TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om snedkeruddannelsen\n(Bygningssnedker, møbelsnedker, orgelbygger og træoperatør)

DanmarkBekendtgørelse2004

BEK nr 11 af 12/01/2004 (Bygningssnedker, møbelsnedker, orgelbygger og træoperatør) I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, fastsættes:

Uddannelsen

Uddannelsen

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:

  1. Bygningssnedker.
  2. Møbelsnedker.
  3. Orgelbygger.
  4. Træoperatør, døre og vinduer.
  5. Træoperatør, massivtræsmøbel.
  6. Træoperatør, plademøbel. Stk. 2. Specialet vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale eller ved optagelse til skolepraktik. Uddannelsens mål
§ 2

(Stk. 8)

§ 2. Uddannelsens mål er, at den uddannede selvstændigt kan udføre arbejde inden for de forskellige specialer, jf. § 1, stk. 1, med udgangspunkt i fagområdets traditioner tilpasset ny teknologi. Stk. 2. Inden for specialet bygningssnedker skal den uddannede kunne:

  1. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner,
  2. programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner,
  3. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
  4. udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ og pladematerialer, limning, finéring og beslåning,
  5. isætte og montere bygningselementer og inventar og
  6. restaurere og renovere bygningskomponenter. Stk. 3. Inden for specialet møbelsnedker skal den uddannede kunne:
  7. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner,
  8. programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner,
  9. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
  10. udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ og pladematerialer, limning, finéring og beslåning,
  11. udføre finere håndværksmæssigt møbelarbejde og
  12. restaurere og renovere møbler. Stk. 4. Inden for specialet orgelbygger skal den uddannede kunne:
  13. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner,
  14. udføre finere håndværksmæssigt snedkerarbejde,
  15. udføre håndværksmæssig overfladebehandling, limning og finéring,
  16. udføre arbejdsoperationer i forbindelse med orglets klanglige materialer og
  17. udføre beslåning og montage. Stk. 5. Inden for specialet træoperatør, døre og vinduer skal den uddannede kunne:
  18. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner,
  19. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling og
  20. tilrettelægge og udføre manuelle og maskinelle samlinger inden for dør- og vinduesproduktion, samt limning, beslåning, montage og færdiggørelse fra værksted. Stk. 6. Inden for specialet træoperatør, massivtræsmøbel skal den uddannede kunne:
  21. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner,
  22. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling og
  23. tilrettelægge og udføre manuelle og maskinelle samlinger inden for produktion af møbler i massivtræ, samt limning, beslåning, montage og færdiggørelse fra værksted. Stk. 7. Inden for specialet træoperatør, plademøbel skal den uddannede kunne:
  24. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner,
  25. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling og
  26. tilrettelægge og udføre manuelle og maskinelle samlinger inden for korpus- og plademøbelproduktion samt limning, finéring, beslåning, montage og færdiggørelse fra værksted. Stk. 8. Den uddannede skal have tilstrækkelige teknisk faglige, almene og personlige kompetencer og konkret viden til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne vurdere, planlægge og gennemføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for erhvervet. Den uddannede skal have bred indsigt i efter- og videreuddannelsesforhold og forståelse af læring som livslang proces.
§ 2

(Stk. 9)

Stk. 9. Uddannelsen tilrettelægges således, at den uddannede opnår forståelse for arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse samt kendskab til reglerne herom.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Snedkerfagets fællesudvalg.

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Uddannelsen varer for specialerne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger mindst 3 år og 6 måneder og højst 3 år og 9 måneder, jf. dog stk. 5, og afsluttes med svendeprøve, jf. §§ 29 og 35. Uddannelsen varer for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel 2 år, jf. dog stk. 5. Eleven kan indlede uddannelsen med et grundforløb eller i praktikvirksomhed. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. grundforløbsbekendtgørelsen, og et obligatorisk hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og for specialerne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger 30 ugers obligatorisk skoleundervisning og for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel 16 ugers obligatorisk skoleundervisning. Stk. 3. Skoleundervisningen i hovedforløbet er for specialerne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger opbygget af skoleperioder på henholdsvis 10, 10, 5 og 5 uger og for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, plademøbel og træoperatør, massivtræsmøbel af skoleperioder på henholdsvis 6 og 10 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfrie specialefag samt valgfag. Stk. 4. Eleven skal have mulighed for valgfri undervisning i grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4. Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1- 4 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6 og ved merit, jf. § 8.

§ 5

§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis , og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9. Voksenuddannelsesforløb

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Personer over 25 år med tilstrækkelig relevant erhvervserfaring kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med den tid, der fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentning af udtalelse fra skolen. Stk. 2. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1. Stk. 3. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 7

§ 7. De i § 6 nævnte forløb kan indledes med et supplerende kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan i forbindelse hermed foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 8

§ 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Skoleundervisningen

Skoleundervisningen

§ 9

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet: Eleven skal kunne udvælge massivtræ inden for almindeligt forekommende træsorter og have kendskab til udvælgelse af pladematerialer. Eleven skal have kendskab til trætørring og principper for overfladebehandling. Eleven skal kunne anvende de bearbejdningsteknikker, der anvendes inden for erhvervet, herunder udføre enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og kunne udvælge finér og udføre finérsamlinger. Eleven skal kende og kunne overholde gældende miljø- og sikkerhedsregler ved bearbejdning af materialer, herunder ved overfladebehandling. Eleven skal have kendskab til dokumentation fra ide til færdigt produkt i form af tegninger, skitser og dokumentationsmateriale udført på pc vedrørende processer og produkter til møbel- og træbranchen. Eleven skal kunne opstille, vedligeholde og betjene almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner, der anvendes inden for træ- og møbelindustrien. Eleven skal kunne redegøre for værktøjsgeometri, bearbejdningsdata og slibematerialer.

  1. Materialelære og -forståelse, begynderniveau.
  2. Konstruktion og -fremstilling , begynderniveau.
  3. Dokumentation , begynderniveau.
  4. Værktøj og maskiner , begynderniveau.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag:

  1. Matematik , niveau F, 1 uge, dog ikke for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel.
  2. Fremmedsprog , niveau F, 2 uger, dog ikke for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel.
  3. Stil form og farve , 1,5 uge, for specialet træoperatør, plademøbel dog 1 uge.
  4. Informationsteknologi , niveau F, 1 uge.
  5. Materialeforståelse , 1 uge.
  6. Produktudvikling, produktion og service , 3 uger, i specialerne træoperatør, døre og vinduer og træoperatør, plademøbel dog 2 uger . Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, 3, og 4, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag: a) Eleven skal kunne udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i industriel plademøbelproduktion inden for produktkategorierne plade- og korpuselementer, inventar, køkkenelementer og øvrige finérede emner. b) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer, der knytter sig til produktionsformen. c) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne løse problemer knyttet til produktionsformen. d) Eleven skal kunne planlægge og dokumentere emner i relation til produktionsformen.

  1. Industriel plademøbel , rutineniveau, dog begynderniveau for specialerne orgelbygger og træoperatør, plademøbel. Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 4,5 uger for specialerne bygningssnedker og møbelsnedker og 2,8 uger for specialerne orgelbygger og træoperatør, plademøbel. Specialerne træoperatør, døre og vinduer og træoperatør, massivtræsmøbel omfatter ikke områdefag i hovedforløbet.
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Til specialet bygningssnedker er knyttet følgende bundne specialefag: a) Eleven skal selvstændigt kunne udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af vinduer og døre inden for produktkategorierne vinduer og døre. b) Eleven skal selvstændigt kunne planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave. c) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøjer, bearbejdningsformer og materialer knyttet til håndværksmæssig og industriel fremstilling af vinduer og døre. d) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne redegøre for problemstillinger og anvise løsninger knyttet til produktionsformen. e) Eleven skal kunne redegøre for uddannelsesforhold i forlængelse af uddannelsen og meritmuligheder i nært beslægtede specialer. a) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøjer, bearbejdningsform og materialer knyttet til industriel og håndværksmæssig fremstilling af trapper. b) Eleven skal have kendskab til måltagning og opsnøring af trapper samt til brugen af edb-baserede systemer til tegning og fremstilling af trapper. c) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne løse problemstillinger, der knytter sig til ¼-svings trapper. d) Eleven skal have kendskab til bygningsreglementet om trapper.

  1. Industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre , avanceret niveau.
  2. Trapper, rutineniveau. Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 7,4 uger.
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Til specialet møbelsnedker er knyttet følgende bundne specialefag: a) Eleven skal kunne udføre maskinelle og håndværksmæssige arbejdsoperationer i en produktion af siddemøbler, dækkende produktkategorierne modelarbejde, siddemøbler og møbler til polstring. b) Eleven skal kunne vælge maskiner, værktøjer, bearbejdningsform og materialer knyttet til fremstilling af siddemøbler. c) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne løse problemer knyttet til skitsering, dokumentation og planlægning af produktion af et siddemøbel. a) Eleven skal kunne deltage i håndværksmæssig produktion af plademøbler og møbler af massivtræ, herunder vælge og anvende maskiner, værktøjer, bearbejdningsform og materialer knyttet til produktion af opbevaringsmøbler, skrivemøbler og orgelemner. b) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne løse arbejdsopgaver knyttet til produktionsformen. a) Eleven skal selvstændigt kunne udføre en håndværksmæssig møbelproduktion i massivtræ. b) Eleven skal ved håndværksmæssig møbelfremstilling kunne udføre traditionelle snedkermæssige samlinger, lim- og finéringstekniker og overfladebehandling. c) Eleven skal selvstændigt kunne vurdere og planlægge samtlige arbejdsprocesser i en produktion. I forbindelse med planlægningen skal eleven kunne inddrage teoretiske og faglige forhold fra hele uddannelsen. d) Eleven skal kunne udføre enkle restaureringsopgaver af ældre møbler. e) Eleven skal kunne anvende traditionelle håndværktøjer og kende deres oprindelse og vedligeholdelse. f) Eleven skal kunne vurdere betydningen af det traditionelle håndværk for den nuværende og fremtidige udvikling inden for møbelproduktionen. g) Eleven skal kunne redegøre for uddannelsesforhold i forlængelse af uddannelsen og meritmuligheder i nært beslægtede specialer.

  1. Siddemøbel, rutineniveau.
  2. Håndværksmæssig fremstilling af plademøbel , rutineniveau.
  3. Håndværksmæssig fremstilling af møbler , avanceret niveau. Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 7,4 uger.
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Til specialet orgelbygger er knyttet følgende bundne specialefag: a) Eleven skal kunne vurdere de forskellige materialer og dokumentere deres brug ved fremstilling af et orgel. b) Eleven skal have kendskab til formgivning og æstetik ved orglets facadeopbygning. c) Eleven skal kunne fremstille dokumentationsmaterialer til de vitale dele i et orgel og skal kunne redegøre for øvrige forhold vedrørende orglets luftforbrug, ventilåbninger og ventilstørrelser samt tætningssystemer. d) Eleven skal have kendskab til CAD og skal kunne udføre arbejdstegninger i dette system. e) Eleven skal have kendskab til de grundlæggende forskelle på de enkelte landes orgelbygning og orgeltyper, orgelmusik og -arkitektur i Nord- og Sydeuropa gennem tiderne. a) Eleven skal kunne deltage i produktion af orgler med hovedvægten lagt på de klanglige dele i et orgel. b) Eleven skal kunne udføre stemning og temperering ud fra kammertonen således, at tempereringssystemet er overholdt, og stemmekvaliteten er acceptabel. c) Eleven skal kunne arbejde med pibetyper i forskellige legeringer samt overfladebehandling, lodninger og vedligeholdelse af disse pibetyper. d) Eleven skal kunne redegøre for forskellige orgelstemmer. e) Eleven skal have kendskab til intonation og mensurering. a) Eleven skal kunne foretage CNC-bearbejdning af elementære orgeldele ud fra egne programmer og skal kunne vælge og anvende de korrekte værktøjer. b) Eleven skal kunne redegøre for valg af beslag til orgelhuse og mekanik.

  1. Siddemøbel , rutineniveau, jf. § 13, stk. 1, nr. 1.
  2. Håndværksmæssig fremstilling af plademøbel , rutineniveau, jf. § 13, stk. 1, nr. 2.
  3. Håndværksmæssig fremstilling af møbler , rutineniveau, jf. § 13, stk. 1, nr. 3.
  4. Dokumentation, rutineniveau.
  5. Orglets klanglige materialer , rutineniveau.
  6. Bearbejdning, rutineniveau. Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1, nr. 1 – 3, nævnte specialefag varer i alt 4,1 uger, og undervisningen i de i stk. 1, nr. 4 – 6, nævnte specialefag varer i alt 5,0 uger.
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Til specialet træoperatør, døre og vinduer er som bundet specialefag knyttet »Industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre « , jf. § 12, stk . 1, nr. 1, rutineniveau. Stk. 2. Undervisningen i det i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 2,3 uger.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Til specialet træoperatør, massivtræsmøbel er som bundet specialefag knyttet »Siddemøbel « , jf. § 13, stk. 1, nr. 1, begynderniveau. Stk. 2. Undervisningen i det i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 1,3 uge.

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfrie specialefag. Valgfri specialefag har følgende overordnede mål og rammer:

  1. Målet er, at eleven har færdigheder i en særlig faglig disciplin i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag eller særligt vidtgående kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder.
  2. Valgfri specialefag varer 3,6 uger for specialerne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger og 7,2 uger for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger, jf. hovedbekendtgørelsen, specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Undervisningen i hovedforløbet omfatter valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Valgfag varer for specialerne bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger i alt 5 uger og for specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel i alt 1 uge. Praktikuddannelsen

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med varierende arbejdsopgaver således, at der gives oplæring i alle arbejdsdiscipliner, jf. vejledningen til bekendtgørelsen, og således, at praktikuddannelsen sammen med skoleuddannelsen fører til, at eleven kan nå uddannelsens samlede mål, jf. § 2. Stk. 2. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. Klargøring og betjening af enkeltstående træbearbejdningsmaskiner.
  2. Anvendelse og vedligeholdelse af håndværktøj.
  3. Udvælgelse og bearbejdning af træ- og pladematerialer.
  4. Omsættelse af teknisk dokumentation til møbel eller bygningsdele.
  5. Produktions- og kvalitetskontrol.
§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet bygningssnedker er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner,
  3. anvende faste værktøjer til bearbejdning af massivtræ og pladematerialer,
  4. opsnøre, udlægge og udføre kvartsvingstrapper,
  5. indgå i samarbejdsmæssige relationer med andre faggrupper og
  6. tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet. Stk. 2. Målet med praktikuddannelsen er, at eleven på avanceret niveau kan:
  7. udføre overfladebehandling,
  8. vælge og udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ samt pladematerialer,
  9. udføre traditionelle snedkersamlinger samt beslåning med håndværktøj,
  10. slibe, anvende og vedligeholde håndværktøj,
  11. udføre limopgaver,
  12. udføre montagearbejder,
  13. planlægge, udføre og dokumentere produktionsopgaver i relation til træ- og pladeproduktion,
  14. anvende luft- og elværktøj og
  15. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv.
§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet møbelsnedker er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. opstille betjene og vedligeholde standardmaskiner og
  3. anvende faste værktøjer til bearbejdning af massivtræ og pladematerialer. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  4. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
  5. udføre traditionelle snedkersamlinger samt beslåning med håndværktøj,
  6. vælge og udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ samt pladematerialer,
  7. udføre lim- og finéropgaver manuelt og i gennemløb,
  8. slibe, anvende og vedligeholde håndværktøjer,
  9. anvende luft- og elværktøj,
  10. planlægge, udføre og dokumentere produktionsopgaver i relation til træ- og pladeproduktion og
  11. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv.
§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet orgelbygger er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. udføre arbejdsopgaver i relation til orglets klanglige materialer og
  2. planlægge, udføre og dokumentere produktionsopgaver ved traditionel orgelproduktion. Stk. 2. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet orgelbygger er, at eleven på avanceret niveau kan:
  3. overfladebehandle manuelt,
  4. udføre traditionelle snedkersamlinger samt beslåning med håndværktøj,
  5. vælge og udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ samt pladematerialer,
  6. udføre lim- og finéropgaver,
  7. slibe, anvende og vedligeholde håndværktøjer,
  8. anvende luft- og elværktøj,
  9. planlægge, udføre og dokumentere produktionsopgaver i relation til træ- og pladeproduktion og
  10. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv.
§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet træoperatør, døre og vinduer er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. opstille betjene og vedligeholde standardmaskiner,
  3. anvende faste værktøjer til maskinel bearbejdning af døre og vinduer,
  4. anvende håndværktøj, elværktøj og trykluftværktøj til samlinger i døre og vinduer og
  5. indgå i samarbejdsmæssige relationer med andre faggrupper. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  6. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
  7. udføre limopgaver,
  8. udføre beslåning, montagearbejder og færdiggørelse fra værksted og
  9. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv.
§ 24

(Stk. 3)

§ 24. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet træoperatør, massivtræsmøbel er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. opstille betjene og vedligeholde standardmaskiner,
  3. anvende faste værktøjer til bearbejdning af møbelemner i massivtræ,
  4. anvende håndværktøj, elværktøj og trykluftværktøj til møbelsamlinger i massivtræ og
  5. indgå i samarbejdsmæssige relationer med andre faggrupper. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  6. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
  7. udføre lim- og finéropgaver manuelt og i gennemløb,
  8. udføre beslåning, montagearbejde og færdiggørelse fra værksted og
  9. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv.
§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Målet med praktikuddannelsen inden for specialet træoperatør, plademøbel er, at eleven på rutineniveau kan:

  1. læse og anvende konstruktionstegninger,
  2. opstille betjene og vedligeholde standardmaskiner,
  3. anvende faste værktøjer til bearbejdning af møbelemner i pladematerialer,
  4. anvende håndværktøj, elværktøj og trykluftværktøj til pladebearbejdning og
  5. indgå i samarbejdsmæssige relationer med andre faggrupper. Stk. 2. Eleven skal på avanceret niveau kunne:
  6. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling,
  7. udføre lim- og finéropgaver manuelt og i gennemløb,
  8. udføre beslåning, montagearbejde og færdiggørelse fra værksted og
  9. overholde og anvende gældende miljøkrav og sikkerhedsregler ved anvendelse af udstyr, værktøj, maskiner, personlig sikkerhed og god værkstedspraksis. Stk. 3. Målet er yderligere, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og tilegne sig ny viden inden for uddannelsesområdet og udarbejde en personlig uddannelsesplan i et flerårigt perspektiv. Uddannelsesbog m.v.
§ 26

§ 26. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.

Karaktergivning

Karaktergivning

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Stk. 2. Det samlede eksamensresultat ved svendeprøven udtrykkes ved en af de betegnelser, som er angivet i nedenstående skala: Skolens bedømmelse

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen . Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren; ellers er det en standpunktskarakter. Afsluttende eksamen (svendeprøve), bygningssnedker og møbelsnedker

§ 29

(Stk. 3)

§ 29. For specialerne bygningssnedker og møbelsnedker finder den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, sted i den sidste skoleperiode. Afslutning skal ske fredag i uge 13, 25, 35, 36 eller 50. Hvis uge 13 indeholder en helligdag, kan det faglige udvalg forskyde afslutningen til fredag i uge 12 eller uge 14. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne finder anvendelse. Eksamen består efter den enkelte elevs valg enten af en skriftlig prøve, en mundtlig prøve og en praktisk prøve, jf. § 30, eller af et projekt og en mundtlig prøve, jf. § 31. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Prøverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og fire censorer udpeget af det faglige udvalg.

§ 30

(Stk. 4)

§ 30. Den skriftlige prøve består af en tegneopgave, der løses inden for 15 klokketimer. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine, må anvendes. Stk. 2. Den mundtlige prøve består af fagteoretiske spørgsmål og varer 30 minutter. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine, må anvendes. Stk. 3. Den praktiske prøve, der løses inden for 112 klokketimer i forbindelse med undervisningen, består af en fremstillingsopgave inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen på grundlag af tegneopgaven fra den skriftlige prøve. Opgaven indeholder følgende discipliner:

  1. Valg af maskiner, værktøj og materialer.
  2. Beslåning.
  3. Lim- og finérarbejde.
  4. Overfladebehandling.
  5. Håndlavede snedkersamlinger.
  6. Maskinelle samlinger.
  7. Pasning. Stk. 4. Der gives en karakter i fagteori på grundlag af en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige prøve og en karakter for den praktiske prøve.
§ 31

§ 31. For elever i specialerne bygningssnedker og møbelsnedker, der vælger at udføre svendeprøven som projekt og mundtlig prøve, består projektet af skriftlig dokumentation af elementer, herunder tegninger, fra den praktiske opgave, som eleven har valgt. Projektets praktiske opgave skal omfatte de i § 30, stk. 3, nævnte faglige discipliner. Eleven afleverer senest 14 dage før begyndelsen af den sidste skoleperiode et projektoplæg i form af en målsat konstruktionstegning, der godkendes af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Projektrapporten udarbejdes inden for 30 klokketimer, og det praktiske produkt fremstilles inden for 112 klokketimer. Projektrapport og produkt præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter. Der gives en karakter i fagteori på grundlag af en samlet vurdering af projektrapporten og den mundtlige prøve og en karakter for det praktisk udførte produkt.

§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Eleven har bestået, hvis begge eksamenskarakter er mindst 6. Stk. 2. Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et vægtet gennemsnit, hvori karakteren i fagteori indgår med 1/3, og karakteren for den praktiske prøve henholdsvis det praktiske produkt indgår med 2/3. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 27, stk. 2. Afsluttende eksamen, træoperatør

§ 33

(Stk. 3)

§ 33. For specialerne træoperatør, døre og vinduer, træoperatør, massivtræsmøbel og træoperatør, plademøbel finder den afsluttende eksamen sted i den sidste skoleperiode. Eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse. Eksamen består af projektopgaver i form af dokumentation og det praktisk udførte arbejde i elevens to valgfri specialefag. Opgaverne løses inden for 200 klokketimer. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Prøven bedømmes samlet af en lærer udpeget af skolen og fire censorer udpeget af det faglige udvalg. Eleven har bestået, hvis karakteren er mindst 6. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve)

§ 34

(Stk. 2)

§ 34. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Stk. 2. Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6, henholdsvis “ikke bestået” eller “ikke godkendt”. Svendeprøve, orgelbygger

§ 35

(Stk. 3)

§ 35. Ved afslutning af specialet orgelbygger afholder det faglige udvalg en svendeprøve. Afslutning skal ske fredag i uge 13, 25, 35, 36 eller 50. Hvis uge 13 indeholder en helligdag, kan det faglige udvalg forskyde afslutningen til fredag i uge 12 eller uge 14. Stk. 2. Svendeprøven består af en praktisk prøve i fremstilling af en manualsløjfevindlade på ikke under 4 stemmer samt 2 træpiber inden for den dybe oktav i gedakt 8'. Hvis manualsløjfevindladen udføres ved hjælp af CNC, omfatter prøven desuden en mindre opgave efter eget valg, hvori de håndværksmæssige konstruktioner indgår. Stk. 3. Prøven varer i alt ca. 250 timer. Under prøven udarbejder eleven et tidsskema, som viser den tid, der medgår til fremstillingen af de enkelte dele.

§ 36

§ 36. Svendeprøve afholdes, når skolebevis er udstedt, og praktikvirksomheden har indsendt den afsluttende praktikerklæring, der samtidig gælder som tilmelding til svendeprøve. Virksomheden indbetaler samtidig et gebyr til det faglige udvalg til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse. Tilmelding til svendeprøve skal finde sted senest en måned før prøvens afholdelse.

§ 37

(Stk. 2)

§ 37. Det faglige udvalg udpeger en svendeprøvekommission, der består af uddannede orgelbyggere fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Der udpeges mindst to skuemestre. Stk. 2. For skuemestre finder forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet anvendelse.

ansættelse
§ 38

(Stk. 3)

§ 38. Det faglige udvalg udarbejder opgaverne til svendeprøven og drager omsorg for, at opgaverne og materialerne er tidssvarende. Stk. 2. Den endelige karakter er gennemsnittet af de karakterer, hver skuemester har givet. Karakteren afrundes til en decimal efter almindelige regneregler. Svendeprøven er bestået, når gennemsnittet af de givne karakterer er mindst 6. Stk. 3. Den endelige talkarakter udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 27, stk. 2.

§ 39

(Stk. 2)

§ 39. Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse. Stk. 2. Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

§ 40

§ 40. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført , og eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit i områdefag og bundne specialefag fra hovedforløbet og, bortset fra specialet orgelbygger, når tillige den afsluttende eksamen er bestået.

§ 41

§ 41. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis

§ 42

(Stk. 2)

§ 42. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 40, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 41, og for specialet orgelbygger når tillige svendeprøven er bestået, jf. § 38, stk. 2.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 43

(Stk. 3)

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 46 af 25. januar 2001 om snedkeruddannelsen. Stk. 3. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.

Undervisningsministeriet, den 12. januar 2004, den 12. januar 2004 /P.M.V Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Troels Breindal/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2004
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2004