Bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden\n(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli

§ 2. Et medlem kan i perioden med efterløn vælge

1. at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, eller
2. at arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h samt bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Stk. 2. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Fradraget udgør alle timer inden for 200-timers-reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Fradrag kan ske ved modregning i medlemmets efterløn. Stk. 3. Valget efter stk. 1, nr. 2, gælder for resten af perioden med efterløn. Stk. 4. Det er en betingelse, for at medlemmet kan overgå til at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, at medlemmet fuldt ud har betalt beløbet efter stk. 2 tilbage eller har indgået et frivilligt forlig med a-kassen om at betale tilbage.

Arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen

Arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen

§ 3. Et medlem, der arbejder efter 200-timers-reglen, må i perioden med efterløn arbejde højst 200 timer inden for et kalenderår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Medlemmet må ikke arbejde i de første 5 uger efter at være gået på efterløn. Forbudet gælder ikke for et medlem, der driver et tilladt jordbrug eller har fået tilladelse til selvstændig virksomhed. Forbudet gælder heller ikke for et medlem, der går på efterløn fra overgangsydelse. Stk. 3. I det kalenderår, hvor medlemmet træder ind i ordningen med efterløn, sættes de 200 timer ned. Det vil sige, at et medlem, der går over i 2. kvartal, har ret til at arbejde i højst 150 timer. Et medlem, der går over i 3. kvartal, har ret til at arbejde i højst 100 timer, og et medlem, der går over i 4. kvartal, har ret til at arbejde i højst 50 timer. Stk. 4. Drift af selvstændig virksomhed og arbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, er ikke tilladt i perioden med efterløn, jf. dog §§ 4 og 5. Stk. 5. Arbejde inden for de 200 timer kan laves som:

1. lønmodtagerarbejde,
2. en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,
3. drift af mindre jordbrug, jf. § 4,
4. medvirken ved mindre byggearbejder i eget hus mv. Stk. 6. Det er uden betydning, om arbejdet medfører indtægt. Stk. 7. Arbejdet skal regnes med, selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage. Stk. 8. Arbejde i udlandet skal regnes med. Stk. 9. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, regnes med som arbejdsperioder. Det sker efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom regnes med på samme måde. Stk. 10. Et medlem, som arbejder efter 200-timers-reglen, kan ikke regne arbejdstimerne med til at optjene præmie efter lovens § 75 c, stk. 10. Jordbrug

§ 4. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser er opfyldt på samme tid:

1. medlemmet har sin bopæl på ejendommen,
2. ejendommens areal er højst 5,5 hektar,
3. der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,
4. eventuelt husdyrhold for det meste er til eget forbrug. Stk. 2. Ejendommens samlede areal afgør, om et jordbrug kan drives i perioden med efterløn. Det gælder, hvad enten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre. Stk. 3. Ved at bortforpagte eller udleje en del af ejendommens jord til andre end ægtefælle, samlever eller umyndige børn, kan medlemmet bringe arealet ned under grænsen på 5,5 hektar. Der skal foreligge dokumentation herfor. Bortforpagtningen eller udlejningen skal ske ved skriftlig kontrakt. Kontrakten skal være gensidigt uopsigelig i mindst 5 år. Hører bortforpagtningen eller udlejningen op i utide uden at blive afløst af en ny aftale om at forpagte eller udleje bort, falder retten til efterløn bort. En ny aftale skal senest være indgået 3 måneder efter ophør af den oprindelige aftale. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde godkende en kortere periode med bortforpagtning eller udlejning end nævnt i stk. 3, 4. pkt. Tilladt selvstændig virksomhed

§ 5. I særlige tilfælde kan a-kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig. Stk. 2. Medlemmet skal straks underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i beskæftigelsens omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne gøre sandsynligt over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen stadig er opfyldt. Frivillige ulønnede aktiviteter

§ 6. Et medlem har uanset § 3 ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter principperne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Stk. 2. Hvis timerne skulle have medført fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., skal de indgå i opgørelsen af de tilladte 200 timer. Stk. 3. Medlemmet skal skriftligt oplyse a-kassen om aktivitetens art og omfang, samt for hvem den udføres. Beregning af arbejdstiden

§ 7. Arbejdstiden skal gøres op ud fra de faktisk brugte timer. Hvis medlemmet har fået løn for flere timer end de faktiske timer, skal løntimerne dog lægges til grund. Stk. 2. Afgørelsen af, om et medlems arbejdstid ved lønarbejde kan anses for at være kontrollabel, følger reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Stk. 3. Hvis arbejdet er ukontrollabelt, eller hvis indtægten ved arbejdet er væsentlig højere end den sædvanlige løn for samme arbejde, skal arbejdstiden gøres op ved at omregne indtægten til timer med den gældende omregningssats. Stk. 4. Ved mindre byggearbejder i eget hjem fastsættes arbejdstiden på baggrund af de faktiske arbejdstimer, som medlemmet har brugt. Stk. 5. Hvis medlemmet som selvbygger eller medbygger tager del i at opføre egen bolig mv. eller i større byggearbejder, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor medlemmet selv medvirker. Medlemmets arbejdstimer i perioden med egen medvirken skal ikke regnes med ved opgørelsen af de tilladte 200 timer. Forhåndstilladelse (Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger og/ eller mere end 200 timer)

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives forhåndstilladelse til, at et medlem har lønarbejde. Det gælder, selv om der vil blive arbejdet i de første 5 uger, eller arbejdets omfang i mindre grad må ventes at overstige 200 timer inden for et kalenderår. Stk. 2. Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger kan kun gælde arbejde, der ikke har været medlemmets hovederhverv før overgangen. Stk. 3. Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger og til at arbejde mere end 200 timer kan gives af a-kassen, hvis omfanget af arbejdet skønnes at omfatte højst 30 timer i 5-ugers-perioden eller højst 300 timer inden for et kalenderår. I overgangsåret sættes de 300 timer ned, sådan at a-kassen kan give tilladelse til, at et medlem, der går over i 2. kvartal, kan arbejde i op til 225 timer. Et medlem, der går over i 3. kvartal, kan arbejde i op til 150 timer. Et medlem, der går over i 4. kvartal, kan arbejde i op til 75 timer. Stk. 4. A-kassens tilladelse skal gøres betinget af, at medlemmets indtægt ved arbejde ud over 50 timer pr. kvartal i overgangsåret eller 200 timer inden for et kalenderår, fradrages fuldt ud i efterlønnen. Hvis merarbejdet ikke medfører indtægt, beregnes fradraget ved at gange det overskydende timetal med omregningssatsen. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til arbejde af større omfang end 30 timer i 5-ugers-perioden eller 300 timer inden for et kalenderår. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen. Stk. 6. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet give tilladelse til, at et medlem, der har arbejdet mere end tilladelsen efter stk. 3-5 giver mulighed for, kan fortsætte med at arbejde efter 200-timers-reglen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår. Bortfald af retten til at arbejde efter 200-timers-reglen uden fradrag i efterlønnen i forbindelse med overtrædelse af reglerne i §§ 3-5 og § 8

§ 9. Hvis et medlem har arbejdet i de første 5 uger efter at være gået på efterløn, falder retten til at arbejde efter 200-timers-reglen bort. Det sker med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet gik over. Stk. 2. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 3, stk. 1 og 3, § 4 og § 8, falder retten til at arbejde efter 200-timers-reglen bort med virkning fra tidspunktet for overskridelsen. Stk. 3. Hvis medlemmet begynder selvstændig virksomhed, der ikke er givet tilladelse til, jf. § 5, falder retten til at arbejde efter 200-timers-reglen bort fra virksomhedens start. Stk. 4. Et medlem, der har arbejdet mere end tilladt, jf. stk. 1-3, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Fradraget udgør alle timer inden for 200-timers-reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Fradrag kan ske ved modregning i medlemmets efterløn. Medlemmet har herefter alene ret til at arbejde mod fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h og reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Stk. 5. Hvis medlemmet ikke fuldt ud betaler beløbet efter stk. 4, 2. pkt. tilbage eller indgår et frivilligt forlig med a-kassen om at betale tilbage, skal medlemmet træde ud af ordningen med efterløn. Udtræden af ordningen med efterløn sker med virkning fra det tidspunkt, hvor retten til at arbejde efter 200-timers-reglen faldt bort. Dispensationsbestemmelser i forbindelse med overtrædelse af reglerne i §§ 3-5

§ 10. Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i §§ 3-5, kan fortsætte med at arbejde efter 200-timers-reglen. Stk. 2. Tilladelsen kan gives af a-kassen, hvis der højst er arbejdet 16 timer ved lønmodtagerarbejde i de første 5 uger efter, at medlemmet er gået på efterløn. Tilladelse kan også gives, hvis det tilladte timetal er overskredet med højst 80 timers arbejde som lønmodtager inden for et kalenderår, og medlemmet ikke før har arbejdet mere end tilladt. Stk. 3. A-kassens tilladelse skal gøres betinget af, at indtægten ved arbejdet i 5-ugers-perioden eller merarbejdet fradrages i efterlønnen krone for krone. Ved ulønnet arbejde samt ved arbejde, hvor indtægten ikke kan konstateres, beregnes fradraget ved at gange timetallet med omregningssatsen. Stk. 4. I andre tilfælde kan tilladelsen gives af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen. Oplysningspligt

§ 11. En modtager af efterløn, der arbejder efter reglerne i dette kapitel, har pligt til løbende at kontrollere, at arbejdets omfang ikke overstiger det tilladte timetal. Stk. 2. Medlemmet skal straks underrette a-kassen, hvis medlemmet arbejder i de første 5 uger efter at være gået på efterløn, samt hvis det tilladte timetal i overgangsåret overskrides. Medlemmet skal også straks underrette a-kassen, hvis medlemmet begynder et arbejde, som må forudses at overskride begrænsningen, eller hvis medlemmet begynder vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed. Stk. 3. Efter hvert kalenderår skal medlemmet inden den 10. januar sende en erklæring ind til a-kassen med oplysning om omfanget af arbejde og indtægt i kalenderåret, herunder om indtægter efter kapitel 4. A-kassen har ret til at holde efterlønnen tilbage, hvis erklæringen ikke er modtaget til tiden. Stk. 4. Hvis medlemmet går over til at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, eller hvis medlemmet træder ud af ordningen om efterløn, skal erklæringen gives straks.

Indtægter i efterlønsperioden

Indtægter i efterlønsperioden

§ 12. Skattepligtige beløb, der fås for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Beløb, der fås for hverv som medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet, som borgmester eller rådmand, medfører fradrag i efterlønnen. Stk. 3. Beløb, der fås for hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i efterlønnen. Stk. 4. Beløb, der fås for andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag. Stk. 5. Beløb, der fås for følgende hverv, medfører ikke fradrag:

1. hverv som nævning, domsmand og lægdommer,
2. tilforordnet ved valg, og
3. opfyldelse af vidnepligt.

§ 14. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 25. Stk. 2. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, medlemmer af Folketinget og Europaparlamentet m.fl., medfører fradrag. Stk. 3. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder beløb, der udbetales som supplement til efterlønnen eller ved arbejdsophør.

§ 18. Feriegodtgørelse, der kan udbetales i forbindelse med overgang til efterløn i henhold til § 30, stk. 1, i ferieloven, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker fra tidspunktet for overgang til efterløn. Det gælder, uanset om en udbetaling sker i perioden med efterløn eller før overgang til efterløn. Stk. 2. Feriegodtgørelsen medfører fradrag efter det antal feriedage, der er optjent. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, et medlem har optjent, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6. Stk. 3. Hvis feriegodtgørelsen er et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Stk. 4. Et medlem, som forud for overgangen til efterløn har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag med den timeløn, medlemmet havde lige før overgangen til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen. Stk. 5. Feriegodtgørelse, der er optjent på grund af arbejde efter 200-timers-reglen, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Hvis et medlem overgår til at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn, medfører feriegodtgørelse fradrag efter disse regler. Andre indtægter

§ 19. Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv. medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale. Stk. 2. Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen, og fradraget sker på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales. Stk. 3. Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal indtægter efter stk. 1 medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

§ 22. Hvis et medlem får udbetalt løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller medlemmet får ydelser, der træder i stedet, medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen. Stk. 2. Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen, og fradraget sker for den periode, som indtægten dækker. Stk. 3. Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, og medlemmet får udbetalt løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller medlemmet modtager ydelser, der træder i stedet, medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Indtægter der ikke medfører fradrag

§ 25. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter: Beregning af fradrag

1. kapitalpensioner og kapitalforsikringer,
2. indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger (herunder livrente), der er uden forbindelse med et ansættelsesforhold,
3. ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
4. pension efter ægtefælle eller samlever, samt børnepension,
5. efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik,
6. erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,
7. krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver,
8. livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,
9. efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene,
10. indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,
11. forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,
12. renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,
13. underholdsbidrag,
14. invaliditetsydelse efter lov om social pension,
15. pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,
16. den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),
17. vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- og kundeklausuler, og
18. betaling for feriefridage, som ikke holdes.

§ 26. Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d, stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension sker inden fradrag for øvrige indtægter. Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb, der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 27. Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger, beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 12, stk. 1, ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der sker derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges efterløn for fuldtidsforsikrede. Stk. 2. Hvis efterlønnen udbetales for en måned ad gangen, beregnes fradraget efter stk. 1 ved, at indtægten pr. måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds efterløn for fuldtidsforsikrede. Stk. 3. Indtægter i henhold til § 12, stk. 2 og 3, § 15 og § 17, medfører fradrag i efterlønnen krone for krone. Stk. 4. Hvis medlemmet vælger at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal indtægter i henhold til § 12, stk. 1-3, medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

§ 30. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen. Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn. Stk. 3. A-kassen skal registrere de perioder, hvor et medlem opholder sig uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, og a-kassen skal standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i § 31. Udbetaling under ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz

§ 31. Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2004. 1) Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). 2) Stk. 3. En modtager af efterløn, der før den 1. marts 2004 har drevet et mindre jordbrug efter § 4 i den hidtil gældende bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), kan fortsætte med uændret drift efter denne bestemmelse efter den 1. marts 2004 i resten af perioden med efterløn. Stk. 4. Et medlem, der forud for den 1. marts 2004 har modtaget dagpenge og i forbindelse hermed har været undtaget fra dagpengebegrænsningen i § 3 i den hidtil gældende bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan ved overgang til efterløn fortsætte med uændret drift af jordbruget i resten af efterlønsperioden. Stk. 5. For § 5, stk. 1 gælder det, at i de tilfælde, hvor a-kassen har indgivet indstilling til direktoratet før den 1. marts 2004 vedrørende selvstændig virksomhed i begrænset omfang, træffer direktoratet afgørelse som 1. instans.