Bekendtgørelse om aluminiumsoperatøruddannelsen
BEK nr 1050 af 01/11/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven, gennem skoleundervisning og praktikuddannelse, opnår kompetence som aluminiumsoperatør med kvalifikationer til at håndtere, bearbejde, mekanisk og termisk sammenføje dette materiale med de særlige egenskaber, materialet har som konstruktionsmateriale. Uddannelsen er rettet mod beskæftigelse i virksomheder, der som et led i fremstillingsprocessen anvender medarbejdere, der er i stand til at planlægge, klargøre, håndtere og udføre aluminiumbearbejdningsopgaver, herunder produktionsvirksomheder inden for fremstilling af aluminiumsprofiler, skibsværfter, hospitalsudstyr, facadekonstruktioner, bygningsindustri, transportudstyr, fremstilling af cykler og cykeldele, dele til motorcykel- og automobilindustrien, samt radio/tv-, telefon- og mobiltelefonområdet. Uddannelsens mål
(Stk. 3)
§ 2. Den uddannede kan, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter, udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, uddannelsen retter sig imod. Aluminiumsoperatøren har viden om aluminiumslegeringer og kan planlægge, klargøre, håndtere og udføre opgaver inden for fremstillingsprocesser i aluminiumsindustrien og øvrig industri, hvor aluminium indgår, og herunder forstå at omsætte nødvendigheden af adfærd og materialebestemt håndtering med henblik på optimale design-, konstruktions- og produktionsløsninger. Stk. 2. Aluminiumsoperatøren kan:
- Udføre afkortning samt bearbejdning manuelt / maskinelt.
- Vurdere aluminiums egnethed som konstruktionsmateriale ud fra grundlæggende materialekarakteristika og kemiske, fysiske og mekaniske egenskaber.
- Beskrive forskellige metoder for test og kvalitetskontrol af aluminium, vurdere aluminiums korrosive egenskaber.
- Beskrive de til grundliggende fabrikationsprocesser så som støbning, valsning, strengpresning og ekstrudering.
- Udføre termiske og mekaniske sammenføjningsmetoder.
- Beskrive de mest almindelige overfladebehandlingstyper så som anodisering og maling og ud fra kontrolspecifikationer udføre almindelig overflade- og kvalitetskontrol.
- Alle arbejdsprocesser der udføres på baggrund af arbejdstegninger og arbejdsbeskrivelser under iagttagelse af gældende miljø-, arbejdsmiljø- samt sikkerhedsbestemmelser. Stk. 3. Aluminiumsoperatøren har i øvrigt kendskab til:
- Samarbejds- og kommunikationsteknikker og indgår i samarbejdsprocesser.
- Projektorganisation og kan indgå i projektgrupper.
- Forståelse for kundebetjening og faglig kommunikation.
- Instruktions- og præsentationsteknik.
- Kvalitets- og miljøbevidsthed.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik, hvor den indgår i uddannelsesfamilien Teknikfamilien. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige udvalg for Industrioperatøruddannelsen.
(Stk. 5)
§ 4. Uddannelsen har en samlet varighed på 2 år. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et grundforløb og et hovedforløb. Hovedforløbet består af praktikuddannelse og skoleundervisning. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 21 uger. Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Skoleundervisningen er opbygget af fire skoleperioder på 5, 6, 5 og 5 ugers varighed. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 3 måneder af uddannelsestiden. Stk. 4. Efter reglerne i hovedbekendtgørelsen har eleven mulighed for valgfri undervisning (påbygning). Stk. 5. Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved særlige forløb, jf. §§ 6 og 7.
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog §§ 6 - 8. Særlige forløb og godskrivning
(Stk. 2)
§ 6. For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden efter § 4. Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag samt valgfag med de fastsatte mål.
§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan begynde med et suppleringskursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Det supplerende kursus kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse (godskrivning) for dele af uddannelsen
§ 8. Eleven kan fritages (godskrives) for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet og varer i alt 8 uger: Niveau : Rutine. Eleven kan udføre og vurdere tegninger og konstruktioner udført ved anvendelse af grundlæggende CAD systemer. Niveau : Begynder. Eleven har grundlæggende færdighed i at udføre tekniske installationsopgaver. Niveau : Begynder. Eleven har opnået kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder. Niveau : Begynder. Målet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljø-påvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning af rustfrit stål, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Niveau : Begynder. Målet er, at eleven opnår kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne. Niveau: Begynder. Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har eleven kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.
- Tegningsforståelse og konstruktion (CAD).
- Montage- og installationsteknik.
- Maskin- og værktøjskendskab.
- Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring.
- Fremstilling af emner.
- Termisk Sammenføjning.
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, der varer i alt 5,5 uger:
- Materialeforståelse, 1 uge.
- Samfundsfag, niveau F, 1,5 uge.
- Produktudvikling, produktion og service - modul 1, 1,0 uge.
- Fremmedsprog, engelsk niveau F.
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, der varer i alt 9,5 uger: Niveau: Begynder. Eleven kan i forbindelse med konstruktionsarbejde foretage og anvende opmåling og opmærkning, således at gældende tolerancer overholdes. Niveau: Rutine. Eleven opnår kendskab til og kan anvende forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Niveau: Rutine. Eleven kan anvende metoder, udstyr og værktøj i forbindelse med manuelle bearbejdnings- og fremstillingsopgaver. Niveau: Avanceret. Eleven kan udføre og anvende tegninger og diagrammer. Niveau: Avanceret. Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr og samle emner ved anvendelse af termisk sammenføjningsteknik. Niveau: Avanceret. Eleven kan programmere og anvende styrede maskiner i forbindelse med fremstillingsopgaver. Niveau: Avanceret. Eleven kan anvende udstyr og værktøjer til afkortnings- og tildannelsesopgaver. Niveau: Avanceret. Eleven har kendskab til overfladebehandlingsmetoder og værktøjer, og kan gøre rede for gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser i forbindelse hermed. Niveau: Avanceret. Eleven kan vælge og anvende værktøjer til retning af plader og profiler.
- Måleteknik (A+B).
- Termisk sammenføjning.
- Maskinel og manuel bearbejdning.
- Tegningsforståelse og dokumentation, aluminium.
- Termisk sammenføjning, aluminium.
- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner, aluminium.
- Afkortning og tildannelse, aluminium.
- Overfladebearbejdning, aluminium.
- Efterbearbejdning, aluminium.
§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag, der varer i alt 3,0 uger: Niveau: Rutine. Eleven kan udvælge og betjene udstyr til mekaniske og limede sammenføjninger. Niveau: Avanceret. Eleven kan ud fra kendskab til legeringer udvælge bedst egnede materialetype ud fra opgave. Avanceret niveau. Eleven kan betjene og vedligeholde for branchen relevant spåntagende bearbejdningsudstyr. Niveau: Avanceret. Eleven kan anvende udstyr og værktøj i forbindelse med afrensning og rengøring af emnemateriale, herunder betjene og vedligeholde afrensningsudstyr. Niveau: Avanceret. Eleven kan kombinere indlærte teoretiske og praktiske arbejdsdiscipliner til en samlet helhed herunder fremstille styklister og beskrivelser til montering af enkeltdele og elementer til færdige helheder
- Aluminium - sammenføjningsteknik.
- Aluminium - materialeteknologi.
- Aluminium - maskinel bearbejdning.
- Aluminium - forbearbejdning.
- Aluminium - montage/demontage.
(Stk. 2)
§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der varer i alt 2,0 uge, inden for følgende områder:
- Fælles kurser.
- Industriel IT-anvendelse.
- Konventionel bearbejdning.
- CNC programmering og maskinbearbejdning.
- Kvalitetsstyring.
- CAD/CAM og konstruktion.
- Termisk sammenføjning. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen.
§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere 1 uges valgfag i hovedforløbets 2. skoleperiode. Skolen kan tilbyde eleverne supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet uddannelse, jf. hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsen
(Stk. 2)
§ 15. Praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og udvikler færdigheder inden for både de almene og de fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Stk. 2. Praktikuddannelsen vil med fordel kunne tilrettelægges projektorganiseret og skal omfatte følgende arbejdsområder og funktioner:
- Medvirken ved planlægning og metodefastlæggelse af løbende produktion.
- Tildannelse, fremstilling, montage og reparation af emner.
- Idriftsætning, eftersyn og service på anlæg og systemer.
§ 16. Praktikuddannelsen har følgende mål: Uddannelsesbog m.v.
- Eleven kan på avanceret niveau kunne konstruere og fremstille emner i henhold til specialet aluminium, samt kunne afprøve og eventuelt indkøre disse.
- Eleven kan på rutineniveau kunne medvirke til nyudvikling og kunne bistå ved udarbejdelse af produktionsgrundlag.
- Eleven kan endvidere kunne udføre alle arbejdsopgaver, jf. stk.1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
§ 17. De skolevejledninger, som skolen udsteder efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden udsteder efter de enkelte praktikophold, indgår i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
(Stk. 2)
§ 18. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser kan anvendes andre betegnelser. Skolens bedømmelse
(Stk. 3)
§ 19. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende standpunktskarakter. Afsluttende eksamen m.v.
(Stk. 4)
§ 20. I uddannelsens sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen varer 2 dage og består af en skriftlig og en praktisk prøve, jf. bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Skolen tilrettelægger forløbet af prøven i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Stk. 4. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes for hver opgave af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.
(Stk. 4)
§ 21. Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for uddannelsens mål i områdefag og specialefag. Prøven varer 2 klokketimer. Som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur, håndbøger eller lignende materiale, der er godkendt af skolen. Stk. 2. Den praktiske prøve varer 8 klokketimer og kan gennemføres individuelt eller som gruppearbejde. Grupperne kan maksimalt bestå af 3 personer. Stk. 3. Gennemføres den praktiske prøve som gruppearbejde, skal den enkeltes præstation bedømmes individuelt. Stk. 4. Eksaminator skal være tilstede under løsningen af opgaven i den praktiske prøve. Censorer skal som minimum være tilstede de sidste 4 timer under løsningen af opgaven i den praktiske prøve.
(Stk. 5)
§ 22. Ved bedømmelse af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for den skriftlige prøve, der indgår i eksamenskarakteren, jf. stk. 4. Stk. 2. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for den praktiske prøve, der indgår i eksamenskarakteren, jf. stk. 4. Stk. 3. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne lægges der vægt på elevens:
- Teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
- Almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og –dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Stk. 4. Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige prøve, der har vægtningen 1, og karakteren for den praktiske prøve, der har vægtningen 2. For at bestå eksamen skal karakteren være mindst 6. Eleven skal i den praktiske prøve have opnået mindst 6. Stk. 5. Beregning af karakteren foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, der er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg, der kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og omprøve
(Stk. 2)
§ 23. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Stk. 2. Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 3)
§ 24. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt for, at der kan udstedes skolebevis:
- Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i de grundfag og områdefag, der gennemføres i hovedforløbet.
- Eleven skal have opnået karakteren 6 i hvert enkelt af de specialefag, der gennemføres i hovedforløbet. Fag, der ikke bedømmes efter 13-skalaen, skal være bestået.
- Den i §§ 20-22 omtalte eksamen skal være bestået. Stk. 3. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udstedes en skolevejledning.
§ 25. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 26. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Undervisningsministeriet, den 1. november 2004, den 1. november 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Finn Møller Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004