Bekendtgørelse om uddannelse til industrisvejser
BEK nr 1055 af 02/11/2004 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som industrisvejser.
(Stk. 3)
§ 2. Den uddannede industrisvejser kan udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som uddannelsen er rettet mod, jf. stk. 3, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede kan planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet ud fra et teknisk og hensigtsmæssigt forløb under hensyntagen til gældende standarder, love og bestemmelser. Den uddannede kan tilrettelægge og udføre manuelle og maskinelle svejseoperationer med anvendelse af relevante arbejdsmetoder og udstyr, samt anvende kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i arbejdsprocessen og produktionen. Den uddannede har opnået teknisk faglige, almene og personlige kompetencer til selvstændigt at kunne foretage almindeligt forekommende opgaver inden for uddannelsen. Den uddannede kan anvende informationsteknologi i forbindelse med den daglige produktion, herunder til søgning af faglig information samt vurdering af udskrifter i forbindelse med dokumenterede kvalitetskontroller af de udførte arbejdsprocesser. Stk. 2. Den uddannede industrisvejser kan endvidere udvise
- kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kunne indgå i samarbejdsprocesser,
- forståelse af intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
- fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning,
- kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer,
- kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver samt
- miljøbevidsthed. Stk. 3. Den uddannede industrisvejser kan
- u dføre svejseoperationer i forskellige materialer og konstruktioner,
- redegøre for de forskellige svejsemetoders anvendelsesområder og begrænsninger samt
- f oretage programmering for automatsvejsning.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik og indgår i teknikfamilien. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for industrisvejser og plast-svejser.
Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet
(Stk. 5)
§ 4. Uddannelsen varer 2 år. Eleven kan indlede uddannelsen på skole eller i en praktikvirksomhed. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et grundforløb og et hovedforløb. Hovedforløbet består af praktikuddannelse og skoleundervisning. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 12 uger. Stk. 3. Skoleundervisningen i hovedforløbet er opbygget af minimum 2 skoleperioder. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden. De bundne og valgfri specialefag gennemføres i uddannelsens sidste år. Stk. 4. Skoleundervisningen i hovedforløbet omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfag samt valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan gennemføres som særlige skoleperioder inden den sidste skoleperi ode. Stk. 5. Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 6 og 7.
(Stk. 2)
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. dog §§ 6 – 8. Stk. 2. Faget i § 9, stk. 1, nr. 2, skal være gennemført efter reglerne for faget. Særlige forløb og godskrivning
(Stk. 2)
§ 6. For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden efter § 4. Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfrie specialefag samt valgfag.
§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan begynder med et supplerende kursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet, jf. hovedbekendtgørelsen. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Suppleringskurset kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 8. Elever kan fritages (godskrives) for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb og som varer i alt 8 uger. Niveau: Begynder Eleven har kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder, sikkerhedsbestemmelser ved arbejde på værktøjsmaskiner, håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj. Eleven har kendskab til de generelle teorier der knytter sig til faget og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden og indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi. Niveau: Begynder Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
- Maskin- og værktøjskendskab
- Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
- Termisk sammenføjning Niveau: Begynder Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.
- Fremstilling af emner Niveau: Begynder Eleven har kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et typisk emne i branchen. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende det i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb og fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende normer og standarder. Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der gælder for branchen samt kendskab til elementære planlægningsteknikker. Eleven kan udføre detailplanlægning af mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for produktion og økonomi og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitetskrav og tidskrav har for helheden.
- Tegningsforståelse og cad-konstruktion Niveau: Begynder Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, eleven kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, eleven kan fremstille stregtykkelser og stregarter, målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser og målestoksforhold i et elektronisk cad program, eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr samt elektronisk cad program til Isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegneregler. Eleven kan fremstille og aflæse Isometriske arbejdstegninger.
- Bearbejdningsteknik (B) Niveau: Begynder Eleven har kendskab til og færdighed i forskellige former for koldbearbejdning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesopgaver ved hjælp af spåntagning, bukning, valsning, skæring, klipning, slibning, mejsling og filing af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle fremstillingsopgaver ved spåntagende, skærende og polerende tildannelse af plastmaterialer.
- Afkortning og tildannelse (A) Niveau begynder Eleven kan afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader.
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter grundfaget Naturfag, niveau F, der varer 2 uger.
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag, der varer i alt 4 uger:
- Afkortning og tildannelse (B) Niveau: Begynder Eleven kan anvende udstyr og værktøjer til afkortnings- og tildannelsesopgaver.
- Automatsvejsning Niveau: Rutine Eleven kan programmere, og betjene udstyr for automatsvejsning (proces 121).
- Tegningsforståelse og dokumentation Niveau: Rutine Eleven kan udføre tegninger i overensstemmelse med generelle standarder og anvende tegninger og diagrammer.
§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden følgende bundne specialefag, der varer i alt 4 uger:
- Termisk sammenføjning (Automatsvejsning, proces 121) Niveau: Avanceret Eleven kan selvstændigt betjene og vedligeholde svejse- og automatiseringsudstyr i forbindelse med termisk sammenføjningsteknik.
- Materialeteknologi Niveau: Rutine Eleven har kendskab til beregning af kulstofækvivalenter og varmebehandling af stål.
- Svejseprocedure og svejsespecifikationer Niveau: Rutine Eleven kan redegøre for reglerne for certificering og certifikaternes dækningsområder og viden om den dertil hørende svejseteori.
(Stk. 3)
§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag, der varer i alt 1 uge. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen. Valget af valgfri specialefag registreres i elevens personlige uddannelsesplan og underskrives af elev og virksomhed. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg af valgfri specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag, der varer i alt 1 uge. Praktikuddannelsen
(Stk. 3)
§ 15. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
- M edvirken ved konstruktion, produktion og dokumentation af emner.
- Medvirken ved opbygning og indkøring af produktionsprocesser.
- Medvirken ved planlægning af kvalitetskontrol og vedligehold. Stk. 2. Målene med praktikuddannelsen er:
- E leven skal på avanceret niveau kunne anvende automatiseret svejseudstyr i forbindelse med produktionsprocessen.
- Eleven skal på rutineniveau kunne anvende IT-udstyr tilkoblet svejseudstyret og i forbindelse med dokumentation for den udførte arbejdsproces.
- Eleven skal kunne udføre alle arbejdsopgaver, jf. stk. 1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Stk. 3. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder i overensstemmelse med valget af speciale og eventuel profil. Uddannelsesbog m.v.
(Stk. 2)
§ 16. Efter reglerne i hovedbekendtgørelsen udsteder skolen skolevejledninger efter de enkelte skoleophold, og praktikvirksomheden udsteder praktikerklæringer efter de enkelte praktikperioder. Stk. 2. Skolevejledninger og praktikerklæringer indgår i elevens uddannelsesbog efter reglerne i hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
(Stk. 2)
§ 17. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget. Skolens bedømmelse
(Stk. 2)
§ 18. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen . Stk. 2. Ved afslutningen af et områdefag eller valgfri specialefag gives en standpunktskarakter. Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
(Stk. 3)
§ 19. I den sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamen. finder anvendelse i det omfang reglerne om certificering ikke finder anvendelse. Eksamenen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.
(Stk. 4)
§ 20. Den skriftlige prøve består af 2 afkrydsningsopgaver. Den ene opgave gennemføres efter reglerne i de særlige bestemmelser for certificering. Den anden opgave omfatter pulversvejsning og omfatter medtage emner, der knytter sig til uddannelsens mål med grundfag, områdefag og specialefag. Som hjælpemidler til den anden opgave må anvendes det udleverede undervisningsmaterialer, personlige notater samt elektronisk tilgængeligt eller medbragt faglitteratur. Den samlede tid for den skriftlige prøve er 3 klokketimer. Stk. 2. Den skriftlige prøve skal være bestået, inden eleven kan aflægge den praktiske prøve. Stk. 3. Den praktiske prøve består af to opgaver, der afholdes i hovedforløbets sidste skoleperiode og med en varighed på 13 klokketimer. Den ene opgave omfatter 1. skolecertifikat efter elevens eget valg af proces. Eleven vælger skolecertifikat i stumpsømmeplade eller rør. Certifikatprøven afvikles efter reglerne i de særlige bestemmelser for certificering. Den anden praktiske opgave består af en svejseopgave indenfor pulversvejsning efter elevens valg. Nødvendig dokumentation for de udførte processer bedømmes efterfølgende og indgår i kriterierne i § 21, stk. 2. Stk. 4. Eksaminator skal være tilstede under løsningen af opgaven i den praktiske prøve. Censorerne skal som minimum være tilstede de sidste 4 timer under løsningen af opgaven i den praktiske prøve.
(Stk. 3)
§ 21. De to censorer og eksaminator afgiver samlet en karakter for hver af de skriftlige og praktiske opgaver. For at bestå eksamen kræves, at alle opgaver er bestået, idet certificeringsopgaverne skal være bestået i henhold til reglerne om certificering og de andre opgaver med karakteren mindst 6. Stk. 2. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne i den praktiske prøve lægges der vægt på elevens
- teknisk faglige kvalifikationer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål og
- almene og personlige kvalifikationer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Stk. 3. Skolen indsender oplysninger om karaktererne til det faglige udvalg og underretter eleven om opnåede karakterer straks efter bedømmelsen. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve)
(Stk. 2)
§ 22. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. Stk. 2. Der aflægges kun ny prøve i de opgaver, hvor karakteren i den første opgave er under 6. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 2)
§ 23. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:
- Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i de grundfag og områdefag, der gennemføres i hovedforløbet.
- Eleven skal have opnået karakteren 6 i hvert enkelt af de specialefag , der gennemføres i hovedforløbet. Fag, der ikke bedømmes efter 13-skalaen, skal være bestået.
- Den i §§ 19-21 omtalte eksamen skal være bestået. Stk. 2. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udstedes en skolevejledning.
§ 24. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 25. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Undervisningsministeriet, den 2. november 2004, den 2. november 2004 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004