtsrådet drager i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning omsorg for, at der orienteres om de amtskommunale gymnasiale uddannelsestilbud i amtskommunen, herunder om optagelsesbetingelser, udbud af studieretninger og valgfag mv. på de enkelte uddannelser og institutioner, reglerne for befordringsgodtgørelse, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler mv. Amtsrådet samarbejder med relevante institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 2. Oplysningerne skal findes på amtsrådets eller institutionernes hjemmesider, jf. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Orienteringen kan endvidere finde sted i form af orienteringsmøder eller skriftligt materiale, der udsendes til bl.a. skoler og kurser, biblioteker og arbejdsformidlinger i amtskommunen. Stk. 3. Amtsrådet koordinerer eventuelle orienteringsmøder på amtskommunens egne institutioner og med tilgrænsende amtskommuners institutioner. Stk. 4. For så vidt angår det storkøbenhavnske område påhviler det Københavns Amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning i fællesskab at give vejledning.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

§ 31. For så vidt angår offentlige institutioner i Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune træder henholdsvis regionsrådet, kommunalbestyrelsen og borgerrepræsentationen i amtsrådets sted i de i denne bekendtgørelse nævnte sammenhænge. Stk. 2. I det omfang, undervisningen foregår på statslige institutioner eller institutioner med 100 pct. statstilskud, træder Undervisningsministeriet i amtsrådets sted. Undervisningsministeriet kan delegere en del af sine beføjelser til institutionens leder.

Klage

Klage

§ 32. Ansøgeren kan klage til Undervisningsministeriet over retlige spørgsmål vedrørende fordelingsudvalgets afgørelser om fordeling af ansøgerne på de enkelte institutioner og øvrige afgørelser efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ansøgeren kan ikke klage til Undervisningsministeriet over skønsmæssige spørgsmål vedrørende fordelingsudvalgets afgørelser om fordeling af ansøgerne på de enkelte institutioner, herunder ikke over udvalgets beslutninger om, hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution. Stk. 3. Afgørelser, som amtsrådet træffer i medfør af § 30, stk. 1, kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet.

§ 33. Klagen indgives skriftligt til institutionens leder. Klagefristen er 2 uger fra afgørelsen er meddelt ansøgeren. Stk. 2. Hvis institutionens leder ikke tager klagen til følge, og klageren fastholder klagen, skal institutionens leder videresende klagen til ministeriet sammen med sin egen begrundede udtalelse. Før klagen sendes til ministeriet, skal institutionens leders give klageren lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse. Klageren skal have en frist på 1 uge til at afgive sine eventuelle kommentarer, der skal sendes med til ministeriet.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 742 af 8. august 2000 om optagelse i de gymnasiale uddannelser (optagelse i det almene gymnasium, på studenterkursus, i erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, på kursus til højere forberedelseseksamen og til studieforberedende enkeltfagsundervisning).

Undervisningsministeriet, den 19. oktober 2004, den 19. oktober 2004 /Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Marianne Winther Jarl/

Optagelsesbekendtgørelsen, oktober 2004

Bilag 1 Om optagelsesprøven til de gymnasiale ungdomsuddannelser

1. Optagelsesprøven består af op til 3 mundtlige delprøver. Der aflægges mundtlig delprøve i op til 3 fag, hvor der efter ansøgte institution skøn er behov for, at ansøgeren udbygger institutionens optagelsesgrundlag.
2. To af skolens eller kursets lærere i det pågældende fag medvirker ved hver delprøve. Prøverne er for hvert fags vedkommende af ca. 20 minutters varighed. Ved prøverne i dansk, engelsk, tysk og fransk gives forberedelsestid på ca. 20 minutter. Ved forberedelsen i fransk og tysk må der benyttes ordbøger.
3. I dansk prøves ansøgeren i en kortere ulæst tekst af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til en nuanceret og opmærksom læsning af den forelagte tekst samt evne til dokumentation, dvs. at udpege karakteristiske steder i teksten, som underbygger ansøgerens indtryk. Ikke blot tekstens indhold, men også dens form vil indgå i samtalen. I prøven indgår også spørgsmål om grundlæggende grammatiske begreber samt oplæsning af et mindre tekststykke. Det er en del af prøven at vurdere ansøgerens evne til mundtlig fremstilling.
4. I engelsk prøves i en ulæst tekst på 1/1 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ansøgeren refererer først tekststykket på engelsk, hvorefter der føres en samtale på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til at tale og forstå engelsk og som led i denne vurdering stilles spørgsmål til detaljer i teksten for at prøve ansøgerens sproglige færdigheder. I vurderingen indgår ansøgerens evne til at formulere sig nogenlunde ubesværet med en rimelig iagttagelse af sprogets grammatiske regler.
5. I tysk prøves i en ulæst tekst på ca. 1/2 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på tysk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (fx udsagnsordets bøjning i person og tal og de vigtigste led i sætningen). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forstå og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at ansøgeren viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på tysk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.

1. I fransk prøves i en ulæst tekst på ca. 1/2 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på fransk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (fx udsagnsordenes bøjning i nutid og førnutid og hyppigt anvendte stedord). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forstå og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at ansøgeren viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på fransk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.
2. I fysik og kemi tager prøven udgangspunkt i emner og eksperimentelt arbejde, som ansøgeren har beskæftiget sig med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren redegør for nogle eksperimenter, og i samtalen viser kendskab til et eller flere emner inden for fysik og kemi. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker arbejdsmetoderne inden for fysik/kemi. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har kendskab til emner, som ansøgeren har arbejdet med i folkeskolen, og er i stand til gennem en samtale at formidle denne viden. Fra henholdsvis 2006 og 2007 indgår geografi og biologi i prøven.
3. I matematik tager prøven udgangspunkt i de emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren løser konkrete opgaver og viser eksempler på enkle matematiske ræsonnementer. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker de grundlæggende matematiske færdigheder og har grundlæggende matematisk viden. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har et bredt kendskab til de matematiske emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen, og om ansøgeren er i stand til at kunne samtale om matematiske spørgsmål.

Optagelsesbekendtgørelsen, oktober 2004

Bilag 2 Bestemmelser om fordelingsudvalg for gymnasiet og det 2-årige hf-forløb

1. I hver amtskommune nedsættes 2 fordelingsudvalg, der sammensættes på følgende måde: a) Lederne af de offentlige og private gymnasieskoler i amtskommunen samt 1-2 repræsentanter udpeget af amtsrådet og b) Lederne af de offentlige og private hf-kurser, der tilbyder 2-årigt hf-forløb i amtskommunen, samt 1-2 repræsentanter udpeget af amtsrådet. Endvidere kan fordelingsudvalget tilbyde lederne af de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder (en af) de erhvervsgymnasiale uddannelser i amtskommunen, plads i udvalget. 1.2. I det storkøbenhavnske område nedsættes et fordelingsudvalg for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune med 1-2 repræsentanter for hver af de kommunale enheder for områderne i punkt 1, litra a og b. Fordelingsudvalget kan tilbyde lederne af de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder (en af) de erhvervsgymnasiale uddannelser i Storkøbenhavn, plads i udvalget.

1. Fordelingsudvalget skal sikre, at alle ansøgere, der har søgt rettidigt, og som kan optages, på samme tid og senest 1. juli orienteres om, hvor de er optaget .
2. Fordelingsudvalget sender ansøgningerne fra ansøgere uden for amtskommunen, der ikke kan optages, til fordelingsudvalget i den amtskommune, henholdsvis det storkøbenhavnske område, hvor ansøgeren er hjemmehørende .
3. Fordelingsudvalget skal efter nærmere anvisninger fra Undervisningsministeriet indberette oplysninger om ansøgerne og de optagne til ministeriet. Indberetningen skal mindst omfatte: a) det samlede antal klasser ved henholdsvis gymnasieskolerne og hf-kurserne b) klassernes fordeling på de enkelte gymnasieskoler og hf-kurser c) antal kvalificerede ansøgere til de enkelte gymnasieskoler og hf-kurser d) antal optagne på de enkelte gymnasieskoler og hf-kurser.
4. Fordelingsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder valg af formand og eventuel nedsættelse af et forretningsudvalg.
5. Fordelingsudvalget træffer alle afgørelser om fordeling af de optagne ansøgere i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Det påhviler herunder fordelingsudvalget at fastsætte kriterier for, hvilke ansøgere der skal fordeles til en anden skole end deres 1. prioritet, og hvilke ansøgere der kan få opfyldt deres 1. prioritet.
6. Fordelingsudvalget skal inden for den frist, der er fastsat i bekendtgørelse om proceduren for tilmelding til ungdomsuddannelse og optagelse i videregående uddannelse, orientere en ansøger om udfaldet af vedkommendes ansøgning.

Optagelsesbekendtgørelsen, oktober 2004

Bilag 3 Kapacitetsfastsættelse for gymnasieskoler og for skoler eller kurser, der udbyder 2-årigt hf-forløb 1.1. Amtsrådet fastsætter på grundlag af skolernes og kursernes bygningsmæssige forhold det maksimale antal grundforløbshold eller klasser ved den enkelte offentlige gymnasieskole og ved det enkelte amtskommunale selvstændige kursus og ved andre amtskommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder 2-årigt hf-forløb. Amtsrådet fastsætter endvidere det mindste antal elever og kursister pr. klasse, skolen eller kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning. 1.2. Institutionens leder fastsætter det maksimale antal elever og kursister pr. klasse ved skolen, kurset eller voksenuddannelsescentret i overensstemmelse med den minimumsramme for klassestørrelser ved amtskommunens skoler eller kurser, som amtsrådet fastsætter. 2.1. Ændringer i kapacitetsfastsættelsen efter punkt 1.1 og 1.2 med henblik på optagelsen et bestemt år skal finde sted inden den 1. nov. i det forudgående år og indberettes til Undervisningsministeriet. 2.2. I særlige tilfælde kan amtsrådet pålægge en gymnasieskole eller et kursus en midlertidig overbelægning. 3. Kapaciteten ved private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der tilbyder undervisning til 2-årige hf-forløb, fastlægges af institutionens leder. Amtskommunen orienteres inden den 1. oktober i det forudgående år om kursuskapaciteten. 4. Kapaciteten ved Sorø Akademis Skole og ved statslige institutioner, der tilbyder undervisning til 2-årige hf-forløb, fastlægges af ministeriet. Amtskommunen orienteres inden den 1. oktober i det forudgående år om kursuskapaciteten.